Selv om de nye fremadstormende økonomier i Rusland, Kina og Indien er ved at ændre sig fra lavtlønslande til markeder med mange købedygtige forbrugere, så undgår mange små og mellemstore virksomheder stadig at eksportere deres produkter til de nye, store vækstøkonomier.

Mens lande som Finland og Belgien har eksport for mellem otte og tolv tusind kroner pr. indbygger, så eksporterer Danmark ifølge Dansk Industri (DI) kun for godt 3.000 kr. pr. indbygger.

Selv om de nye fremadstormende økonomier i Rusland, Kina og Indien er ved at ændre sig fra lavtlønslande til markeder med mange købedygtige forbrugere, så undgår mange små og mellemstore virksomheder stadig at eksportere deres produkter til de nye, store vækstøkonomier.

Mens lande som Finland og Belgien har eksport for mellem otte og tolv tusind kroner pr. indbygger, så eksporterer Danmark ifølge Dansk Industri (DI) kun for godt 3.000 kr. pr. indbygger.

Virksomhederne opfatter nemlig mest af alt landene som steder, hvortil man kan outsource sin produktion, og derfor er det kun meget få af de mindre virksomheder, som reelt tør tage skridtet videre over EU's østlige grænser.

Sådan lyder meldingen fra både brancheorganisationer og Danmarks ambassadør i Rusland, Per Carlsen.

»Mange opfatter stadig Rusland som et fattigt land med få rige, mafialignende grupper og politisk ustabilitet. Men det betyder ikke, at det er et dårligere land at gøre forretning i. Middelklassen vokser hele tiden, og lige nu kan virksomhedene få adgang til omkring 40 millioner købedygtige forbrugere,« siger han.

Bureaukratiske barrierer

Ambassadøren ser store muligheder for virksomheder, der arbejder med miljøteknologi, men russerne har efterhånden også fået råd til at købe dansk design, både modetøj og møbler.

»Kollektionerne bliver revet væk herovre. Men også inden for byggeriet er der meget at lave, så når afmatningen for alvor rammer Vesteuropa, så kan mange byggevirksomheder vinde ved at være til stede i Rusland,« siger han.

Per Carlsen erkender dog, at Rusland stadig kæmper med mange tekniske regler, og et russisk WTO-medlemsskab, der ellers har været på tale, har fået lange udsigter. Derfor skal man sørge for at alliere sig med en lokal partner, som kan hjælpe med lokale byggetilladelser og skatteforhold.

Penge i lommerne

»På ambassaden kan vi trække i mange tråde hos de lokale myndigheder, så man skal ikke tage fejl af, at der er penge at tjene, når først man er her. I Moskva har vi en dansk business club med 300 medlemmer, og de kommer hjem med lommerne fulde af penge,« siger Per Carlsen.

Også underskoven af de mindre it-virksomheder kunne ifølge brancheorganisationen DI ITEK udnytte markederne i Rusland, Kina og Indien langt bedre. De skal blot være bedre til at gå sammen ind på et nyt marked.

»De her lande er ikke ulande mere. VI arbejder på at få virksomhederne til at forstå, at ved at arbejde sammen derovre eller blive underleverandør for større virksomheder kan de få foden indenfor. Det er vigtigt, fordi væksten fremover vil ske i de lande,« siger Tom Togsverd, direktør i DI ITEK.

Danmarks ambassadør i Rusland er i disse dage i København som led i det årlige møde mellem samtlige ambassadører i Udenrigsministeriet.

I år var der fokus på Danmarks position i den nye verdensøkonomi med de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) som omdrejningspunkt.

Selv om de nye fremadstormende økonomier i Rusland, Kina og Indien er ved at ændre sig fra lavtlønslande til markeder med mange købedygtige forbrugere, så undgår mange små og mellemstore virksomheder stadig at eksportere deres produkter til de nye, store vækstøkonomier.

Mens lande som Finland og Belgien har eksport for mellem otte og tolv tusind kroner pr. indbygger, så eksporterer Danmark ifølge Dansk Industri (DI) kun for godt 3.000 kr. pr. indbygger.

