Regeringens skatteudspil får ikke dansk erhvervslivs store organisationer til at ånde lettet op. Om end pakken anerkendes for at kunne sætte gang i forbruget igen, er der stadig langt til målet, lyder meldingen flere steder fra.

Kritikken går især på, at sænkelsen af de lavere personskatter er for beskeden. I regeringens udspil skal mellemskatten på seks procent fjernes, mens topskatten sænkes med 1,5 procentpoint og bundskatten med 0,5 procent. Derved sænkes den højeste marginalskat fra 63 til 55 procent.

Regeringens skatteudspil får ikke dansk erhvervslivs store organisationer til at ånde lettet op. Om end pakken anerkendes for at kunne sætte gang i forbruget igen, er der stadig langt til målet, lyder meldingen flere steder fra.

Kritikken går især på, at sænkelsen af de lavere personskatter er for beskeden. I regeringens udspil skal mellemskatten på seks procent fjernes, mens topskatten sænkes med 1,5 procentpoint og bundskatten med 0,5 procent. Derved sænkes den højeste marginalskat fra 63 til 55 procent.

- Det står ikke mål med den sænkning af skatterne, som landene omkring os er ved at gennemføre. Det betyder, at danske virksomheder fortsat vil have vanskeligt ved at trække de kloge hoveder fra udlandet til Danmark. siger adm. direktør i DI Hans Skov Christensen.

I Dansk Erhverv så man også gerne, at skattetrykket havde fået et større nøk nedad. Helt ned til under 50 procent på den sidst tjente krone.

- Hvis Danmark effektivt skal kunne konkurrere på lige fod med andre vidennationer, så er en marginalskat på 55 pct. stadig markant for høj. Alle de lande, vi konkurrerer med om viden, arbejdskraft og kapital har betydeligt lavere marginalskatter end Danmark – selv med en sats på 55 pct. Der skal mere til, siger direktør Kim Munch Lendal.

I Håndværksrådet, som repræsenterer omtrent 20.000 små og mellemstore virksomheder, er man umiddelbart tilfreds med ændringerne på skattesatserne, som man forventer vil få danskerne til at tage pengepungen op ad lommen igen.

I stedet er det de stigende energiafgifter, der tynger.

- Vores største bekymring her og nu er de mindre produktionsvirksomheder. Mange af dem lever af eksportmarkeder, som er stærkt aftagende. Man skal derfor være meget varsom med at hæve deres omkostninger i disse tider, og derfor er det spørgsmålet, om de kan klare så store stigninger i energiafgifterne, siger cheføkonom Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet.

Regeringens skatteudspil får ikke dansk erhvervslivs store organisationer til at ånde lettet op. Om end pakken anerkendes for at kunne sætte gang i forbruget igen, er der stadig langt til målet, lyder meldingen flere steder fra.

Kritikken går især på, at sænkelsen af de lavere personskatter er for beskeden. I regeringens udspil skal mellemskatten på seks procent fjernes, mens topskatten sænkes med 1,5 procentpoint og bundskatten med 0,5 procent. Derved sænkes den højeste marginalskat fra 63 til 55 procent.

- Det står ikke mål med den sænkning af skatterne, som landene omkring os er ved at gennemføre. Det betyder, at danske virksomheder fortsat vil have vanskeligt ved at trække de kloge hoveder fra udlandet til Danmark. siger adm. direktør i DI Hans Skov Christensen.

I Dansk Erhverv så man også gerne, at skattetrykket havde fået et større nøk nedad. Helt ned til under 50 procent på den sidst tjente krone.

- Hvis Danmark effektivt skal kunne konkurrere på lige fod med andre vidennationer, så er en marginalskat på 55 pct. stadig markant for høj. Alle de lande, vi konkurrerer med om viden, arbejdskraft og kapital har betydeligt lavere marginalskatter end Danmark – selv med en sats på 55 pct. Der skal mere til, siger direktør Kim Munch Lendal.

I Håndværksrådet, som repræsenterer omtrent 20.000 små og mellemstore virksomheder, er man umiddelbart tilfreds med ændringerne på skattesatserne, som man forventer vil få danskerne til at tage pengepungen op ad lommen igen.

I stedet er det de stigende energiafgifter, der tynger.

- Vores største bekymring her og nu er de mindre produktionsvirksomheder. Mange af dem lever af eksportmarkeder, som er stærkt aftagende. Man skal derfor være meget varsom med at hæve deres omkostninger i disse tider, og derfor er det spørgsmålet, om de kan klare så store stigninger i energiafgifterne, siger cheføkonom Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet.

Regeringens skatteudspil får ikke dansk erhvervslivs store organisationer til at ånde lettet op. Om end pakken anerkendes for at kunne sætte gang i forbruget igen, er der stadig langt til målet, lyder meldingen flere steder fra.

Kritikken går især på, at sænkelsen af de lavere personskatter er for beskeden. I regeringens udspil skal mellemskatten på seks procent fjernes, mens topskatten sænkes med 1,5 procentpoint og bundskatten med 0,5 procent. Derved sænkes den højeste marginalskat fra 63 til 55 procent.

Regeringens skatteudspil får ikke dansk erhvervslivs store organisationer til at ånde lettet op. Om end pakken anerkendes for at kunne sætte gang i forbruget igen, er der stadig langt til målet, lyder meldingen flere steder fra.

Kritikken går især på, at sænkelsen af de lavere personskatter er for beskeden. I regeringens udspil skal mellemskatten på seks procent fjernes, mens topskatten sænkes med 1,5 procentpoint og bundskatten med 0,5 procent. Derved sænkes den højeste marginalskat fra 63 til 55 procent.

