Normalt vil Claus Juul, tidligere ansat i IBM, betragte sig selv som en sindig mand. Men da han i en artikel i bladet Computerworld læste, at hans virksomhed havde en hemmelig jobklausulaftale med Mærsk Data om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, blev han vred. Senere afslørede IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, at der flere gange var indgået hemmelige klausuler, eksempelvis i forbindelse med IBM's opkøb af Mærsk Data.

Normalt vil Claus Juul, tidligere ansat i IBM, betragte sig selv som en sindig mand. Men da han i en artikel i bladet Computerworld læste, at hans virksomhed havde en hemmelig jobklausulaftale med Mærsk Data om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, blev han vred. Senere afslørede IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, at der flere gange var indgået hemmelige klausuler, eksempelvis i forbindelse med IBM's opkøb af Mærsk Data.

Den hemmelige klausul kunne betyde, at han ikke kunne søge job hos IBM's kunder i flere år. Det er ikke til at sige, hvor længe de to virksomheder vælger at lade kontrakten løbe over.

Først forsøgte han at rejse sagen internt i virksomheden, blandt andet ville han gerne træde op på talerstolen til IBM's generalforsamling, men så langt kom han ikke.

Efterfølgende blev han fyret på grund af illoyal adfærd, ikke mindst fordi han også havde kontakt til pressen.

Det var i 2007, og herefter gik han til sin fagforening, Prosa, for på den måde at forsøge at finde frem til, om hans arbejdsgiver havde bundet ham til hemmelige jobklausuler. I sidste uge tabte han sagen, og IBM blev frikendt. Det første, Claus Juul gjorde, var at slå op på konklusionen, hvor han så, at han havde tabt.

Han er skuffet, ikke mindst fordi det er blevet dokumenteret, at DM-Data, som han var ansat hos, men som blev opkøbt af IBM, altid benyttede sig af klausuler. Derfor mener han, at der mangler detaljer i sagen.

- Der stod bare, at IBM fik ret, forklarer han og henviser til, at han havde op mod 300 kontrakter, da han arbejdede i DM-data, men de blev ikke nævnt i dommerens afgørelse.

IBM har tidligere indrømmet, at de har haft hemmelige jobklausuler, blandt andet ved opkøbet af Mærsk Data, men it-virksomheden afviser, at Claus Juul også er omfattet af klausuler.

Skulle bevises

Derfor var det også op til ham selv – med hjælp fra Prosa – at bevise, at han var underlagt en klausul, han ikke havde fået oplyst. Og selv om han har tabt sin sag, har han ikke givet op. Ud over at anke den til Landsretten er han tilfreds med den debat, hans sag har bragt op. Blandt andet fortalte en tidligere kollega ham, at han havde fået ændret sin ansættelseskontrakt.

- Det er da en sejr, for det er et skridt videre i den rigtige retning for at undgå at tvinge medarbejderne til at blive i samme virksomhed, forklarer han.

Mundtlige aftaler

På spørgsmålet om han mener, at den nye lov om lovlige og ulovlige jobklausuler vil begrænse brugen af hemmelige klausuler, lyder det korte svar:

- Nej, jeg har ikke meget tiltro til de love. Det vil stadigt ske, for virksomhederne kan ikke sagsøge hinanden, og det at der kommer love, får mig bare til at tænke på, at virksomhederne begynder at lave ‘gammelmandsaftaler’, hvor de ikke skriver aftalerne ned på papir, men bare indgår dem mundtligt som en form for æresbegreber uden at underrette medarbejderne, lyder hans vurdering.

Rent principielt er han mod alle hindringer i at kunne søge job mellem virksomheder; men det er endnu værre, når to parter indgår aftaler om en trejdepart.

- Det skal forbydes. Problemet er bare desværre, at der vil fortsætte med at være virksomheder, der ikke ønsker at betale medarbejderne en kompensation, som de jo skal betale, hvis de fortæller om deres klausuler.

I dag har Claus Juul fået job i et andet it-firma. Han blev headhuntet og fik en lønstigning på 7.000 kr. om måneden

Normalt vil Claus Juul, tidligere ansat i IBM, betragte sig selv som en sindig mand. Men da han i en artikel i bladet Computerworld læste, at hans virksomhed havde en hemmelig jobklausulaftale med Mærsk Data om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, blev han vred. Senere afslørede IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, at der flere gange var indgået hemmelige klausuler, eksempelvis i forbindelse med IBM's opkøb af Mærsk Data.

Den hemmelige klausul kunne betyde, at han ikke kunne søge job hos IBM's kunder i flere år. Det er ikke til at sige, hvor længe de to virksomheder vælger at lade kontrakten løbe over.

Først forsøgte han at rejse sagen internt i virksomheden, blandt andet ville han gerne træde op på talerstolen til IBM's generalforsamling, men så langt kom han ikke.