Virksomhederne opfatter nemlig mest af alt landene som steder, hvortil man kan outsource sin produktion, og derfor er det kun meget få af de mindre virksomheder, som reelt tør tage skridtet videre over EU's østlige grænser.

Sådan lyder meldingen fra både brancheorganisationer og Danmarks ambassadør i Rusland, Per Carlsen.

»Mange opfatter stadig Rusland som et fattigt land med få rige, mafialignende grupper og politisk ustabilitet. Men det betyder ikke, at det er et dårligere land at gøre forretning i. Middelklassen vokser hele tiden, og lige nu kan virksomhedene få adgang til omkring 40 millioner købedygtige forbrugere,« siger han.

Bureaukratiske barrierer

Ambassadøren ser store muligheder for virksomheder, der arbejder med miljøteknologi, men russerne har efterhånden også fået råd til at købe dansk design, både modetøj og møbler.

»Kollektionerne bliver revet væk herovre. Men også inden for byggeriet er der meget at lave, så når afmatningen for alvor rammer Vesteuropa, så kan mange byggevirksomheder vinde ved at være til stede i Rusland,« siger han.

Per Carlsen erkender dog, at Rusland stadig kæmper med mange tekniske regler, og et russisk WTO-medlemsskab, der ellers har været på tale, har fået lange udsigter. Derfor skal man sørge for at alliere sig med en lokal partner, som kan hjælpe med lokale byggetilladelser og skatteforhold.

Penge i lommerne

»På ambassaden kan vi trække i mange tråde hos de lokale myndigheder, så man skal ikke tage fejl af, at der er penge at tjene, når først man er her. I Moskva har vi en dansk business club med 300 medlemmer, og de kommer hjem med lommerne fulde af penge,« siger Per Carlsen.

Også underskoven af de mindre it-virksomheder kunne ifølge brancheorganisationen DI ITEK udnytte markederne i Rusland, Kina og Indien langt bedre. De skal blot være bedre til at gå sammen ind på et nyt marked.

»De her lande er ikke ulande mere. VI arbejder på at få virksomhederne til at forstå, at ved at arbejde sammen derovre eller blive underleverandør for større virksomheder kan de få foden indenfor. Det er vigtigt, fordi væksten fremover vil ske i de lande,« siger Tom Togsverd, direktør i DI ITEK.

Danmarks ambassadør i Rusland er i disse dage i København som led i det årlige møde mellem samtlige ambassadører i Udenrigsministeriet.

I år var der fokus på Danmarks position i den nye verdensøkonomi med de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) som omdrejningspunkt.

Selv om de nye fremadstormende økonomier i Rusland, Kina og Indien er ved at ændre sig fra lavtlønslande til markeder med mange købedygtige forbrugere, så undgår mange små og mellemstore virksomheder stadig at eksportere deres produkter til de nye, store vækstøkonomier.

Mens lande som Finland og Belgien har eksport for mellem otte og tolv tusind kroner pr. indbygger, så eksporterer Danmark ifølge Dansk Industri (DI) kun for godt 3.000 kr. pr. indbygger.

Selv om de nye fremadstormende økonomier i Rusland, Kina og Indien er ved at ændre sig fra lavtlønslande til markeder med mange købedygtige forbrugere, så undgår mange små og mellemstore virksomheder stadig at eksportere deres produkter til de nye, store vækstøkonomier.

Mens lande som Finland og Belgien har eksport for mellem otte og tolv tusind kroner pr. indbygger, så eksporterer Danmark ifølge Dansk Industri (DI) kun for godt 3.000 kr. pr. indbygger.

Virksomhederne opfatter nemlig mest af alt landene som steder, hvortil man kan outsource sin produktion, og derfor er det kun meget få af de mindre virksomheder, som reelt tør tage skridtet videre over EU's østlige grænser.

Sådan lyder meldingen fra både brancheorganisationer og Danmarks ambassadør i Rusland, Per Carlsen.

»Mange opfatter stadig Rusland som et fattigt land med få rige, mafialignende grupper og politisk ustabilitet. Men det betyder ikke, at det er et dårligere land at gøre forretning i. Middelklassen vokser hele tiden, og lige nu kan virksomhedene få adgang til omkring 40 millioner købedygtige forbrugere,« siger han.

