Den økonomiske og finansielle krise har ramt Europa så hårdt, at flere lande nu udvider deres statslige eksportkreditordninger.

I lande som England, Frankrig og Finland nøjes de statsejede kreditforsikringsselskaber ikke længere med at forsikre virksomhederne, men yder dem nu direkte lån, mens andre lande som Norge og Sverige udvider rammerne for deres egne garantiordninger betydeligt.

Sådan lød meldingen fra Eksport Kredit Fondens direktør Anette Eberhard på en konference om finanskrisens betydning for dansk erhvervsliv i går på Christiansborg.

Den økonomiske og finansielle krise har ramt Europa så hårdt, at flere lande nu udvider deres statslige eksportkreditordninger.

I lande som England, Frankrig og Finland nøjes de statsejede kreditforsikringsselskaber ikke længere med at forsikre virksomhederne, men yder dem nu direkte lån, mens andre lande som Norge og Sverige udvider rammerne for deres egne garantiordninger betydeligt.

Sådan lød meldingen fra Eksport Kredit Fondens direktør Anette Eberhard på en konference om finanskrisens betydning for dansk erhvervsliv i går på Christiansborg.

- Vi følger udviklingen nøje, for det er tydeligt, at der er skridt i retning af mere statslig støtte på grund af krisen. Vi kender endnu ikke betingelserne for de her lån, men hvis renten eksempelvis er lavere end man kan få i markedet, så er der indirekte tale om en vis form for statslig støtte til eksporten, forklarede Anette Eberhard.

Bryder ikke EU-regler

De statslige kreditinstitutioner kan ifølge EU-lovgivningen kun stille garantier eller yde lån til kreditter, som varer mere end to år. Derfor bryder landene ikke EU-reglerne ved at stille favorable lån til rådighed. Men EU-kommissionen overvejer desuden at ændre loven, så også de kortfristede kreditter kan overtages af de statslige institutioner.

I disse dage mødes de forskellige landes udenrigsministre i Det Europæiske Råd, og her vil Danmark slå et slag for, at staterne så vidt muligt afholder sig fra at bruge eksportkreditinstitutionerne til at modvirke finanskrisens betydning for landenes egne virksomheder.

- Vi vil på mødet forsøge at overbevise de andre EU-lande om, at det ikke nytter at bevæge sig i retning af mere statlig støtte til virksomhederne. Det er ikke en vej ud af krisen, lød det fra udenrigsminister Per Stig Møller på konferencen.

I Danmark yder Eksport Kredit Fonden dog ikke direkte lån og har heller ikke fået tilført flere penge fra staten. Krisen har dog betydet, at EKF har tilbudt de private kreditforsikringsselskaber en genforsikringsaftale, hvor de virker som garant over for eksportvirksomhederne.

Den økonomiske og finansielle krise har ramt Europa så hårdt, at flere lande nu udvider deres statslige eksportkreditordninger.

I lande som England, Frankrig og Finland nøjes de statsejede kreditforsikringsselskaber ikke længere med at forsikre virksomhederne, men yder dem nu direkte lån, mens andre lande som Norge og Sverige udvider rammerne for deres egne garantiordninger betydeligt.

Sådan lød meldingen fra Eksport Kredit Fondens direktør Anette Eberhard på en konference om finanskrisens betydning for dansk erhvervsliv i går på Christiansborg.

- Vi følger udviklingen nøje, for det er tydeligt, at der er skridt i retning af mere statslig støtte på grund af krisen. Vi kender endnu ikke betingelserne for de her lån, men hvis renten eksempelvis er lavere end man kan få i markedet, så er der indirekte tale om en vis form for statslig støtte til eksporten, forklarede Anette Eberhard.

Bryder ikke EU-regler

De statslige kreditinstitutioner kan ifølge EU-lovgivningen kun stille garantier eller yde lån til kreditter, som varer mere end to år. Derfor bryder landene ikke EU-reglerne ved at stille favorable lån til rådighed. Men EU-kommissionen overvejer desuden at ændre loven, så også de kortfristede kreditter kan overtages af de statslige institutioner.

