Da den dansk ejede tekstilkoncern Lithuanian Textile Production, LTP, først på sommeren havde besøg af Folketingets erhvervsudvalg med erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen, benyttede virksomheden den medieomtale, som besøget gav til en kampagne for at tiltrække medarbejdere til virksomheden.
Men uden effekt.

Da den dansk ejede tekstilkoncern Lithuanian Textile Production, LTP, først på sommeren havde besøg af Folketingets erhvervsudvalg med erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen, benyttede virksomheden den medieomtale, som besøget gav til en kampagne for at tiltrække medarbejdere til virksomheden.
Men uden effekt.
- Vi fik ikke en eneste ansøgning, selvom besøget og virksomheden havde fået stor opmærksomhed og positiv omtale i såvel lokale som landsdækkende litauiske medier. Det beskriver situationen herovre meget godt, siger Jon Knudsen, adm. direktør og en af de tre danskere, der ejer LTP.

LTP, der har hovedkontor i Litauens næststørste by Kaunas, har omkring 600 medarbejdere fordelt på flere produktionssteder i Litauen. Virksomheden fungerer som underleverandør inden for tekstil og beklædning. Virksomheden syr beklædning og har også en afdeling for syning og polstring af kontormøbler.
- Det er meget, meget vanskeligt for os at skaffe medarbejdere. Vi har især problemer med at skaffe operatører til ude på gulvet og dygtige topledere. Problemet er, at de unge, der kan og vil arbejde, er rejst til Vesteuropa. Så det er en stor udfordring af finde ufaglært arbejdskraft, siger Jon Knudsen.

Konsekvensen af arbejdskraftmanglen er først og fremmest øgede omkostninger, men samtidig er det også en barriere for vækst.

- For at følge med efterspørgslen har vi opkøbt et par lokalt ejede fabrikker i egne af Litauen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er knap så markant som i Kaunas. Det har vi gjort for at få mere arbejdskraft, fortæller Jon Knudsen.
- Vi automatiserer også alt, hvad vi kan komme til, tilføjer han.
Derudover er LTP i gang med at etablere egen produktion i Hviderusland efter at have brugt hviderussiske underleverandører i et par år. Virksomheden er også i gang med at undersøge mulighederne for at importere arbejdskraft fra lande som Moldavien og Sri Lanka.

- Men det er en kompliceret affære. Officielt er myndighederne ikke imod at man importerer arbejdskraft til Litauen, men i praksis lægger de en masse bureaukratiske hindringer i vejen. Men flere andre i branchen har haft held med det, så vi forventer også, at det lykkes, siger Jon Knudsen.

Samtidig forsøger LTP at finde sin niche i en branche, der er præget af voldsom konkurrence fra især Kina. Virksomheden er i gang med at opnå en såkaldt IVN-certificering. Det er en international økologicertificering, som også omfatter en certificering inden for Corporate socialt ansvar.

- Vi tror på, at der er en megatrend, som går mod, at de store brands og detailkæder satser endnu mere på leverandører, som kan dokumentere en økologisk profil og social ansvarlighed. I takt med at omkostningsniveauet vokser i Litauen, tror vi på, at det er vores chance i konkurrence med mere eller mindre seriøse konkurrenter i Kina, siger Jon Knudsen.

LTP's virksomhed i Hviderusland, som i øjeblikket beskæftiger cirka 30 medarbejdere, kan dog ikke blive omfattet af certificeringen. Hviderusland som stat lever ikke op til helt basale krav inden for socialt ansvar.

- Det er i sig selv en udfordring at etablere sig i Hviderusland. Vi har den store fordel, at vores litauiske medarbejdere taler russisk, og derfor kan stå for etableringen, men er man en dansk virksomhed uden russisk talende medarbejdere med erfaring fra området bør man nok holde sig væk, siger Jon Knudsen.

Han peger på, at det er svært at gå ud og finde pålidelige medarbejdere, der kan tale engelsk.

Når LTP alligevel har valgt Hviderusland frem for Ukraine, skyldes det, at de områder, der traditionelt er stærke på tekstil i Ukraine, allerede er overbefolket af danske virksomheder, som har presset omkostningsniveauet op. Derudover er transportvejene meget længere mellem Litauen og Ukraine end mellem Litauen og Hviderusland.

