Foto: Erik Refner

Økologisk kosmetik i vækst

Imens resten af skønhedsindustrien er presset af forbrugerne, oplever den økologiske del af markedet vækst. Forbrugerne er blevet mere kræsne, og nye økologiske mærker fortsætter med at dukke op.

Førhen var det kun de fodformede efterdønninger af 68'erne, der duftede af kamille, birk og citrus. I dag bliver den økologiske kosmetik og hudpleje brugt af både unge, gamle, mænd, kvinder og børn. Og succesen er til at dufte. Imens resten af skønhedsindustrien oplever et faldende salg som følge af krisen, er den økologiske del af branchen inde i en stærk fremgang.

- Vi kan mærke en stigende interesse for vores produkter, som vi ikke har oplevet tidligere. Der er kommet stor konkurrence blandt de økologiske produkter, og vi oplever, at der hele tiden kommer nye mærker til, siger Jette Ploug-held, direktør fra Dansk Helios, der blandt andet forhandler de tyske mærker Weleda og Dr. Haushcka.

Økologisk kosmetik er stadig en mindre niche i markedet, men produkterne har i de senere år bevæget sig fra traditionelle helsekostbutikker over til varehuse og kæder som Matas. Samtidig er store spillere som Origins og L`Oreael begyndt at udvikle økologiske produkter. Den bredde giver også nye forbrugere.

- Det store fokus på kemikalier har skabt en øget interesse for økologi. Det skaber igen mulighed for at tage en større bid af markedet for sådan nogle som os, siger Jette Plougheld.

Tocifret vækst

I Grønnegade i det indre Købehavn ligger Pureshop, der udelukkende forhandler økologisk hudpleje og kosmetik. Her oplever man stadig tocifret vækst i indtjeningen, mens nabobutikkerne kæmper med selvsamme.

- Det er det samme som inden for økologiske fødevarer. Folk vil gerne bruge penge på økologi. Vores kunder er blevet mere vidende og de stiller mange gode spørgsmål. Samtidig kommer der langt flere mænd herind, siger ejer Linda Pop Petersen.

Der går ikke en uge, hvor hun ikke bliver kontaktet af nye økologiske producenter, der vil ind på hylderne i butikken.

- Nogle har gode intentioner, mens andre har set en god forretningsfidus i et marked, der har potentiale, siger hun.

Hos Matas følger salget af økologiske produkter det generelle salg i kædens butikker. Men man har iagttaget, at Matas' egen luksusshampoo med Svanemærket sælger langt bedre end den shampoo, der ikke bærer mærket. Selv om kæden endnu ikke mærker den store forskel i salget af økologiske varer, kommer det ifølge organisationen Organic Monitor til at ske i de kommende år. Deres seneste analyse viser, at det europæiske marked for økologisk kosmetik er inde i en god vækstperiode. De store detailproducenter er begyndt at se store muligheder i markedet, og der er derfor sket et skifte fra specialistforhandlere til detail. Et skifte, der primært skyldes forbrugernes stigende efterspørgsel.

En af pionererne

Amerikanske Aveda har været en af pionererne inden for branchen med økologiske hårprodukter og frisørsaloner, der ligger i luksussegmentet. Den position bliver sværere og sværere at opretholde, indrømmer Vincenzo Minore, direktør for Aveda i England og Irland. Ifølge ham vokser det økologiske marked med ti procent årligt, og den vækst skal Aveda stadig have en stor andel i.

- Vores udfordring er at være foran i markedet. Det er godt, at vi får flere konkurrenter. Det betyder, at flere bekymrer sig om den verden, vi lever i. Men vi skal stadig udvikle og det er blevet væsentligt sværere at fastholde en leder-position, siger han.

Tidligere gik Aveda ikke så meget op i at fortælle omverden om produkterne. Men i dag, hvor forbrugerne er blevet bevidste og kræsne, gælder det om at fange deres opmærksomhed og navigere dem hen til den rette hylde. I øjeblikket er der to trends i markedet. Nogle virksomheder hopper med på bølgen bare for at være med og lave hurtige penge, mens andre overvejer bæredygtighed mere seriøst.

- Mange brands hopper på den grønne bølge og den her trend, men magten i information i dag gør, at det er svært at komme igennem til forbrugerne. De vil hurtigt opdage, hvis det bare er et markedsføringsstunt og ikke et reelt ønske om at skabe grønne produkter. Vi er selv meget mere under pres, når det kommer til information om produkter. Vi bliver nødt til at være langt mere i offensiven, siger Vincenzo Minore.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

NemID gav adgang til anden persons konto

13:28 |  Kritikere har påpeget, at NemID har flere mulige svagheder, der kan udnyttes. Nu er den første konkrete fejl opstået.

Enmands-firma laver overskud på ti millioner

16:03 |  De store investeringsfonde på den nordiske elbørs er slået af jysk enmands-firma, der nu vil åbne selskabet for professionelle investorer.

Sådan får du held med dit firma

14:18 |  Amerikansk netværks-guru gav flere hundrede virksomhedsejere og iværksættere genvejen til succes, da han kickstartede stor netværks-konference.

Her er skrivebordslampen, designet af Yaacov Kaufman, der helt sikkert vækker jubel hos dem, der arbejder med rør og slanger, når de ikke lige sidder ved skrivebordet. Foto: PR-foto:

5 fede lamper til skrivebordet

06:11 |  Her er fem bud på lamper, der gør hverdagen lidt lysere, og skrivebordet smartere.

Udbud med krav om lærlinge

12:12 |  Transportministeren støtter krav om lærlinge ved udbud af store, statslige bygge- og anlægsprojekter.

ParadIs rykker ind i Magasin

12:31 |  Den populære forretningskæde ParadIs åbner sin første afdeling i et butikscenter i Magasin i København.

Det skal koste at glemme aftaler

12:55 |  En række selvstændige som restauranter, værksteder og tandlæge kender alt for godt til kunder, der glemmer at møde op. Nu strammes kursen op.

Andre tophistorier