I starten af september sidste år modtog et stort antal danske virksomheder et brev fra Dansk Internet Register, hvor de erhvervsdrivende ved brug af snørklede formuleringer blev opfordret til at tegne en annonce.

Forbrugerombudsmanden erkender, at Dansk Internet Register kan blive et dyrt bekendtskab for erhvervsdrivende. Selskabet kræver nemlig 7000 kr. om året i tre år for en annonce.

I starten af september sidste år modtog et stort antal danske virksomheder et brev fra Dansk Internet Register, hvor de erhvervsdrivende ved brug af snørklede formuleringer blev opfordret til at tegne en annonce.

Forbrugerombudsmanden erkender, at Dansk Internet Register kan blive et dyrt bekendtskab for erhvervsdrivende. Selskabet kræver nemlig 7000 kr. om året i tre år for en annonce.

- Sagen gør, at Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at gå tilbud om eksempelvis korrekturlæsning og annoncer efter i sømmene. De skylder nemlig sig selv at vurdere, hvorvidt de har et reelt behov for den pågældende service, og om aftalen forpligter dem til at aftage produkter eller tjenester, de kan være bundet af i flere år, hedder det i en meddelelse fra Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerombudsmanden reagerer på en række klager over Dansk Internet Register fra danske virksomheder.

Sagen kort

Brevene til de danske virksomheder indeholdte oplysninger om den konkrete virksomheds web-adresse og branche.

Virksomheden blev i brevet opfordret til at rette forkerte oplysninger og sende brevet tilbage til registeret. Men der blev også givet mulighed for at tegne en ”betalingsannonce”. Dette blev nærmere beskrevet sidst i brevet. Det blev oplyst, at tegning af annonce var sket, når virksomheden tilbagesendte brevet i underskrevet stand.

- Brevet var således en sammenblanding af en opfordring til korrekturlæsning og et tilbud om annoncetegning. Tilbuddet om annoncetegning kunne utvivlsomt overses, hvis brevet ikke blev nærlæst - med det resultat, at en virksomhed kunne komme til at underskrive et tilbud, som den ikke ønskede, skriver Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har på det foreliggende grundlag vurderet, at han ikke kan gribe ind over for det tyske internet-firma.

Han opfordrer dog virksomhederne til at være på vagt.

- Vi har fået mange klager over Dansk Internet Registers markedsføringsmetoder, som desværre langt fra er enestående. Får man som erhvervsdrivende markedsføringsmateriale fra et firma, man ikke kender, er det en god ide at være på vagt, og ikke skrive under på noget, man ikke er sikker på. Under alle omstændigheder bør man altid overveje, om den markedsførte service står mål med udgiften, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

I starten af september sidste år modtog et stort antal danske virksomheder et brev fra Dansk Internet Register, hvor de erhvervsdrivende ved brug af snørklede formuleringer blev opfordret til at tegne en annonce.

Forbrugerombudsmanden erkender, at Dansk Internet Register kan blive et dyrt bekendtskab for erhvervsdrivende. Selskabet kræver nemlig 7000 kr. om året i tre år for en annonce.

- Sagen gør, at Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at gå tilbud om eksempelvis korrekturlæsning og annoncer efter i sømmene. De skylder nemlig sig selv at vurdere, hvorvidt de har et reelt behov for den pågældende service, og om aftalen forpligter dem til at aftage produkter eller tjenester, de kan være bundet af i flere år, hedder det i en meddelelse fra Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerombudsmanden reagerer på en række klager over Dansk Internet Register fra danske virksomheder.

Sagen kort

Brevene til de danske virksomheder indeholdte oplysninger om den konkrete virksomheds web-adresse og branche.

Virksomheden blev i brevet opfordret til at rette forkerte oplysninger og sende brevet tilbage til registeret. Men der blev også givet mulighed for at tegne en ”betalingsannonce”. Dette blev nærmere beskrevet sidst i brevet. Det blev oplyst, at tegning af annonce var sket, når virksomheden tilbagesendte brevet i underskrevet stand.