Tilbage i Litauen er der kun et område, hvor Jon Knudsen er optimistisk, når det gælder rekruttering af arbejdskraft, nemlig mellemlederniveauet.
- Vi ansætter mange relativt unge kvinder. Mændene er helt håbløse. De er kun fokuserede på at komme til udlandet. Men blandt kvinderne er der en generation, som gerne vil bruge deres uddannelse, selvom de tjener lidt mindre. Og det nyder vi godt af, siger Jon Knudsen.
I funktionærgruppen hos LTP, der tæller cirka 100 medarbejdere, en 90 procent kvinder, og det har ikke kun noget at gøre med, at det er i tekstilbranchen.
- Fortsætter udviklingen på den her måde, ender vi med, at samfundene herovre bliver styret af kvinder, siger Jon Knudsen.

Da den dansk ejede tekstilkoncern Lithuanian Textile Production, LTP, først på sommeren havde besøg af Folketingets erhvervsudvalg med erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen, benyttede virksomheden den medieomtale, som besøget gav til en kampagne for at tiltrække medarbejdere til virksomheden.
Men uden effekt.
- Vi fik ikke en eneste ansøgning, selvom besøget og virksomheden havde fået stor opmærksomhed og positiv omtale i såvel lokale som landsdækkende litauiske medier. Det beskriver situationen herovre meget godt, siger Jon Knudsen, adm. direktør og en af de tre danskere, der ejer LTP.

LTP, der har hovedkontor i Litauens næststørste by Kaunas, har omkring 600 medarbejdere fordelt på flere produktionssteder i Litauen. Virksomheden fungerer som underleverandør inden for tekstil og beklædning. Virksomheden syr beklædning og har også en afdeling for syning og polstring af kontormøbler.
- Det er meget, meget vanskeligt for os at skaffe medarbejdere. Vi har især problemer med at skaffe operatører til ude på gulvet og dygtige topledere. Problemet er, at de unge, der kan og vil arbejde, er rejst til Vesteuropa. Så det er en stor udfordring af finde ufaglært arbejdskraft, siger Jon Knudsen.

Konsekvensen af arbejdskraftmanglen er først og fremmest øgede omkostninger, men samtidig er det også en barriere for vækst.

- For at følge med efterspørgslen har vi opkøbt et par lokalt ejede fabrikker i egne af Litauen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er knap så markant som i Kaunas. Det har vi gjort for at få mere arbejdskraft, fortæller Jon Knudsen.
- Vi automatiserer også alt, hvad vi kan komme til, tilføjer han.
Derudover er LTP i gang med at etablere egen produktion i Hviderusland efter at have brugt hviderussiske underleverandører i et par år. Virksomheden er også i gang med at undersøge mulighederne for at importere arbejdskraft fra lande som Moldavien og Sri Lanka.

- Men det er en kompliceret affære. Officielt er myndighederne ikke imod at man importerer arbejdskraft til Litauen, men i praksis lægger de en masse bureaukratiske hindringer i vejen. Men flere andre i branchen har haft held med det, så vi forventer også, at det lykkes, siger Jon Knudsen.

Samtidig forsøger LTP at finde sin niche i en branche, der er præget af voldsom konkurrence fra især Kina. Virksomheden er i gang med at opnå en såkaldt IVN-certificering. Det er en international økologicertificering, som også omfatter en certificering inden for Corporate socialt ansvar.

- Vi tror på, at der er en megatrend, som går mod, at de store brands og detailkæder satser endnu mere på leverandører, som kan dokumentere en økologisk profil og social ansvarlighed. I takt med at omkostningsniveauet vokser i Litauen, tror vi på, at det er vores chance i konkurrence med mere eller mindre seriøse konkurrenter i Kina, siger Jon Knudsen.

LTP's virksomhed i Hviderusland, som i øjeblikket beskæftiger cirka 30 medarbejdere, kan dog ikke blive omfattet af certificeringen. Hviderusland som stat lever ikke op til helt basale krav inden for socialt ansvar.

- Det er i sig selv en udfordring at etablere sig i Hviderusland. Vi har den store fordel, at vores litauiske medarbejdere taler russisk, og derfor kan stå for etableringen, men er man en dansk virksomhed uden russisk talende medarbejdere med erfaring fra området bør man nok holde sig væk, siger Jon Knudsen.