Bureaukratiske barrierer

Ambassadøren ser store muligheder for virksomheder, der arbejder med miljøteknologi, men russerne har efterhånden også fået råd til at købe dansk design, både modetøj og møbler.

»Kollektionerne bliver revet væk herovre. Men også inden for byggeriet er der meget at lave, så når afmatningen for alvor rammer Vesteuropa, så kan mange byggevirksomheder vinde ved at være til stede i Rusland,« siger han.

Per Carlsen erkender dog, at Rusland stadig kæmper med mange tekniske regler, og et russisk WTO-medlemsskab, der ellers har været på tale, har fået lange udsigter. Derfor skal man sørge for at alliere sig med en lokal partner, som kan hjælpe med lokale byggetilladelser og skatteforhold.

Penge i lommerne

»På ambassaden kan vi trække i mange tråde hos de lokale myndigheder, så man skal ikke tage fejl af, at der er penge at tjene, når først man er her. I Moskva har vi en dansk business club med 300 medlemmer, og de kommer hjem med lommerne fulde af penge,« siger Per Carlsen.

Også underskoven af de mindre it-virksomheder kunne ifølge brancheorganisationen DI ITEK udnytte markederne i Rusland, Kina og Indien langt bedre. De skal blot være bedre til at gå sammen ind på et nyt marked.

»De her lande er ikke ulande mere. VI arbejder på at få virksomhederne til at forstå, at ved at arbejde sammen derovre eller blive underleverandør for større virksomheder kan de få foden indenfor. Det er vigtigt, fordi væksten fremover vil ske i de lande,« siger Tom Togsverd, direktør i DI ITEK.

Danmarks ambassadør i Rusland er i disse dage i København som led i det årlige møde mellem samtlige ambassadører i Udenrigsministeriet.

I år var der fokus på Danmarks position i den nye verdensøkonomi med de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) som omdrejningspunkt.

Selv om de nye fremadstormende økonomier i Rusland, Kina og Indien er ved at ændre sig fra lavtlønslande til markeder med mange købedygtige forbrugere, så undgår mange små og mellemstore virksomheder stadig at eksportere deres produkter til de nye, store vækstøkonomier.

Mens lande som Finland og Belgien har eksport for mellem otte og tolv tusind kroner pr. indbygger, så eksporterer Danmark ifølge Dansk Industri (DI) kun for godt 3.000 kr. pr. indbygger.

Virksomhederne opfatter nemlig mest af alt landene som steder, hvortil man kan outsource sin produktion, og derfor er det kun meget få af de mindre virksomheder, som reelt tør tage skridtet videre over EU's østlige grænser.

Sådan lyder meldingen fra både brancheorganisationer og Danmarks ambassadør i Rusland, Per Carlsen.

»Mange opfatter stadig Rusland som et fattigt land med få rige, mafialignende grupper og politisk ustabilitet. Men det betyder ikke, at det er et dårligere land at gøre forretning i. Middelklassen vokser hele tiden, og lige nu kan virksomhedene få adgang til omkring 40 millioner købedygtige forbrugere,« siger han.

Bureaukratiske barrierer

Ambassadøren ser store muligheder for virksomheder, der arbejder med miljøteknologi, men russerne har efterhånden også fået råd til at købe dansk design, både modetøj og møbler.

»Kollektionerne bliver revet væk herovre. Men også inden for byggeriet er der meget at lave, så når afmatningen for alvor rammer Vesteuropa, så kan mange byggevirksomheder vinde ved at være til stede i Rusland,« siger han.

Per Carlsen erkender dog, at Rusland stadig kæmper med mange tekniske regler, og et russisk WTO-medlemsskab, der ellers har været på tale, har fået lange udsigter. Derfor skal man sørge for at alliere sig med en lokal partner, som kan hjælpe med lokale byggetilladelser og skatteforhold.