- Brevet var således en sammenblanding af en opfordring til korrekturlæsning og et tilbud om annoncetegning. Tilbuddet om annoncetegning kunne utvivlsomt overses, hvis brevet ikke blev nærlæst - med det resultat, at en virksomhed kunne komme til at underskrive et tilbud, som den ikke ønskede, skriver Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har på det foreliggende grundlag vurderet, at han ikke kan gribe ind over for det tyske internet-firma.

Han opfordrer dog virksomhederne til at være på vagt.

- Vi har fået mange klager over Dansk Internet Registers markedsføringsmetoder, som desværre langt fra er enestående. Får man som erhvervsdrivende markedsføringsmateriale fra et firma, man ikke kender, er det en god ide at være på vagt, og ikke skrive under på noget, man ikke er sikker på. Under alle omstændigheder bør man altid overveje, om den markedsførte service står mål med udgiften, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

I starten af september sidste år modtog et stort antal danske virksomheder et brev fra Dansk Internet Register, hvor de erhvervsdrivende ved brug af snørklede formuleringer blev opfordret til at tegne en annonce.

Forbrugerombudsmanden erkender, at Dansk Internet Register kan blive et dyrt bekendtskab for erhvervsdrivende. Selskabet kræver nemlig 7000 kr. om året i tre år for en annonce.

I starten af september sidste år modtog et stort antal danske virksomheder et brev fra Dansk Internet Register, hvor de erhvervsdrivende ved brug af snørklede formuleringer blev opfordret til at tegne en annonce.

Forbrugerombudsmanden erkender, at Dansk Internet Register kan blive et dyrt bekendtskab for erhvervsdrivende. Selskabet kræver nemlig 7000 kr. om året i tre år for en annonce.

- Sagen gør, at Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at gå tilbud om eksempelvis korrekturlæsning og annoncer efter i sømmene. De skylder nemlig sig selv at vurdere, hvorvidt de har et reelt behov for den pågældende service, og om aftalen forpligter dem til at aftage produkter eller tjenester, de kan være bundet af i flere år, hedder det i en meddelelse fra Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerombudsmanden reagerer på en række klager over Dansk Internet Register fra danske virksomheder.

Sagen kort

Brevene til de danske virksomheder indeholdte oplysninger om den konkrete virksomheds web-adresse og branche.

Virksomheden blev i brevet opfordret til at rette forkerte oplysninger og sende brevet tilbage til registeret. Men der blev også givet mulighed for at tegne en ”betalingsannonce”. Dette blev nærmere beskrevet sidst i brevet. Det blev oplyst, at tegning af annonce var sket, når virksomheden tilbagesendte brevet i underskrevet stand.

- Brevet var således en sammenblanding af en opfordring til korrekturlæsning og et tilbud om annoncetegning. Tilbuddet om annoncetegning kunne utvivlsomt overses, hvis brevet ikke blev nærlæst - med det resultat, at en virksomhed kunne komme til at underskrive et tilbud, som den ikke ønskede, skriver Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har på det foreliggende grundlag vurderet, at han ikke kan gribe ind over for det tyske internet-firma.

Han opfordrer dog virksomhederne til at være på vagt.

- Vi har fået mange klager over Dansk Internet Registers markedsføringsmetoder, som desværre langt fra er enestående. Får man som erhvervsdrivende markedsføringsmateriale fra et firma, man ikke kender, er det en god ide at være på vagt, og ikke skrive under på noget, man ikke er sikker på. Under alle omstændigheder bør man altid overveje, om den markedsførte service står mål med udgiften, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

I starten af september sidste år modtog et stort antal danske virksomheder et brev fra Dansk Internet Register, hvor de erhvervsdrivende ved brug af snørklede formuleringer blev opfordret til at tegne en annonce.

Forbrugerombudsmanden erkender, at Dansk Internet Register kan blive et dyrt bekendtskab for erhvervsdrivende. Selskabet kræver nemlig 7000 kr. om året i tre år for en annonce.