Efterfølgende blev han fyret på grund af illoyal adfærd, ikke mindst fordi han også havde kontakt til pressen.

Det var i 2007, og herefter gik han til sin fagforening, Prosa, for på den måde at forsøge at finde frem til, om hans arbejdsgiver havde bundet ham til hemmelige jobklausuler. I sidste uge tabte han sagen, og IBM blev frikendt. Det første, Claus Juul gjorde, var at slå op på konklusionen, hvor han så, at han havde tabt.

Han er skuffet, ikke mindst fordi det er blevet dokumenteret, at DM-Data, som han var ansat hos, men som blev opkøbt af IBM, altid benyttede sig af klausuler. Derfor mener han, at der mangler detaljer i sagen.

- Der stod bare, at IBM fik ret, forklarer han og henviser til, at han havde op mod 300 kontrakter, da han arbejdede i DM-data, men de blev ikke nævnt i dommerens afgørelse.

IBM har tidligere indrømmet, at de har haft hemmelige jobklausuler, blandt andet ved opkøbet af Mærsk Data, men it-virksomheden afviser, at Claus Juul også er omfattet af klausuler.

Skulle bevises

Derfor var det også op til ham selv – med hjælp fra Prosa – at bevise, at han var underlagt en klausul, han ikke havde fået oplyst. Og selv om han har tabt sin sag, har han ikke givet op. Ud over at anke den til Landsretten er han tilfreds med den debat, hans sag har bragt op. Blandt andet fortalte en tidligere kollega ham, at han havde fået ændret sin ansættelseskontrakt.

- Det er da en sejr, for det er et skridt videre i den rigtige retning for at undgå at tvinge medarbejderne til at blive i samme virksomhed, forklarer han.

Mundtlige aftaler

På spørgsmålet om han mener, at den nye lov om lovlige og ulovlige jobklausuler vil begrænse brugen af hemmelige klausuler, lyder det korte svar:

- Nej, jeg har ikke meget tiltro til de love. Det vil stadigt ske, for virksomhederne kan ikke sagsøge hinanden, og det at der kommer love, får mig bare til at tænke på, at virksomhederne begynder at lave ‘gammelmandsaftaler’, hvor de ikke skriver aftalerne ned på papir, men bare indgår dem mundtligt som en form for æresbegreber uden at underrette medarbejderne, lyder hans vurdering.

Rent principielt er han mod alle hindringer i at kunne søge job mellem virksomheder; men det er endnu værre, når to parter indgår aftaler om en trejdepart.

- Det skal forbydes. Problemet er bare desværre, at der vil fortsætte med at være virksomheder, der ikke ønsker at betale medarbejderne en kompensation, som de jo skal betale, hvis de fortæller om deres klausuler.

I dag har Claus Juul fået job i et andet it-firma. Han blev headhuntet og fik en lønstigning på 7.000 kr. om måneden

Normalt vil Claus Juul, tidligere ansat i IBM, betragte sig selv som en sindig mand. Men da han i en artikel i bladet Computerworld læste, at hans virksomhed havde en hemmelig jobklausulaftale med Mærsk Data om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, blev han vred. Senere afslørede IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, at der flere gange var indgået hemmelige klausuler, eksempelvis i forbindelse med IBM's opkøb af Mærsk Data.

Normalt vil Claus Juul, tidligere ansat i IBM, betragte sig selv som en sindig mand. Men da han i en artikel i bladet Computerworld læste, at hans virksomhed havde en hemmelig jobklausulaftale med Mærsk Data om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, blev han vred. Senere afslørede IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, at der flere gange var indgået hemmelige klausuler, eksempelvis i forbindelse med IBM's opkøb af Mærsk Data.

Den hemmelige klausul kunne betyde, at han ikke kunne søge job hos IBM's kunder i flere år. Det er ikke til at sige, hvor længe de to virksomheder vælger at lade kontrakten løbe over.

Først forsøgte han at rejse sagen internt i virksomheden, blandt andet ville han gerne træde op på talerstolen til IBM's generalforsamling, men så langt kom han ikke.

Efterfølgende blev han fyret på grund af illoyal adfærd, ikke mindst fordi han også havde kontakt til pressen.

Det var i 2007, og herefter gik han til sin fagforening, Prosa, for på den måde at forsøge at finde frem til, om hans arbejdsgiver havde bundet ham til hemmelige jobklausuler. I sidste uge tabte han sagen, og IBM blev frikendt. Det første, Claus Juul gjorde, var at slå op på konklusionen, hvor han så, at han havde tabt.

Han er skuffet, ikke mindst fordi det er blevet dokumenteret, at DM-Data, som han var ansat hos, men som blev opkøbt af IBM, altid benyttede sig af klausuler. Derfor mener han, at der mangler detaljer i sagen.

