En flækket knæskal og klemte fingre. Den slags ulykker bliver skjult på de danske arbejdspladser.

Arbejdsgivere undlader nemlig i flere tilfælde at anmelde arbejdsulykker til myndighederne. Problemet genkendes af både forskere og fagforbund.
»Vi ved fra arbejdsgivere og kolleger, at det sker, at arbejdsgivere henter skadede medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, selv om de eksempelvis har brækket benet, for at ulykken ikke behøver at blive anmeldt,« siger seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til 24timer.

En flækket knæskal og klemte fingre. Den slags ulykker bliver skjult på de danske arbejdspladser.

Arbejdsgivere undlader nemlig i flere tilfælde at anmelde arbejdsulykker til myndighederne. Problemet genkendes af både forskere og fagforbund.
»Vi ved fra arbejdsgivere og kolleger, at det sker, at arbejdsgivere henter skadede medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, selv om de eksempelvis har brækket benet, for at ulykken ikke behøver at blive anmeldt,« siger seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til 24timer.

Arbejdsmiljøloven forpligter arbejdsgivere til at anmelde ulykker til myndighederne, men kun hvis ulykken medfører en sygedag ud over ulykkesdagen.
»På nogle virksomheder sætter de vedkommende over i administrationen, så han kan stå og skanne papirer derovre. Det er en måde at pynte på, så virksomhederne får lidt kunstigt pæne tal,« siger ledende overlæge Kurt Rasmussen på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at omtrent 50.000 anmeldelsespligtige ulykker ikke bliver rapporteret, og tallet har ligget stabilt i hvert fald de seneste ti år. Det ved man, fordi sygehusene har registreret dobbelt så mange arbejdsskader som Arbejdsskadestyrelsen.
»I 5-10 procent af de sager, vi fører for medlemmerne, kan vi sige, at arbejdsgiverne skjuler ulykkerne helt bevidst,« vurderer miljøsekretær John Nielsen fra Metal Hovedstaden ud fra omtrent 150 årlige sager.
Konsekvensen er, at medarbejdere kan gå glip af en erstatning ved varige mén.
Skal man have erstatning, kræver det nemlig som udgangspunkt, at ulykken anmeldes inden et år.

Sidste år blev arbejdsskadesikringsloven ændret, så ansatte lettere kan få deres arbejdsskade anerkendt, selv om der er gået mere end et år. Men det er ikke godt nok endnu, mener fagforeningerne.
»Der er stadig millioner af kroner ude at svømme for vores medlemmer, fordi nogle arbejdsgivere ikke anmelder ulykkerne,« siger socialrådgiver Ida Bang fra fagforbundet 3F.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at arbejdsgivere uhyre sjældent skjuler skader bevidst.
»Det er uacceptabelt, hvis det finder sted. Det er meget overraskende for mig, hvis det sker,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Thomas Philbert Nielsen til 24timer.
Han erkender dog, at typisk små virksomheder sløser med at anmelde ulykker, fordi de mangler det 'bureaukratiske apparat'.

En flækket knæskal og klemte fingre. Den slags ulykker bliver skjult på de danske arbejdspladser.

Arbejdsgivere undlader nemlig i flere tilfælde at anmelde arbejdsulykker til myndighederne. Problemet genkendes af både forskere og fagforbund.
»Vi ved fra arbejdsgivere og kolleger, at det sker, at arbejdsgivere henter skadede medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, selv om de eksempelvis har brækket benet, for at ulykken ikke behøver at blive anmeldt,« siger seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til 24timer.

Arbejdsmiljøloven forpligter arbejdsgivere til at anmelde ulykker til myndighederne, men kun hvis ulykken medfører en sygedag ud over ulykkesdagen.
»På nogle virksomheder sætter de vedkommende over i administrationen, så han kan stå og skanne papirer derovre. Det er en måde at pynte på, så virksomhederne får lidt kunstigt pæne tal,« siger ledende overlæge Kurt Rasmussen på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at omtrent 50.000 anmeldelsespligtige ulykker ikke bliver rapporteret, og tallet har ligget stabilt i hvert fald de seneste ti år. Det ved man, fordi sygehusene har registreret dobbelt så mange arbejdsskader som Arbejdsskadestyrelsen.
»I 5-10 procent af de sager, vi fører for medlemmerne, kan vi sige, at arbejdsgiverne skjuler ulykkerne helt bevidst,« vurderer miljøsekretær John Nielsen fra Metal Hovedstaden ud fra omtrent 150 årlige sager.
Konsekvensen er, at medarbejdere kan gå glip af en erstatning ved varige mén.
Skal man have erstatning, kræver det nemlig som udgangspunkt, at ulykken anmeldes inden et år.