- Det står ikke mål med den sænkning af skatterne, som landene omkring os er ved at gennemføre. Det betyder, at danske virksomheder fortsat vil have vanskeligt ved at trække de kloge hoveder fra udlandet til Danmark. siger adm. direktør i DI Hans Skov Christensen.

I Dansk Erhverv så man også gerne, at skattetrykket havde fået et større nøk nedad. Helt ned til under 50 procent på den sidst tjente krone.

- Hvis Danmark effektivt skal kunne konkurrere på lige fod med andre vidennationer, så er en marginalskat på 55 pct. stadig markant for høj. Alle de lande, vi konkurrerer med om viden, arbejdskraft og kapital har betydeligt lavere marginalskatter end Danmark – selv med en sats på 55 pct. Der skal mere til, siger direktør Kim Munch Lendal.

I Håndværksrådet, som repræsenterer omtrent 20.000 små og mellemstore virksomheder, er man umiddelbart tilfreds med ændringerne på skattesatserne, som man forventer vil få danskerne til at tage pengepungen op ad lommen igen.

I stedet er det de stigende energiafgifter, der tynger.

- Vores største bekymring her og nu er de mindre produktionsvirksomheder. Mange af dem lever af eksportmarkeder, som er stærkt aftagende. Man skal derfor være meget varsom med at hæve deres omkostninger i disse tider, og derfor er det spørgsmålet, om de kan klare så store stigninger i energiafgifterne, siger cheføkonom Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet.

Regeringens skatteudspil får ikke dansk erhvervslivs store organisationer til at ånde lettet op. Om end pakken anerkendes for at kunne sætte gang i forbruget igen, er der stadig langt til målet, lyder meldingen flere steder fra.

Kritikken går især på, at sænkelsen af de lavere personskatter er for beskeden. I regeringens udspil skal mellemskatten på seks procent fjernes, mens topskatten sænkes med 1,5 procentpoint og bundskatten med 0,5 procent. Derved sænkes den højeste marginalskat fra 63 til 55 procent.

- Det står ikke mål med den sænkning af skatterne, som landene omkring os er ved at gennemføre. Det betyder, at danske virksomheder fortsat vil have vanskeligt ved at trække de kloge hoveder fra udlandet til Danmark. siger adm. direktør i DI Hans Skov Christensen.

I Dansk Erhverv så man også gerne, at skattetrykket havde fået et større nøk nedad. Helt ned til under 50 procent på den sidst tjente krone.

- Hvis Danmark effektivt skal kunne konkurrere på lige fod med andre vidennationer, så er en marginalskat på 55 pct. stadig markant for høj. Alle de lande, vi konkurrerer med om viden, arbejdskraft og kapital har betydeligt lavere marginalskatter end Danmark – selv med en sats på 55 pct. Der skal mere til, siger direktør Kim Munch Lendal.

I Håndværksrådet, som repræsenterer omtrent 20.000 små og mellemstore virksomheder, er man umiddelbart tilfreds med ændringerne på skattesatserne, som man forventer vil få danskerne til at tage pengepungen op ad lommen igen.

I stedet er det de stigende energiafgifter, der tynger.

- Vores største bekymring her og nu er de mindre produktionsvirksomheder. Mange af dem lever af eksportmarkeder, som er stærkt aftagende. Man skal derfor være meget varsom med at hæve deres omkostninger i disse tider, og derfor er det spørgsmålet, om de kan klare så store stigninger i energiafgifterne, siger cheføkonom Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet.

Regeringens skatteudspil får ikke dansk erhvervslivs store organisationer til at ånde lettet op. Om end pakken anerkendes for at kunne sætte gang i forbruget igen, er der stadig langt til målet, lyder meldingen flere steder fra.

Kritikken går især på, at sænkelsen af de lavere personskatter er for beskeden. I regeringens udspil skal mellemskatten på seks procent fjernes, mens topskatten sænkes med 1,5 procentpoint og bundskatten med 0,5 procent. Derved sænkes den højeste marginalskat fra 63 til 55 procent.

- Det står ikke mål med den sænkning af skatterne, som landene omkring os er ved at gennemføre. Det betyder, at danske virksomheder fortsat vil have vanskeligt ved at trække de kloge hoveder fra udlandet til Danmark. siger adm. direktør i DI Hans Skov Christensen.

I Dansk Erhverv så man også gerne, at skattetrykket havde fået et større nøk nedad. Helt ned til under 50 procent på den sidst tjente krone.

- Hvis Danmark effektivt skal kunne konkurrere på lige fod med andre vidennationer, så er en marginalskat på 55 pct. stadig markant for høj. Alle de lande, vi konkurrerer med om viden, arbejdskraft og kapital har betydeligt lavere marginalskatter end Danmark – selv med en sats på 55 pct. Der skal mere til, siger direktør Kim Munch Lendal.

I Håndværksrådet, som repræsenterer omtrent 20.000 små og mellemstore virksomheder, er man umiddelbart tilfreds med ændringerne på skattesatserne, som man forventer vil få danskerne til at tage pengepungen op ad lommen igen.

I stedet er det de stigende energiafgifter, der tynger.

- Vores største bekymring her og nu er de mindre produktionsvirksomheder. Mange af dem lever af eksportmarkeder, som er stærkt aftagende. Man skal derfor være meget varsom med at hæve deres omkostninger i disse tider, og derfor er det spørgsmålet, om de kan klare så store stigninger i energiafgifterne, siger cheføkonom Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet.