Den nystartede organisation SAFE AND ALIVE kommer med et utraditionelt initiativ: Virksomheder kan hjælpe sexslaver med at komme ud af slaveforholdet ved at give dem et reelt arbejde
Dagbladet B.T. søsatte i begyndelsen af maj en større kampagne, som har til formål at få sexslaver, eller såkaldt handlede kvinder, ud af slaveforholdet til deres alfonser. Kampagnen var foranlediget af sangeren Rasmus Nøhr, som var godt træt af blot stiltiende at se på disse kvinder på Vesterbro, hvor han bor.
Måske kunne han gøre noget selv?
Han allierede sig med andre kendte personer så som Oliver Bjerrehuus og Robert Hansen, og de tre besluttede at begynde indsamlingen i samarbejde med B.T. Kampagnen hedder ”Slave i Danmark” og kører i sommermånederne.
Alle de indsamlede midler vil gå til den nystartede organisation ”SAFE AND ALIVE”, som vil oprette beskyttede huse for sexslaverne, så de har en mulighed for at komme væk fra alfonserne, der – mildt sagt – ikke er jordens bedste børn. ”SAFE AND ALIVE” er et initiativ fra foreningen ”Aktive Kvinder i Danmark”, (tidligere De Danske Husmoderforeninger) og en videreudvikling af deres Kampagne med det bramfrie navn ”Aktive Kvinder Anmelder Horehuse”.
Men allerede nu kan virksomheder hjælpe sexslaverne.
Ringe chance for repressalier
Christian Stadager fra ”SAFE AND ALIVE” fortæller fra det nyoprettede hovedkvarter i Niels Hemmingsens Gade i det indre København,:
” Vi er i færd med at skrive til landets virksomheder for at få dem til at være sponsorer for organisationen SAFE AND ALIVE. Vi skulle gerne samle omkring 10 millioner kroner ind til det første safehouse her i landet og kvindernes videre behandling og rehabilitering. Men penge er ikke alt. Alle store samt små og mellemstore virksomheder kan for eksempel bidrage med at ansætte tidligere sexslaver fra EU-lande i reelle, ustøttede job og på den måde få dem ud af kløerne på bagmændene. Det er fuldt lovligt.”
Vil virksomhederne så ikke få bagmændene på nakken?
”Det tror vi ikke. Disse bagmænd er kolde og kyniske forretningsmænd, der højst sandsynligt vil betragte en ansat sexslave som en tabt investering. I øvrigt er de ikke videre interesserede i at få politiet på nakken med den synlighed, det vil medføre. Men der er selvfølgelig en mulighed for, at den tidligere sexslave vil blive udsat for trusler og den slags, men i så fald skal virksomhederne blot ringe til politiet, der har en særlig efterforskningsenhed, som samler informationerne. Så de ansatte på virksomhederne behøver højst sandsynligt ikke at frygte noget, og det er en opfattelse, som politiet også deler.”
Så interesserede virksomheder ringer til jer og vupti – I leverer en tidligere sexslave, som kan begynde dagen efter?
”Der er selvfølgelig en masse mellemregninger. Hvad kan disse kvinder, efteruddannelse og den slags. Men allerede nu, mens vi taler sammen, har jeg forbindelse til 3-4 kvinder, som gerne vi have et arbejde for at komme væk. Men de kan ikke skaffe det selv. De har brug for, at virksomheder med hjertet på det rette sted viser interesse.”
Så hvad gør den virksomhed, der læser det her og er interesseret?
”Den ringer til os. Så tager vi et møde og finder ud af, hvordan vi kan gøre det. Hvis viljen er der fra virksomhedens side, er jeg overbevist om, at vi kan få det til at virke”, siger Christian Stadager.