Foto: Ikke oplyst

Virksomheder drukner i proforma-ansøgninger

Kravet om at ledige på dagpenge skal søge fire job om ugen resulterer i, at mange vikarbureauer drukner i ansøgninger fra folk, som ikke ønsker jobbet.

To måneder efter Claus Hjort Frederiksen (V) gav a-kasserne besked på, at de ledige skulle søge mindst fire forskellige job om ugen, sender de arbejdsløse nu i stedet proforma-ansøgninger til ledige stillinger i en lind strøm.

Hos en række af landets største rekrutteringsbureauer og virksomheder vælter det for tiden ind med umotiverede ansøgninger, og det skaber frustrationer.

Adecco, der løbende rekrutterer til 200 stillinger, har på 20 af sine afdelinger rundt om i landet oplevet en markant vækst i antallet af proforma-ansøgninger siden februar.

Typisk er en fjerdedel af ansøgningerne til en stilling rent proforma.

»Vi skal bruge meget tid på at si ansøgninger fra, hvor folk skriver lige ud, at de ikke er interesserede i jobbet, men alene søger for at tilfredsstille deres a-kasse. Afdelingerne ringer ind, og spørger, hvad de skal gøre ved det, så vi arbejder for tiden med at finde en løsning. Vi kan skrive i opslagene, at vi kun ønsker kvalificerede ansøgninger, men det er ikke sikkert, at det får betydning«, siger Nicolai Henum, informationschef i Adecco.

Han fortæller samtidig, at en række af Adeccos virksomhedskunder, der også selv rekrutterer, er berørt af problemet. Også hos vikarbureauet Temp-team er det siden februar væltet ind med flere umotiverede jobansøgninger. Det koster vikar­bureauerne penge at behandle så mange ansøgninger, som alligevel ikke er motiverede, lyder meldingen.

Erhvervsliv: Tåbelig regel

Selvom hensigten med reglen falder i god jord hos Danmarks største erhvervsorganisationer, så får reglen om fire ansøgninger om ugen alligevel hård kritik. Hos Dansk Erhverv kan man allerede nu mærke effekten.

»Virksomhederne fortæller os, at de bruger tid på de forkerte ansøgninger. Det er en bureaukratisk regel, som betyder, at a-kasserne nu bruger tid på at kontrollere, om et bestemt antal ansøgninger er overholdt frem for at sikre det rigtige match mellem virksomhed og ledig, siger arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, Ole Steen Olsen.

Dansk Industri forslår, at den ledige skal miste dagpengeretten, hvis man sender umotiverede ansøgninger.

»Vi er glade for den stramme kurs overfor den ledige, men det er irriterende med de mange useriøse henvendelser. Derfor skal ledige miste retten til dagpenge i en periode, ligesom i andre tilfælde, hvor der er tale om manglende rådighed«, siger Tina Honoré, konsulent i Dansk Industri.

Vikarbureauerne ønsker dog ikke at fungere som sladrehanke.

»Vi ønsker bare nogle ordentlige ansøgninger, så vi fortsat kan give virksomhederne de rigtige personer«, siger Nikolaj Henum.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

Vognmænd snyder med afgiften

10:34 |  Politi-kontrol afslørede, at hver tiende udenlandske vognmand ikke betaler vejafgift i Danmark.

Firma: Ansatte skal 75.000 kroner ned i løn

14:03 |  Ufaglærte 3F'ere er blevet varslet om en lønnedgang på 20-25 procent.

Viking fik rekordomsætning

12:45 |  Omsætningen steg med seks procent i forhold til 2008 for Esbjerg-koncernen.

Dansk Erhverv skal have ny formand

12:06 |  Efter næsten 15 år som formand i organisationsverdenen har Poul-Erik Pedersen meddelt, at han ønsker at træde tilbage som formand for Dansk Erhverv.

Foto: Colourbox

Sådan skærper du hukommelsen

06:00 |  Kniber det med at huske aftaler, opgaver eller ny viden? Du kan træne dig selv op til at få en skarpere hukommelse.

Sælger fik job efter 538 ansøgninger

11:45 |  Først ved deltagelse i det helt rigtige jobkursus fik en arbejdsløs sælger hul igennem til arbejdsmarkedet.

Iværksætter udfordrer rekrutterings-branchen

13:56 |  Nystartet iværksætter mener, at priserne indenfor HR- og rekruttering også skal kunne matche de små og mellemstore virksomheder.

Bryggeri er lukningstruet

11:31 |  For fjerde år i træk får bryggeri underskud. Vender det ikke i år, lukker bryggeriet.

Andre tophistorier