I disse dage mødes de forskellige landes udenrigsministre i Det Europæiske Råd, og her vil Danmark slå et slag for, at staterne så vidt muligt afholder sig fra at bruge eksportkreditinstitutionerne til at modvirke finanskrisens betydning for landenes egne virksomheder.

- Vi vil på mødet forsøge at overbevise de andre EU-lande om, at det ikke nytter at bevæge sig i retning af mere statlig støtte til virksomhederne. Det er ikke en vej ud af krisen, lød det fra udenrigsminister Per Stig Møller på konferencen.

I Danmark yder Eksport Kredit Fonden dog ikke direkte lån og har heller ikke fået tilført flere penge fra staten. Krisen har dog betydet, at EKF har tilbudt de private kreditforsikringsselskaber en genforsikringsaftale, hvor de virker som garant over for eksportvirksomhederne.

Den økonomiske og finansielle krise har ramt Europa så hårdt, at flere lande nu udvider deres statslige eksportkreditordninger.

I lande som England, Frankrig og Finland nøjes de statsejede kreditforsikringsselskaber ikke længere med at forsikre virksomhederne, men yder dem nu direkte lån, mens andre lande som Norge og Sverige udvider rammerne for deres egne garantiordninger betydeligt.

Sådan lød meldingen fra Eksport Kredit Fondens direktør Anette Eberhard på en konference om finanskrisens betydning for dansk erhvervsliv i går på Christiansborg.

Den økonomiske og finansielle krise har ramt Europa så hårdt, at flere lande nu udvider deres statslige eksportkreditordninger.

I lande som England, Frankrig og Finland nøjes de statsejede kreditforsikringsselskaber ikke længere med at forsikre virksomhederne, men yder dem nu direkte lån, mens andre lande som Norge og Sverige udvider rammerne for deres egne garantiordninger betydeligt.

Sådan lød meldingen fra Eksport Kredit Fondens direktør Anette Eberhard på en konference om finanskrisens betydning for dansk erhvervsliv i går på Christiansborg.

- Vi følger udviklingen nøje, for det er tydeligt, at der er skridt i retning af mere statslig støtte på grund af krisen. Vi kender endnu ikke betingelserne for de her lån, men hvis renten eksempelvis er lavere end man kan få i markedet, så er der indirekte tale om en vis form for statslig støtte til eksporten, forklarede Anette Eberhard.

Bryder ikke EU-regler

De statslige kreditinstitutioner kan ifølge EU-lovgivningen kun stille garantier eller yde lån til kreditter, som varer mere end to år. Derfor bryder landene ikke EU-reglerne ved at stille favorable lån til rådighed. Men EU-kommissionen overvejer desuden at ændre loven, så også de kortfristede kreditter kan overtages af de statslige institutioner.

I disse dage mødes de forskellige landes udenrigsministre i Det Europæiske Råd, og her vil Danmark slå et slag for, at staterne så vidt muligt afholder sig fra at bruge eksportkreditinstitutionerne til at modvirke finanskrisens betydning for landenes egne virksomheder.

- Vi vil på mødet forsøge at overbevise de andre EU-lande om, at det ikke nytter at bevæge sig i retning af mere statlig støtte til virksomhederne. Det er ikke en vej ud af krisen, lød det fra udenrigsminister Per Stig Møller på konferencen.

I Danmark yder Eksport Kredit Fonden dog ikke direkte lån og har heller ikke fået tilført flere penge fra staten. Krisen har dog betydet, at EKF har tilbudt de private kreditforsikringsselskaber en genforsikringsaftale, hvor de virker som garant over for eksportvirksomhederne.

Den økonomiske og finansielle krise har ramt Europa så hårdt, at flere lande nu udvider deres statslige eksportkreditordninger.

I lande som England, Frankrig og Finland nøjes de statsejede kreditforsikringsselskaber ikke længere med at forsikre virksomhederne, men yder dem nu direkte lån, mens andre lande som Norge og Sverige udvider rammerne for deres egne garantiordninger betydeligt.

