Over halvdelen af danske topchefer er stort set ligeglade med, om Danmark indfører euroen som betalingsmiddel i stedte for den danske krone.

I en ny stor undersøgelse, svarer et stort udsnit af ledere fra erhvervslivet således, at »det ikke gøre nogen forskel,« om Danmark bruger kroner eller euro.

Det er en nordisk undersøgelse, som er udarbejdet af »Sentio Research Sverige,« der viser dette.

Svar fra 600 virksomhedsledere fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland indgår i undersøgelse, der således bygger på svar fra i alt 2.400 chefer.

Over halvdelen af danske topchefer er stort set ligeglade med, om Danmark indfører euroen som betalingsmiddel i stedte for den danske krone.

I en ny stor undersøgelse, svarer et stort udsnit af ledere fra erhvervslivet således, at »det ikke gøre nogen forskel,« om Danmark bruger kroner eller euro.

Det er en nordisk undersøgelse, som er udarbejdet af »Sentio Research Sverige,« der viser dette.

Svar fra 600 virksomhedsledere fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland indgår i undersøgelse, der således bygger på svar fra i alt 2.400 chefer.

Norge er det land, hvor flest chefer er »ligeglade« med, om de får euroen eller ej, mens de mest positive ledere findes i Finland, som allerede har ind ført den fælles europæiske mønt.

Island indgår ikke i undersøgelsen, men på vulkanøen diskuteres det stadigt mere intenst, om de bør tilslutte sig EU og indføre euroen. Det er ikke mindst på grund af den alvorlige krise i islandsk økonomi, at spørgsmålet om medlemskab af EU igen er blevet aktuelt.

I Norge er der stort set ingen debat om medlemskab af EU eller euroen, og i Sverige sagde et flertal af befolkningen »nej tak« til euroen ved en folkeafstemning den 14. september 2003.

En mindre betydning

Herhjemme skal der muligvis stemmes om dansk deltagelse i euro-samarbejdet senere på året. Det er i hvert fald, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har luftet som en mulighed.

Helt præcist svarer omkring 30 procent af de 600 danske chefer, der er med i undersøgelsen, at det ville være »meget godt« eller »godt« for Danmark at indføre euroen.

Men 52 procent mener ikke, at det vil gøre nogen forskel, og resten mener enten, at det er en direkte ulempe for Danmark at erstatte kronen med euro, eller også ved de ikke, hvad de skal mene om den sag.

De fleste danske økonomer er også nået til den konklusion, at det kun har mindre betydning for dansk økonomi, om vi melder os ind i euro-klubben, der nu tæller 15 lande. Det kan måske give os en lidt lavere rente, lige som der spares nogle omkostninger til veksling og valutakursafdækning.

Men de ting hører trods alt hjemme i småtingsafdelingen. Så det er mere de politiske argumenter, der vejrer tungt for tilhængerne.

De går på, at vi får medindflydelse og vil komme til at sidde med i både styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) og deltage, når euro-gruppens 15 medlemmer holder deres møde, hvilket altid finder sted aftenen før det ordinære finansministermøde med alle 27 EU-lande.

Et tvilvsomt projekt

Modstanderne slår omvendt på, at vi blandt andet afgiver handlefrihed og bindes op på et tvivlsomt økonomisk projekt, som på sigt kan udvikle sig til en større ulempe end fordel for Danmark.

Herhjemme blev der sidst stemt om euroen den 28. september 2000. Dengang stemte 53,1 procent af danskerne nej til at erstatte kroner med euro.

Den danske krone er i dag bundet tæt til euroen inden for det såkaldte ERM2-samarbejde. Det tillader, at kronen svinder 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

At kronen på denne måde er låst fast til euroen betyder så også, at Danmarks Nationalbank herhjemme stort set altid kopierer de ændringer af renten, som det 21 mand store styrelsesråd for ECB beslutter.

Så sent som den 3. juli i år hævede ECB sin korte rente fra 4,0 til 4,25 procent. Det første til, at renten også herhjemme blev sat tilsvarende meget op, nemlig fra 4,35 til 4,6 procent.

Over halvdelen af danske topchefer er stort set ligeglade med, om Danmark indfører euroen som betalingsmiddel i stedte for den danske krone.

I en ny stor undersøgelse, svarer et stort udsnit af ledere fra erhvervslivet således, at »det ikke gøre nogen forskel,« om Danmark bruger kroner eller euro.

Det er en nordisk undersøgelse, som er udarbejdet af »Sentio Research Sverige,« der viser dette.

Svar fra 600 virksomhedsledere fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland indgår i undersøgelse, der således bygger på svar fra i alt 2.400 chefer.

Norge er det land, hvor flest chefer er »ligeglade« med, om de får euroen eller ej, mens de mest positive ledere findes i Finland, som allerede har ind ført den fælles europæiske mønt.

Island indgår ikke i undersøgelsen, men på vulkanøen diskuteres det stadigt mere intenst, om de bør tilslutte sig EU og indføre euroen. Det er ikke mindst på grund af den alvorlige krise i islandsk økonomi, at spørgsmålet om medlemskab af EU igen er blevet aktuelt.

I Norge er der stort set ingen debat om medlemskab af EU eller euroen, og i Sverige sagde et flertal af befolkningen »nej tak« til euroen ved en folkeafstemning den 14. september 2003.

En mindre betydning

Herhjemme skal der muligvis stemmes om dansk deltagelse i euro-samarbejdet senere på året. Det er i hvert fald, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har luftet som en mulighed.

Helt præcist svarer omkring 30 procent af de 600 danske chefer, der er med i undersøgelsen, at det ville være »meget godt« eller »godt« for Danmark at indføre euroen.

Men 52 procent mener ikke, at det vil gøre nogen forskel, og resten mener enten, at det er en direkte ulempe for Danmark at erstatte kronen med euro, eller også ved de ikke, hvad de skal mene om den sag.

De fleste danske økonomer er også nået til den konklusion, at det kun har mindre betydning for dansk økonomi, om vi melder os ind i euro-klubben, der nu tæller 15 lande. Det kan måske give os en lidt lavere rente, lige som der spares nogle omkostninger til veksling og valutakursafdækning.

Men de ting hører trods alt hjemme i småtingsafdelingen. Så det er mere de politiske argumenter, der vejrer tungt for tilhængerne.

De går på, at vi får medindflydelse og vil komme til at sidde med i både styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) og deltage, når euro-gruppens 15 medlemmer holder deres møde, hvilket altid finder sted aftenen før det ordinære finansministermøde med alle 27 EU-lande.

Et tvilvsomt projekt

Modstanderne slår omvendt på, at vi blandt andet afgiver handlefrihed og bindes op på et tvivlsomt økonomisk projekt, som på sigt kan udvikle sig til en større ulempe end fordel for Danmark.

Herhjemme blev der sidst stemt om euroen den 28. september 2000. Dengang stemte 53,1 procent af danskerne nej til at erstatte kroner med euro.

Den danske krone er i dag bundet tæt til euroen inden for det såkaldte ERM2-samarbejde. Det tillader, at kronen svinder 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

At kronen på denne måde er låst fast til euroen betyder så også, at Danmarks Nationalbank herhjemme stort set altid kopierer de ændringer af renten, som det 21 mand store styrelsesråd for ECB beslutter.

Så sent som den 3. juli i år hævede ECB sin korte rente fra 4,0 til 4,25 procent. Det første til, at renten også herhjemme blev sat tilsvarende meget op, nemlig fra 4,35 til 4,6 procent.

Over halvdelen af danske topchefer er stort set ligeglade med, om Danmark indfører euroen som betalingsmiddel i stedte for den danske krone.

I en ny stor undersøgelse, svarer et stort udsnit af ledere fra erhvervslivet således, at »det ikke gøre nogen forskel,« om Danmark bruger kroner eller euro.

Det er en nordisk undersøgelse, som er udarbejdet af »Sentio Research Sverige,« der viser dette.

Svar fra 600 virksomhedsledere fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland indgår i undersøgelse, der således bygger på svar fra i alt 2.400 chefer.

Over halvdelen af danske topchefer er stort set ligeglade med, om Danmark indfører euroen som betalingsmiddel i stedte for den danske krone.

I en ny stor undersøgelse, svarer et stort udsnit af ledere fra erhvervslivet således, at »det ikke gøre nogen forskel,« om Danmark bruger kroner eller euro.

Det er en nordisk undersøgelse, som er udarbejdet af »Sentio Research Sverige,« der viser dette.

Svar fra 600 virksomhedsledere fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland indgår i undersøgelse, der således bygger på svar fra i alt 2.400 chefer.

Norge er det land, hvor flest chefer er »ligeglade« med, om de får euroen eller ej, mens de mest positive ledere findes i Finland, som allerede har ind ført den fælles europæiske mønt.

Island indgår ikke i undersøgelsen, men på vulkanøen diskuteres det stadigt mere intenst, om de bør tilslutte sig EU og indføre euroen. Det er ikke mindst på grund af den alvorlige krise i islandsk økonomi, at spørgsmålet om medlemskab af EU igen er blevet aktuelt.

I Norge er der stort set ingen debat om medlemskab af EU eller euroen, og i Sverige sagde et flertal af befolkningen »nej tak« til euroen ved en folkeafstemning den 14. september 2003.

En mindre betydning

Herhjemme skal der muligvis stemmes om dansk deltagelse i euro-samarbejdet senere på året. Det er i hvert fald, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har luftet som en mulighed.

Helt præcist svarer omkring 30 procent af de 600 danske chefer, der er med i undersøgelsen, at det ville være »meget godt« eller »godt« for Danmark at indføre euroen.

Men 52 procent mener ikke, at det vil gøre nogen forskel, og resten mener enten, at det er en direkte ulempe for Danmark at erstatte kronen med euro, eller også ved de ikke, hvad de skal mene om den sag.

De fleste danske økonomer er også nået til den konklusion, at det kun har mindre betydning for dansk økonomi, om vi melder os ind i euro-klubben, der nu tæller 15 lande. Det kan måske give os en lidt lavere rente, lige som der spares nogle omkostninger til veksling og valutakursafdækning.

Men de ting hører trods alt hjemme i småtingsafdelingen. Så det er mere de politiske argumenter, der vejrer tungt for tilhængerne.

De går på, at vi får medindflydelse og vil komme til at sidde med i både styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) og deltage, når euro-gruppens 15 medlemmer holder deres møde, hvilket altid finder sted aftenen før det ordinære finansministermøde med alle 27 EU-lande.

Et tvilvsomt projekt

Modstanderne slår omvendt på, at vi blandt andet afgiver handlefrihed og bindes op på et tvivlsomt økonomisk projekt, som på sigt kan udvikle sig til en større ulempe end fordel for Danmark.

Herhjemme blev der sidst stemt om euroen den 28. september 2000. Dengang stemte 53,1 procent af danskerne nej til at erstatte kroner med euro.

Den danske krone er i dag bundet tæt til euroen inden for det såkaldte ERM2-samarbejde. Det tillader, at kronen svinder 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

At kronen på denne måde er låst fast til euroen betyder så også, at Danmarks Nationalbank herhjemme stort set altid kopierer de ændringer af renten, som det 21 mand store styrelsesråd for ECB beslutter.

Så sent som den 3. juli i år hævede ECB sin korte rente fra 4,0 til 4,25 procent. Det første til, at renten også herhjemme blev sat tilsvarende meget op, nemlig fra 4,35 til 4,6 procent.

Over halvdelen af danske topchefer er stort set ligeglade med, om Danmark indfører euroen som betalingsmiddel i stedte for den danske krone.

I en ny stor undersøgelse, svarer et stort udsnit af ledere fra erhvervslivet således, at »det ikke gøre nogen forskel,« om Danmark bruger kroner eller euro.

Det er en nordisk undersøgelse, som er udarbejdet af »Sentio Research Sverige,« der viser dette.

Svar fra 600 virksomhedsledere fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland indgår i undersøgelse, der således bygger på svar fra i alt 2.400 chefer.

Norge er det land, hvor flest chefer er »ligeglade« med, om de får euroen eller ej, mens de mest positive ledere findes i Finland, som allerede har ind ført den fælles europæiske mønt.

Island indgår ikke i undersøgelsen, men på vulkanøen diskuteres det stadigt mere intenst, om de bør tilslutte sig EU og indføre euroen. Det er ikke mindst på grund af den alvorlige krise i islandsk økonomi, at spørgsmålet om medlemskab af EU igen er blevet aktuelt.

I Norge er der stort set ingen debat om medlemskab af EU eller euroen, og i Sverige sagde et flertal af befolkningen »nej tak« til euroen ved en folkeafstemning den 14. september 2003.

En mindre betydning

Herhjemme skal der muligvis stemmes om dansk deltagelse i euro-samarbejdet senere på året. Det er i hvert fald, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har luftet som en mulighed.

Helt præcist svarer omkring 30 procent af de 600 danske chefer, der er med i undersøgelsen, at det ville være »meget godt« eller »godt« for Danmark at indføre euroen.

Men 52 procent mener ikke, at det vil gøre nogen forskel, og resten mener enten, at det er en direkte ulempe for Danmark at erstatte kronen med euro, eller også ved de ikke, hvad de skal mene om den sag.

De fleste danske økonomer er også nået til den konklusion, at det kun har mindre betydning for dansk økonomi, om vi melder os ind i euro-klubben, der nu tæller 15 lande. Det kan måske give os en lidt lavere rente, lige som der spares nogle omkostninger til veksling og valutakursafdækning.

Men de ting hører trods alt hjemme i småtingsafdelingen. Så det er mere de politiske argumenter, der vejrer tungt for tilhængerne.

De går på, at vi får medindflydelse og vil komme til at sidde med i både styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) og deltage, når euro-gruppens 15 medlemmer holder deres møde, hvilket altid finder sted aftenen før det ordinære finansministermøde med alle 27 EU-lande.

Et tvilvsomt projekt

Modstanderne slår omvendt på, at vi blandt andet afgiver handlefrihed og bindes op på et tvivlsomt økonomisk projekt, som på sigt kan udvikle sig til en større ulempe end fordel for Danmark.

Herhjemme blev der sidst stemt om euroen den 28. september 2000. Dengang stemte 53,1 procent af danskerne nej til at erstatte kroner med euro.

Den danske krone er i dag bundet tæt til euroen inden for det såkaldte ERM2-samarbejde. Det tillader, at kronen svinder 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

At kronen på denne måde er låst fast til euroen betyder så også, at Danmarks Nationalbank herhjemme stort set altid kopierer de ændringer af renten, som det 21 mand store styrelsesråd for ECB beslutter.

Så sent som den 3. juli i år hævede ECB sin korte rente fra 4,0 til 4,25 procent. Det første til, at renten også herhjemme blev sat tilsvarende meget op, nemlig fra 4,35 til 4,6 procent.

Over halvdelen af danske topchefer er stort set ligeglade med, om Danmark indfører euroen som betalingsmiddel i stedte for den danske krone.

I en ny stor undersøgelse, svarer et stort udsnit af ledere fra erhvervslivet således, at »det ikke gøre nogen forskel,« om Danmark bruger kroner eller euro.

Det er en nordisk undersøgelse, som er udarbejdet af »Sentio Research Sverige,« der viser dette.

Svar fra 600 virksomhedsledere fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland indgår i undersøgelse, der således bygger på svar fra i alt 2.400 chefer.

Norge er det land, hvor flest chefer er »ligeglade« med, om de får euroen eller ej, mens de mest positive ledere findes i Finland, som allerede har ind ført den fælles europæiske mønt.

Island indgår ikke i undersøgelsen, men på vulkanøen diskuteres det stadigt mere intenst, om de bør tilslutte sig EU og indføre euroen. Det er ikke mindst på grund af den alvorlige krise i islandsk økonomi, at spørgsmålet om medlemskab af EU igen er blevet aktuelt.

I Norge er der stort set ingen debat om medlemskab af EU eller euroen, og i Sverige sagde et flertal af befolkningen »nej tak« til euroen ved en folkeafstemning den 14. september 2003.

En mindre betydning

Herhjemme skal der muligvis stemmes om dansk deltagelse i euro-samarbejdet senere på året. Det er i hvert fald, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har luftet som en mulighed.

Helt præcist svarer omkring 30 procent af de 600 danske chefer, der er med i undersøgelsen, at det ville være »meget godt« eller »godt« for Danmark at indføre euroen.

Men 52 procent mener ikke, at det vil gøre nogen forskel, og resten mener enten, at det er en direkte ulempe for Danmark at erstatte kronen med euro, eller også ved de ikke, hvad de skal mene om den sag.

De fleste danske økonomer er også nået til den konklusion, at det kun har mindre betydning for dansk økonomi, om vi melder os ind i euro-klubben, der nu tæller 15 lande. Det kan måske give os en lidt lavere rente, lige som der spares nogle omkostninger til veksling og valutakursafdækning.

Men de ting hører trods alt hjemme i småtingsafdelingen. Så det er mere de politiske argumenter, der vejrer tungt for tilhængerne.

De går på, at vi får medindflydelse og vil komme til at sidde med i både styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) og deltage, når euro-gruppens 15 medlemmer holder deres møde, hvilket altid finder sted aftenen før det ordinære finansministermøde med alle 27 EU-lande.

Et tvilvsomt projekt

Modstanderne slår omvendt på, at vi blandt andet afgiver handlefrihed og bindes op på et tvivlsomt økonomisk projekt, som på sigt kan udvikle sig til en større ulempe end fordel for Danmark.

Herhjemme blev der sidst stemt om euroen den 28. september 2000. Dengang stemte 53,1 procent af danskerne nej til at erstatte kroner med euro.

Den danske krone er i dag bundet tæt til euroen inden for det såkaldte ERM2-samarbejde. Det tillader, at kronen svinder 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

At kronen på denne måde er låst fast til euroen betyder så også, at Danmarks Nationalbank herhjemme stort set altid kopierer de ændringer af renten, som det 21 mand store styrelsesråd for ECB beslutter.

Så sent som den 3. juli i år hævede ECB sin korte rente fra 4,0 til 4,25 procent. Det første til, at renten også herhjemme blev sat tilsvarende meget op, nemlig fra 4,35 til 4,6 procent.