Skattefokus
Skatterådet har i et bindende svar givet nogle retningslinier for, hvornår der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med overnatning udenfor hjemmet.
Reglerne om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse har der været meget omtalt de seneste år. Siden Østre Landsret i november 2005 traf afgørelse i de såkaldte Comet-sager vedrørende skattefri rejsegodtgørelser, er der imidlertid ikke offentliggjort mange afgørelser på området, som desværre fortsat er præget af nogen forvirring.
Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse i situationer, hvor lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Desværre har lovforarbejderne ikke givet nærmere retningslinier for, i hvilket situationer, det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl.
Skatterådet har netop offentliggjort et bindende svar, hvor en virksomhed havde stillet en række spørgsmål vedrørende mulighederne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser.
Skatterådet bekræftede, at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis arbejdstiden er på 12 timer, der er en transporttid på mellem 1-1½ time, og arbejdet er fysisk hårdt. Samtidig bekræftede Skatterådet, at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis arbejdstiden er på 10 timer eller mere, der er mere en 100 km/90 minutters transporttid og arbejdet er fysisk hårdt.
I Comet-dommen nåede Landsretten frem til, at de pågældende var på rejse de dage, hvor deres samlede arbejdsdag inkl. transport havde været på mindst 13 timer, idet de på disse dage ikke havde reel mulighed for at overnatte hjemme på grund af afstanden mellem hjemmet og arbejdspladsen.
I en kommentar til dommen udtalte Skatteministeriet, at Østre Landsret havde lagt vægt på både afstand, transporttid, arbejdsforhold og arbejdstid og i sin vurdering af, om de to lønmodtagere var på rejse, havde retten afvejet disse momenter i forhold til hinanden. En håndfast konklusion om, at en lønmodtager er på rejse, hvis den daglige transporttid og arbejdstid tilsammen medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at opholde sig på bopælen i 11 timer i døgnet, kan efter Skatteministeriets opfattelse derfor ikke udledes af dommen.
Ved Skatterådets ovennævnte afgørelse synes der at være lagt stor vægt arbejdsgiverens instruktioner om overholdelse af arbejdsmiljølovens hviletidsregler (11 timers-reglen). Det vil derfor være fornuftigt at skele til denne regel, hvis der konkret er i tvivl, hvorvidt medarbejderen kan anses for skattemæssigt at være på rejse.