Sidste år blev arbejdsskadesikringsloven ændret, så ansatte lettere kan få deres arbejdsskade anerkendt, selv om der er gået mere end et år. Men det er ikke godt nok endnu, mener fagforeningerne.
»Der er stadig millioner af kroner ude at svømme for vores medlemmer, fordi nogle arbejdsgivere ikke anmelder ulykkerne,« siger socialrådgiver Ida Bang fra fagforbundet 3F.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at arbejdsgivere uhyre sjældent skjuler skader bevidst.
»Det er uacceptabelt, hvis det finder sted. Det er meget overraskende for mig, hvis det sker,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Thomas Philbert Nielsen til 24timer.
Han erkender dog, at typisk små virksomheder sløser med at anmelde ulykker, fordi de mangler det 'bureaukratiske apparat'.

En flækket knæskal og klemte fingre. Den slags ulykker bliver skjult på de danske arbejdspladser.

Arbejdsgivere undlader nemlig i flere tilfælde at anmelde arbejdsulykker til myndighederne. Problemet genkendes af både forskere og fagforbund.
»Vi ved fra arbejdsgivere og kolleger, at det sker, at arbejdsgivere henter skadede medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, selv om de eksempelvis har brækket benet, for at ulykken ikke behøver at blive anmeldt,« siger seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til 24timer.

En flækket knæskal og klemte fingre. Den slags ulykker bliver skjult på de danske arbejdspladser.

Arbejdsgivere undlader nemlig i flere tilfælde at anmelde arbejdsulykker til myndighederne. Problemet genkendes af både forskere og fagforbund.
»Vi ved fra arbejdsgivere og kolleger, at det sker, at arbejdsgivere henter skadede medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, selv om de eksempelvis har brækket benet, for at ulykken ikke behøver at blive anmeldt,« siger seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til 24timer.

Arbejdsmiljøloven forpligter arbejdsgivere til at anmelde ulykker til myndighederne, men kun hvis ulykken medfører en sygedag ud over ulykkesdagen.
»På nogle virksomheder sætter de vedkommende over i administrationen, så han kan stå og skanne papirer derovre. Det er en måde at pynte på, så virksomhederne får lidt kunstigt pæne tal,« siger ledende overlæge Kurt Rasmussen på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at omtrent 50.000 anmeldelsespligtige ulykker ikke bliver rapporteret, og tallet har ligget stabilt i hvert fald de seneste ti år. Det ved man, fordi sygehusene har registreret dobbelt så mange arbejdsskader som Arbejdsskadestyrelsen.
»I 5-10 procent af de sager, vi fører for medlemmerne, kan vi sige, at arbejdsgiverne skjuler ulykkerne helt bevidst,« vurderer miljøsekretær John Nielsen fra Metal Hovedstaden ud fra omtrent 150 årlige sager.
Konsekvensen er, at medarbejdere kan gå glip af en erstatning ved varige mén.
Skal man have erstatning, kræver det nemlig som udgangspunkt, at ulykken anmeldes inden et år.

Sidste år blev arbejdsskadesikringsloven ændret, så ansatte lettere kan få deres arbejdsskade anerkendt, selv om der er gået mere end et år. Men det er ikke godt nok endnu, mener fagforeningerne.
»Der er stadig millioner af kroner ude at svømme for vores medlemmer, fordi nogle arbejdsgivere ikke anmelder ulykkerne,« siger socialrådgiver Ida Bang fra fagforbundet 3F.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at arbejdsgivere uhyre sjældent skjuler skader bevidst.
»Det er uacceptabelt, hvis det finder sted. Det er meget overraskende for mig, hvis det sker,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Thomas Philbert Nielsen til 24timer.
Han erkender dog, at typisk små virksomheder sløser med at anmelde ulykker, fordi de mangler det 'bureaukratiske apparat'.

En flækket knæskal og klemte fingre. Den slags ulykker bliver skjult på de danske arbejdspladser.

Arbejdsgivere undlader nemlig i flere tilfælde at anmelde arbejdsulykker til myndighederne. Problemet genkendes af både forskere og fagforbund.
»Vi ved fra arbejdsgivere og kolleger, at det sker, at arbejdsgivere henter skadede medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, selv om de eksempelvis har brækket benet, for at ulykken ikke behøver at blive anmeldt,« siger seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til 24timer.