- Der stod bare, at IBM fik ret, forklarer han og henviser til, at han havde op mod 300 kontrakter, da han arbejdede i DM-data, men de blev ikke nævnt i dommerens afgørelse.

IBM har tidligere indrømmet, at de har haft hemmelige jobklausuler, blandt andet ved opkøbet af Mærsk Data, men it-virksomheden afviser, at Claus Juul også er omfattet af klausuler.

Skulle bevises

Derfor var det også op til ham selv – med hjælp fra Prosa – at bevise, at han var underlagt en klausul, han ikke havde fået oplyst. Og selv om han har tabt sin sag, har han ikke givet op. Ud over at anke den til Landsretten er han tilfreds med den debat, hans sag har bragt op. Blandt andet fortalte en tidligere kollega ham, at han havde fået ændret sin ansættelseskontrakt.

- Det er da en sejr, for det er et skridt videre i den rigtige retning for at undgå at tvinge medarbejderne til at blive i samme virksomhed, forklarer han.

Mundtlige aftaler

På spørgsmålet om han mener, at den nye lov om lovlige og ulovlige jobklausuler vil begrænse brugen af hemmelige klausuler, lyder det korte svar:

- Nej, jeg har ikke meget tiltro til de love. Det vil stadigt ske, for virksomhederne kan ikke sagsøge hinanden, og det at der kommer love, får mig bare til at tænke på, at virksomhederne begynder at lave ‘gammelmandsaftaler’, hvor de ikke skriver aftalerne ned på papir, men bare indgår dem mundtligt som en form for æresbegreber uden at underrette medarbejderne, lyder hans vurdering.

Rent principielt er han mod alle hindringer i at kunne søge job mellem virksomheder; men det er endnu værre, når to parter indgår aftaler om en trejdepart.

- Det skal forbydes. Problemet er bare desværre, at der vil fortsætte med at være virksomheder, der ikke ønsker at betale medarbejderne en kompensation, som de jo skal betale, hvis de fortæller om deres klausuler.

I dag har Claus Juul fået job i et andet it-firma. Han blev headhuntet og fik en lønstigning på 7.000 kr. om måneden

Normalt vil Claus Juul, tidligere ansat i IBM, betragte sig selv som en sindig mand. Men da han i en artikel i bladet Computerworld læste, at hans virksomhed havde en hemmelig jobklausulaftale med Mærsk Data om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, blev han vred. Senere afslørede IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, at der flere gange var indgået hemmelige klausuler, eksempelvis i forbindelse med IBM's opkøb af Mærsk Data.

Den hemmelige klausul kunne betyde, at han ikke kunne søge job hos IBM's kunder i flere år. Det er ikke til at sige, hvor længe de to virksomheder vælger at lade kontrakten løbe over.

Først forsøgte han at rejse sagen internt i virksomheden, blandt andet ville han gerne træde op på talerstolen til IBM's generalforsamling, men så langt kom han ikke.

Efterfølgende blev han fyret på grund af illoyal adfærd, ikke mindst fordi han også havde kontakt til pressen.

Det var i 2007, og herefter gik han til sin fagforening, Prosa, for på den måde at forsøge at finde frem til, om hans arbejdsgiver havde bundet ham til hemmelige jobklausuler. I sidste uge tabte han sagen, og IBM blev frikendt. Det første, Claus Juul gjorde, var at slå op på konklusionen, hvor han så, at han havde tabt.

Han er skuffet, ikke mindst fordi det er blevet dokumenteret, at DM-Data, som han var ansat hos, men som blev opkøbt af IBM, altid benyttede sig af klausuler. Derfor mener han, at der mangler detaljer i sagen.

- Der stod bare, at IBM fik ret, forklarer han og henviser til, at han havde op mod 300 kontrakter, da han arbejdede i DM-data, men de blev ikke nævnt i dommerens afgørelse.

IBM har tidligere indrømmet, at de har haft hemmelige jobklausuler, blandt andet ved opkøbet af Mærsk Data, men it-virksomheden afviser, at Claus Juul også er omfattet af klausuler.

Skulle bevises

Derfor var det også op til ham selv – med hjælp fra Prosa – at bevise, at han var underlagt en klausul, han ikke havde fået oplyst. Og selv om han har tabt sin sag, har han ikke givet op. Ud over at anke den til Landsretten er han tilfreds med den debat, hans sag har bragt op. Blandt andet fortalte en tidligere kollega ham, at han havde fået ændret sin ansættelseskontrakt.

- Det er da en sejr, for det er et skridt videre i den rigtige retning for at undgå at tvinge medarbejderne til at blive i samme virksomhed, forklarer han.