Sådan lød meldingen fra Eksport Kredit Fondens direktør Anette Eberhard på en konference om finanskrisens betydning for dansk erhvervsliv i går på Christiansborg.

- Vi følger udviklingen nøje, for det er tydeligt, at der er skridt i retning af mere statslig støtte på grund af krisen. Vi kender endnu ikke betingelserne for de her lån, men hvis renten eksempelvis er lavere end man kan få i markedet, så er der indirekte tale om en vis form for statslig støtte til eksporten, forklarede Anette Eberhard.

Bryder ikke EU-regler

De statslige kreditinstitutioner kan ifølge EU-lovgivningen kun stille garantier eller yde lån til kreditter, som varer mere end to år. Derfor bryder landene ikke EU-reglerne ved at stille favorable lån til rådighed. Men EU-kommissionen overvejer desuden at ændre loven, så også de kortfristede kreditter kan overtages af de statslige institutioner.

I disse dage mødes de forskellige landes udenrigsministre i Det Europæiske Råd, og her vil Danmark slå et slag for, at staterne så vidt muligt afholder sig fra at bruge eksportkreditinstitutionerne til at modvirke finanskrisens betydning for landenes egne virksomheder.

- Vi vil på mødet forsøge at overbevise de andre EU-lande om, at det ikke nytter at bevæge sig i retning af mere statlig støtte til virksomhederne. Det er ikke en vej ud af krisen, lød det fra udenrigsminister Per Stig Møller på konferencen.

I Danmark yder Eksport Kredit Fonden dog ikke direkte lån og har heller ikke fået tilført flere penge fra staten. Krisen har dog betydet, at EKF har tilbudt de private kreditforsikringsselskaber en genforsikringsaftale, hvor de virker som garant over for eksportvirksomhederne.

Den økonomiske og finansielle krise har ramt Europa så hårdt, at flere lande nu udvider deres statslige eksportkreditordninger.

I lande som England, Frankrig og Finland nøjes de statsejede kreditforsikringsselskaber ikke længere med at forsikre virksomhederne, men yder dem nu direkte lån, mens andre lande som Norge og Sverige udvider rammerne for deres egne garantiordninger betydeligt.

Sådan lød meldingen fra Eksport Kredit Fondens direktør Anette Eberhard på en konference om finanskrisens betydning for dansk erhvervsliv i går på Christiansborg.

- Vi følger udviklingen nøje, for det er tydeligt, at der er skridt i retning af mere statslig støtte på grund af krisen. Vi kender endnu ikke betingelserne for de her lån, men hvis renten eksempelvis er lavere end man kan få i markedet, så er der indirekte tale om en vis form for statslig støtte til eksporten, forklarede Anette Eberhard.

Bryder ikke EU-regler

De statslige kreditinstitutioner kan ifølge EU-lovgivningen kun stille garantier eller yde lån til kreditter, som varer mere end to år. Derfor bryder landene ikke EU-reglerne ved at stille favorable lån til rådighed. Men EU-kommissionen overvejer desuden at ændre loven, så også de kortfristede kreditter kan overtages af de statslige institutioner.

I disse dage mødes de forskellige landes udenrigsministre i Det Europæiske Råd, og her vil Danmark slå et slag for, at staterne så vidt muligt afholder sig fra at bruge eksportkreditinstitutionerne til at modvirke finanskrisens betydning for landenes egne virksomheder.

- Vi vil på mødet forsøge at overbevise de andre EU-lande om, at det ikke nytter at bevæge sig i retning af mere statlig støtte til virksomhederne. Det er ikke en vej ud af krisen, lød det fra udenrigsminister Per Stig Møller på konferencen.

I Danmark yder Eksport Kredit Fonden dog ikke direkte lån og har heller ikke fået tilført flere penge fra staten. Krisen har dog betydet, at EKF har tilbudt de private kreditforsikringsselskaber en genforsikringsaftale, hvor de virker som garant over for eksportvirksomhederne.