Han peger på, at det er svært at gå ud og finde pålidelige medarbejdere, der kan tale engelsk.

Når LTP alligevel har valgt Hviderusland frem for Ukraine, skyldes det, at de områder, der traditionelt er stærke på tekstil i Ukraine, allerede er overbefolket af danske virksomheder, som har presset omkostningsniveauet op. Derudover er transportvejene meget længere mellem Litauen og Ukraine end mellem Litauen og Hviderusland.

Tilbage i Litauen er der kun et område, hvor Jon Knudsen er optimistisk, når det gælder rekruttering af arbejdskraft, nemlig mellemlederniveauet.
- Vi ansætter mange relativt unge kvinder. Mændene er helt håbløse. De er kun fokuserede på at komme til udlandet. Men blandt kvinderne er der en generation, som gerne vil bruge deres uddannelse, selvom de tjener lidt mindre. Og det nyder vi godt af, siger Jon Knudsen.
I funktionærgruppen hos LTP, der tæller cirka 100 medarbejdere, en 90 procent kvinder, og det har ikke kun noget at gøre med, at det er i tekstilbranchen.
- Fortsætter udviklingen på den her måde, ender vi med, at samfundene herovre bliver styret af kvinder, siger Jon Knudsen.

Da den dansk ejede tekstilkoncern Lithuanian Textile Production, LTP, først på sommeren havde besøg af Folketingets erhvervsudvalg med erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen, benyttede virksomheden den medieomtale, som besøget gav til en kampagne for at tiltrække medarbejdere til virksomheden.
Men uden effekt.

Da den dansk ejede tekstilkoncern Lithuanian Textile Production, LTP, først på sommeren havde besøg af Folketingets erhvervsudvalg med erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen, benyttede virksomheden den medieomtale, som besøget gav til en kampagne for at tiltrække medarbejdere til virksomheden.
Men uden effekt.
- Vi fik ikke en eneste ansøgning, selvom besøget og virksomheden havde fået stor opmærksomhed og positiv omtale i såvel lokale som landsdækkende litauiske medier. Det beskriver situationen herovre meget godt, siger Jon Knudsen, adm. direktør og en af de tre danskere, der ejer LTP.

LTP, der har hovedkontor i Litauens næststørste by Kaunas, har omkring 600 medarbejdere fordelt på flere produktionssteder i Litauen. Virksomheden fungerer som underleverandør inden for tekstil og beklædning. Virksomheden syr beklædning og har også en afdeling for syning og polstring af kontormøbler.
- Det er meget, meget vanskeligt for os at skaffe medarbejdere. Vi har især problemer med at skaffe operatører til ude på gulvet og dygtige topledere. Problemet er, at de unge, der kan og vil arbejde, er rejst til Vesteuropa. Så det er en stor udfordring af finde ufaglært arbejdskraft, siger Jon Knudsen.

Konsekvensen af arbejdskraftmanglen er først og fremmest øgede omkostninger, men samtidig er det også en barriere for vækst.

- For at følge med efterspørgslen har vi opkøbt et par lokalt ejede fabrikker i egne af Litauen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er knap så markant som i Kaunas. Det har vi gjort for at få mere arbejdskraft, fortæller Jon Knudsen.
- Vi automatiserer også alt, hvad vi kan komme til, tilføjer han.
Derudover er LTP i gang med at etablere egen produktion i Hviderusland efter at have brugt hviderussiske underleverandører i et par år. Virksomheden er også i gang med at undersøge mulighederne for at importere arbejdskraft fra lande som Moldavien og Sri Lanka.

- Men det er en kompliceret affære. Officielt er myndighederne ikke imod at man importerer arbejdskraft til Litauen, men i praksis lægger de en masse bureaukratiske hindringer i vejen. Men flere andre i branchen har haft held med det, så vi forventer også, at det lykkes, siger Jon Knudsen.

Samtidig forsøger LTP at finde sin niche i en branche, der er præget af voldsom konkurrence fra især Kina. Virksomheden er i gang med at opnå en såkaldt IVN-certificering. Det er en international økologicertificering, som også omfatter en certificering inden for Corporate socialt ansvar.