Mundtlige aftaler

På spørgsmålet om han mener, at den nye lov om lovlige og ulovlige jobklausuler vil begrænse brugen af hemmelige klausuler, lyder det korte svar:

- Nej, jeg har ikke meget tiltro til de love. Det vil stadigt ske, for virksomhederne kan ikke sagsøge hinanden, og det at der kommer love, får mig bare til at tænke på, at virksomhederne begynder at lave ‘gammelmandsaftaler’, hvor de ikke skriver aftalerne ned på papir, men bare indgår dem mundtligt som en form for æresbegreber uden at underrette medarbejderne, lyder hans vurdering.

Rent principielt er han mod alle hindringer i at kunne søge job mellem virksomheder; men det er endnu værre, når to parter indgår aftaler om en trejdepart.

- Det skal forbydes. Problemet er bare desværre, at der vil fortsætte med at være virksomheder, der ikke ønsker at betale medarbejderne en kompensation, som de jo skal betale, hvis de fortæller om deres klausuler.

I dag har Claus Juul fået job i et andet it-firma. Han blev headhuntet og fik en lønstigning på 7.000 kr. om måneden

Normalt vil Claus Juul, tidligere ansat i IBM, betragte sig selv som en sindig mand. Men da han i en artikel i bladet Computerworld læste, at hans virksomhed havde en hemmelig jobklausulaftale med Mærsk Data om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, blev han vred. Senere afslørede IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, at der flere gange var indgået hemmelige klausuler, eksempelvis i forbindelse med IBM's opkøb af Mærsk Data.

Den hemmelige klausul kunne betyde, at han ikke kunne søge job hos IBM's kunder i flere år. Det er ikke til at sige, hvor længe de to virksomheder vælger at lade kontrakten løbe over.

Først forsøgte han at rejse sagen internt i virksomheden, blandt andet ville han gerne træde op på talerstolen til IBM's generalforsamling, men så langt kom han ikke.

Efterfølgende blev han fyret på grund af illoyal adfærd, ikke mindst fordi han også havde kontakt til pressen.

Det var i 2007, og herefter gik han til sin fagforening, Prosa, for på den måde at forsøge at finde frem til, om hans arbejdsgiver havde bundet ham til hemmelige jobklausuler. I sidste uge tabte han sagen, og IBM blev frikendt. Det første, Claus Juul gjorde, var at slå op på konklusionen, hvor han så, at han havde tabt.

Han er skuffet, ikke mindst fordi det er blevet dokumenteret, at DM-Data, som han var ansat hos, men som blev opkøbt af IBM, altid benyttede sig af klausuler. Derfor mener han, at der mangler detaljer i sagen.

- Der stod bare, at IBM fik ret, forklarer han og henviser til, at han havde op mod 300 kontrakter, da han arbejdede i DM-data, men de blev ikke nævnt i dommerens afgørelse.

IBM har tidligere indrømmet, at de har haft hemmelige jobklausuler, blandt andet ved opkøbet af Mærsk Data, men it-virksomheden afviser, at Claus Juul også er omfattet af klausuler.

Skulle bevises

Derfor var det også op til ham selv – med hjælp fra Prosa – at bevise, at han var underlagt en klausul, han ikke havde fået oplyst. Og selv om han har tabt sin sag, har han ikke givet op. Ud over at anke den til Landsretten er han tilfreds med den debat, hans sag har bragt op. Blandt andet fortalte en tidligere kollega ham, at han havde fået ændret sin ansættelseskontrakt.

- Det er da en sejr, for det er et skridt videre i den rigtige retning for at undgå at tvinge medarbejderne til at blive i samme virksomhed, forklarer han.

Mundtlige aftaler

På spørgsmålet om han mener, at den nye lov om lovlige og ulovlige jobklausuler vil begrænse brugen af hemmelige klausuler, lyder det korte svar:

- Nej, jeg har ikke meget tiltro til de love. Det vil stadigt ske, for virksomhederne kan ikke sagsøge hinanden, og det at der kommer love, får mig bare til at tænke på, at virksomhederne begynder at lave ‘gammelmandsaftaler’, hvor de ikke skriver aftalerne ned på papir, men bare indgår dem mundtligt som en form for æresbegreber uden at underrette medarbejderne, lyder hans vurdering.

Rent principielt er han mod alle hindringer i at kunne søge job mellem virksomheder; men det er endnu værre, når to parter indgår aftaler om en trejdepart.

- Det skal forbydes. Problemet er bare desværre, at der vil fortsætte med at være virksomheder, der ikke ønsker at betale medarbejderne en kompensation, som de jo skal betale, hvis de fortæller om deres klausuler.

I dag har Claus Juul fået job i et andet it-firma. Han blev headhuntet og fik en lønstigning på 7.000 kr. om måneden