Arbejdsmiljøloven forpligter arbejdsgivere til at anmelde ulykker til myndighederne, men kun hvis ulykken medfører en sygedag ud over ulykkesdagen.
»På nogle virksomheder sætter de vedkommende over i administrationen, så han kan stå og skanne papirer derovre. Det er en måde at pynte på, så virksomhederne får lidt kunstigt pæne tal,« siger ledende overlæge Kurt Rasmussen på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at omtrent 50.000 anmeldelsespligtige ulykker ikke bliver rapporteret, og tallet har ligget stabilt i hvert fald de seneste ti år. Det ved man, fordi sygehusene har registreret dobbelt så mange arbejdsskader som Arbejdsskadestyrelsen.
»I 5-10 procent af de sager, vi fører for medlemmerne, kan vi sige, at arbejdsgiverne skjuler ulykkerne helt bevidst,« vurderer miljøsekretær John Nielsen fra Metal Hovedstaden ud fra omtrent 150 årlige sager.
Konsekvensen er, at medarbejdere kan gå glip af en erstatning ved varige mén.
Skal man have erstatning, kræver det nemlig som udgangspunkt, at ulykken anmeldes inden et år.

Sidste år blev arbejdsskadesikringsloven ændret, så ansatte lettere kan få deres arbejdsskade anerkendt, selv om der er gået mere end et år. Men det er ikke godt nok endnu, mener fagforeningerne.
»Der er stadig millioner af kroner ude at svømme for vores medlemmer, fordi nogle arbejdsgivere ikke anmelder ulykkerne,« siger socialrådgiver Ida Bang fra fagforbundet 3F.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at arbejdsgivere uhyre sjældent skjuler skader bevidst.
»Det er uacceptabelt, hvis det finder sted. Det er meget overraskende for mig, hvis det sker,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Thomas Philbert Nielsen til 24timer.
Han erkender dog, at typisk små virksomheder sløser med at anmelde ulykker, fordi de mangler det 'bureaukratiske apparat'.

En flækket knæskal og klemte fingre. Den slags ulykker bliver skjult på de danske arbejdspladser.

Arbejdsgivere undlader nemlig i flere tilfælde at anmelde arbejdsulykker til myndighederne. Problemet genkendes af både forskere og fagforbund.
»Vi ved fra arbejdsgivere og kolleger, at det sker, at arbejdsgivere henter skadede medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, selv om de eksempelvis har brækket benet, for at ulykken ikke behøver at blive anmeldt,« siger seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til 24timer.

Arbejdsmiljøloven forpligter arbejdsgivere til at anmelde ulykker til myndighederne, men kun hvis ulykken medfører en sygedag ud over ulykkesdagen.
»På nogle virksomheder sætter de vedkommende over i administrationen, så han kan stå og skanne papirer derovre. Det er en måde at pynte på, så virksomhederne får lidt kunstigt pæne tal,« siger ledende overlæge Kurt Rasmussen på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at omtrent 50.000 anmeldelsespligtige ulykker ikke bliver rapporteret, og tallet har ligget stabilt i hvert fald de seneste ti år. Det ved man, fordi sygehusene har registreret dobbelt så mange arbejdsskader som Arbejdsskadestyrelsen.
»I 5-10 procent af de sager, vi fører for medlemmerne, kan vi sige, at arbejdsgiverne skjuler ulykkerne helt bevidst,« vurderer miljøsekretær John Nielsen fra Metal Hovedstaden ud fra omtrent 150 årlige sager.
Konsekvensen er, at medarbejdere kan gå glip af en erstatning ved varige mén.
Skal man have erstatning, kræver det nemlig som udgangspunkt, at ulykken anmeldes inden et år.

Sidste år blev arbejdsskadesikringsloven ændret, så ansatte lettere kan få deres arbejdsskade anerkendt, selv om der er gået mere end et år. Men det er ikke godt nok endnu, mener fagforeningerne.
»Der er stadig millioner af kroner ude at svømme for vores medlemmer, fordi nogle arbejdsgivere ikke anmelder ulykkerne,« siger socialrådgiver Ida Bang fra fagforbundet 3F.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at arbejdsgivere uhyre sjældent skjuler skader bevidst.
»Det er uacceptabelt, hvis det finder sted. Det er meget overraskende for mig, hvis det sker,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Thomas Philbert Nielsen til 24timer.
Han erkender dog, at typisk små virksomheder sløser med at anmelde ulykker, fordi de mangler det 'bureaukratiske apparat'.