- Vi tror på, at der er en megatrend, som går mod, at de store brands og detailkæder satser endnu mere på leverandører, som kan dokumentere en økologisk profil og social ansvarlighed. I takt med at omkostningsniveauet vokser i Litauen, tror vi på, at det er vores chance i konkurrence med mere eller mindre seriøse konkurrenter i Kina, siger Jon Knudsen.

LTP's virksomhed i Hviderusland, som i øjeblikket beskæftiger cirka 30 medarbejdere, kan dog ikke blive omfattet af certificeringen. Hviderusland som stat lever ikke op til helt basale krav inden for socialt ansvar.

- Det er i sig selv en udfordring at etablere sig i Hviderusland. Vi har den store fordel, at vores litauiske medarbejdere taler russisk, og derfor kan stå for etableringen, men er man en dansk virksomhed uden russisk talende medarbejdere med erfaring fra området bør man nok holde sig væk, siger Jon Knudsen.

Han peger på, at det er svært at gå ud og finde pålidelige medarbejdere, der kan tale engelsk.

Når LTP alligevel har valgt Hviderusland frem for Ukraine, skyldes det, at de områder, der traditionelt er stærke på tekstil i Ukraine, allerede er overbefolket af danske virksomheder, som har presset omkostningsniveauet op. Derudover er transportvejene meget længere mellem Litauen og Ukraine end mellem Litauen og Hviderusland.

Tilbage i Litauen er der kun et område, hvor Jon Knudsen er optimistisk, når det gælder rekruttering af arbejdskraft, nemlig mellemlederniveauet.
- Vi ansætter mange relativt unge kvinder. Mændene er helt håbløse. De er kun fokuserede på at komme til udlandet. Men blandt kvinderne er der en generation, som gerne vil bruge deres uddannelse, selvom de tjener lidt mindre. Og det nyder vi godt af, siger Jon Knudsen.
I funktionærgruppen hos LTP, der tæller cirka 100 medarbejdere, en 90 procent kvinder, og det har ikke kun noget at gøre med, at det er i tekstilbranchen.
- Fortsætter udviklingen på den her måde, ender vi med, at samfundene herovre bliver styret af kvinder, siger Jon Knudsen.

Da den dansk ejede tekstilkoncern Lithuanian Textile Production, LTP, først på sommeren havde besøg af Folketingets erhvervsudvalg med erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen, benyttede virksomheden den medieomtale, som besøget gav til en kampagne for at tiltrække medarbejdere til virksomheden.
Men uden effekt.
- Vi fik ikke en eneste ansøgning, selvom besøget og virksomheden havde fået stor opmærksomhed og positiv omtale i såvel lokale som landsdækkende litauiske medier. Det beskriver situationen herovre meget godt, siger Jon Knudsen, adm. direktør og en af de tre danskere, der ejer LTP.

LTP, der har hovedkontor i Litauens næststørste by Kaunas, har omkring 600 medarbejdere fordelt på flere produktionssteder i Litauen. Virksomheden fungerer som underleverandør inden for tekstil og beklædning. Virksomheden syr beklædning og har også en afdeling for syning og polstring af kontormøbler.
- Det er meget, meget vanskeligt for os at skaffe medarbejdere. Vi har især problemer med at skaffe operatører til ude på gulvet og dygtige topledere. Problemet er, at de unge, der kan og vil arbejde, er rejst til Vesteuropa. Så det er en stor udfordring af finde ufaglært arbejdskraft, siger Jon Knudsen.

Konsekvensen af arbejdskraftmanglen er først og fremmest øgede omkostninger, men samtidig er det også en barriere for vækst.

- For at følge med efterspørgslen har vi opkøbt et par lokalt ejede fabrikker i egne af Litauen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er knap så markant som i Kaunas. Det har vi gjort for at få mere arbejdskraft, fortæller Jon Knudsen.
- Vi automatiserer også alt, hvad vi kan komme til, tilføjer han.
Derudover er LTP i gang med at etablere egen produktion i Hviderusland efter at have brugt hviderussiske underleverandører i et par år. Virksomheden er også i gang med at undersøge mulighederne for at importere arbejdskraft fra lande som Moldavien og Sri Lanka.