- Sagen gør, at Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at gå tilbud om eksempelvis korrekturlæsning og annoncer efter i sømmene. De skylder nemlig sig selv at vurdere, hvorvidt de har et reelt behov for den pågældende service, og om aftalen forpligter dem til at aftage produkter eller tjenester, de kan være bundet af i flere år, hedder det i en meddelelse fra Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerombudsmanden reagerer på en række klager over Dansk Internet Register fra danske virksomheder.

Sagen kort

Brevene til de danske virksomheder indeholdte oplysninger om den konkrete virksomheds web-adresse og branche.

Virksomheden blev i brevet opfordret til at rette forkerte oplysninger og sende brevet tilbage til registeret. Men der blev også givet mulighed for at tegne en ”betalingsannonce”. Dette blev nærmere beskrevet sidst i brevet. Det blev oplyst, at tegning af annonce var sket, når virksomheden tilbagesendte brevet i underskrevet stand.

- Brevet var således en sammenblanding af en opfordring til korrekturlæsning og et tilbud om annoncetegning. Tilbuddet om annoncetegning kunne utvivlsomt overses, hvis brevet ikke blev nærlæst - med det resultat, at en virksomhed kunne komme til at underskrive et tilbud, som den ikke ønskede, skriver Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har på det foreliggende grundlag vurderet, at han ikke kan gribe ind over for det tyske internet-firma.

Han opfordrer dog virksomhederne til at være på vagt.

- Vi har fået mange klager over Dansk Internet Registers markedsføringsmetoder, som desværre langt fra er enestående. Får man som erhvervsdrivende markedsføringsmateriale fra et firma, man ikke kender, er det en god ide at være på vagt, og ikke skrive under på noget, man ikke er sikker på. Under alle omstændigheder bør man altid overveje, om den markedsførte service står mål med udgiften, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

I starten af september sidste år modtog et stort antal danske virksomheder et brev fra Dansk Internet Register, hvor de erhvervsdrivende ved brug af snørklede formuleringer blev opfordret til at tegne en annonce.

Forbrugerombudsmanden erkender, at Dansk Internet Register kan blive et dyrt bekendtskab for erhvervsdrivende. Selskabet kræver nemlig 7000 kr. om året i tre år for en annonce.

- Sagen gør, at Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at gå tilbud om eksempelvis korrekturlæsning og annoncer efter i sømmene. De skylder nemlig sig selv at vurdere, hvorvidt de har et reelt behov for den pågældende service, og om aftalen forpligter dem til at aftage produkter eller tjenester, de kan være bundet af i flere år, hedder det i en meddelelse fra Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerombudsmanden reagerer på en række klager over Dansk Internet Register fra danske virksomheder.

Sagen kort

Brevene til de danske virksomheder indeholdte oplysninger om den konkrete virksomheds web-adresse og branche.

Virksomheden blev i brevet opfordret til at rette forkerte oplysninger og sende brevet tilbage til registeret. Men der blev også givet mulighed for at tegne en ”betalingsannonce”. Dette blev nærmere beskrevet sidst i brevet. Det blev oplyst, at tegning af annonce var sket, når virksomheden tilbagesendte brevet i underskrevet stand.

- Brevet var således en sammenblanding af en opfordring til korrekturlæsning og et tilbud om annoncetegning. Tilbuddet om annoncetegning kunne utvivlsomt overses, hvis brevet ikke blev nærlæst - med det resultat, at en virksomhed kunne komme til at underskrive et tilbud, som den ikke ønskede, skriver Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har på det foreliggende grundlag vurderet, at han ikke kan gribe ind over for det tyske internet-firma.

Han opfordrer dog virksomhederne til at være på vagt.

- Vi har fået mange klager over Dansk Internet Registers markedsføringsmetoder, som desværre langt fra er enestående. Får man som erhvervsdrivende markedsføringsmateriale fra et firma, man ikke kender, er det en god ide at være på vagt, og ikke skrive under på noget, man ikke er sikker på. Under alle omstændigheder bør man altid overveje, om den markedsførte service står mål med udgiften, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.