Penge i lommerne

»På ambassaden kan vi trække i mange tråde hos de lokale myndigheder, så man skal ikke tage fejl af, at der er penge at tjene, når først man er her. I Moskva har vi en dansk business club med 300 medlemmer, og de kommer hjem med lommerne fulde af penge,« siger Per Carlsen.

Også underskoven af de mindre it-virksomheder kunne ifølge brancheorganisationen DI ITEK udnytte markederne i Rusland, Kina og Indien langt bedre. De skal blot være bedre til at gå sammen ind på et nyt marked.

»De her lande er ikke ulande mere. VI arbejder på at få virksomhederne til at forstå, at ved at arbejde sammen derovre eller blive underleverandør for større virksomheder kan de få foden indenfor. Det er vigtigt, fordi væksten fremover vil ske i de lande,« siger Tom Togsverd, direktør i DI ITEK.

Danmarks ambassadør i Rusland er i disse dage i København som led i det årlige møde mellem samtlige ambassadører i Udenrigsministeriet.

I år var der fokus på Danmarks position i den nye verdensøkonomi med de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) som omdrejningspunkt.

Selv om de nye fremadstormende økonomier i Rusland, Kina og Indien er ved at ændre sig fra lavtlønslande til markeder med mange købedygtige forbrugere, så undgår mange små og mellemstore virksomheder stadig at eksportere deres produkter til de nye, store vækstøkonomier.

Mens lande som Finland og Belgien har eksport for mellem otte og tolv tusind kroner pr. indbygger, så eksporterer Danmark ifølge Dansk Industri (DI) kun for godt 3.000 kr. pr. indbygger.

Virksomhederne opfatter nemlig mest af alt landene som steder, hvortil man kan outsource sin produktion, og derfor er det kun meget få af de mindre virksomheder, som reelt tør tage skridtet videre over EU's østlige grænser.

Sådan lyder meldingen fra både brancheorganisationer og Danmarks ambassadør i Rusland, Per Carlsen.

»Mange opfatter stadig Rusland som et fattigt land med få rige, mafialignende grupper og politisk ustabilitet. Men det betyder ikke, at det er et dårligere land at gøre forretning i. Middelklassen vokser hele tiden, og lige nu kan virksomhedene få adgang til omkring 40 millioner købedygtige forbrugere,« siger han.

Bureaukratiske barrierer

Ambassadøren ser store muligheder for virksomheder, der arbejder med miljøteknologi, men russerne har efterhånden også fået råd til at købe dansk design, både modetøj og møbler.

»Kollektionerne bliver revet væk herovre. Men også inden for byggeriet er der meget at lave, så når afmatningen for alvor rammer Vesteuropa, så kan mange byggevirksomheder vinde ved at være til stede i Rusland,« siger han.

Per Carlsen erkender dog, at Rusland stadig kæmper med mange tekniske regler, og et russisk WTO-medlemsskab, der ellers har været på tale, har fået lange udsigter. Derfor skal man sørge for at alliere sig med en lokal partner, som kan hjælpe med lokale byggetilladelser og skatteforhold.

Penge i lommerne

»På ambassaden kan vi trække i mange tråde hos de lokale myndigheder, så man skal ikke tage fejl af, at der er penge at tjene, når først man er her. I Moskva har vi en dansk business club med 300 medlemmer, og de kommer hjem med lommerne fulde af penge,« siger Per Carlsen.

Også underskoven af de mindre it-virksomheder kunne ifølge brancheorganisationen DI ITEK udnytte markederne i Rusland, Kina og Indien langt bedre. De skal blot være bedre til at gå sammen ind på et nyt marked.

»De her lande er ikke ulande mere. VI arbejder på at få virksomhederne til at forstå, at ved at arbejde sammen derovre eller blive underleverandør for større virksomheder kan de få foden indenfor. Det er vigtigt, fordi væksten fremover vil ske i de lande,« siger Tom Togsverd, direktør i DI ITEK.

Danmarks ambassadør i Rusland er i disse dage i København som led i det årlige møde mellem samtlige ambassadører i Udenrigsministeriet.

I år var der fokus på Danmarks position i den nye verdensøkonomi med de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) som omdrejningspunkt.