- Men det er en kompliceret affære. Officielt er myndighederne ikke imod at man importerer arbejdskraft til Litauen, men i praksis lægger de en masse bureaukratiske hindringer i vejen. Men flere andre i branchen har haft held med det, så vi forventer også, at det lykkes, siger Jon Knudsen.

Samtidig forsøger LTP at finde sin niche i en branche, der er præget af voldsom konkurrence fra især Kina. Virksomheden er i gang med at opnå en såkaldt IVN-certificering. Det er en international økologicertificering, som også omfatter en certificering inden for Corporate socialt ansvar.

- Vi tror på, at der er en megatrend, som går mod, at de store brands og detailkæder satser endnu mere på leverandører, som kan dokumentere en økologisk profil og social ansvarlighed. I takt med at omkostningsniveauet vokser i Litauen, tror vi på, at det er vores chance i konkurrence med mere eller mindre seriøse konkurrenter i Kina, siger Jon Knudsen.

LTP's virksomhed i Hviderusland, som i øjeblikket beskæftiger cirka 30 medarbejdere, kan dog ikke blive omfattet af certificeringen. Hviderusland som stat lever ikke op til helt basale krav inden for socialt ansvar.

- Det er i sig selv en udfordring at etablere sig i Hviderusland. Vi har den store fordel, at vores litauiske medarbejdere taler russisk, og derfor kan stå for etableringen, men er man en dansk virksomhed uden russisk talende medarbejdere med erfaring fra området bør man nok holde sig væk, siger Jon Knudsen.

Han peger på, at det er svært at gå ud og finde pålidelige medarbejdere, der kan tale engelsk.

Når LTP alligevel har valgt Hviderusland frem for Ukraine, skyldes det, at de områder, der traditionelt er stærke på tekstil i Ukraine, allerede er overbefolket af danske virksomheder, som har presset omkostningsniveauet op. Derudover er transportvejene meget længere mellem Litauen og Ukraine end mellem Litauen og Hviderusland.

Tilbage i Litauen er der kun et område, hvor Jon Knudsen er optimistisk, når det gælder rekruttering af arbejdskraft, nemlig mellemlederniveauet.
- Vi ansætter mange relativt unge kvinder. Mændene er helt håbløse. De er kun fokuserede på at komme til udlandet. Men blandt kvinderne er der en generation, som gerne vil bruge deres uddannelse, selvom de tjener lidt mindre. Og det nyder vi godt af, siger Jon Knudsen.
I funktionærgruppen hos LTP, der tæller cirka 100 medarbejdere, en 90 procent kvinder, og det har ikke kun noget at gøre med, at det er i tekstilbranchen.
- Fortsætter udviklingen på den her måde, ender vi med, at samfundene herovre bliver styret af kvinder, siger Jon Knudsen.

Da den dansk ejede tekstilkoncern Lithuanian Textile Production, LTP, først på sommeren havde besøg af Folketingets erhvervsudvalg med erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i spidsen, benyttede virksomheden den medieomtale, som besøget gav til en kampagne for at tiltrække medarbejdere til virksomheden.
Men uden effekt.
- Vi fik ikke en eneste ansøgning, selvom besøget og virksomheden havde fået stor opmærksomhed og positiv omtale i såvel lokale som landsdækkende litauiske medier. Det beskriver situationen herovre meget godt, siger Jon Knudsen, adm. direktør og en af de tre danskere, der ejer LTP.

LTP, der har hovedkontor i Litauens næststørste by Kaunas, har omkring 600 medarbejdere fordelt på flere produktionssteder i Litauen. Virksomheden fungerer som underleverandør inden for tekstil og beklædning. Virksomheden syr beklædning og har også en afdeling for syning og polstring af kontormøbler.
- Det er meget, meget vanskeligt for os at skaffe medarbejdere. Vi har især problemer med at skaffe operatører til ude på gulvet og dygtige topledere. Problemet er, at de unge, der kan og vil arbejde, er rejst til Vesteuropa. Så det er en stor udfordring af finde ufaglært arbejdskraft, siger Jon Knudsen.

Konsekvensen af arbejdskraftmanglen er først og fremmest øgede omkostninger, men samtidig er det også en barriere for vækst.

- For at følge med efterspørgslen har vi opkøbt et par lokalt ejede fabrikker i egne af Litauen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er knap så markant som i Kaunas. Det har vi gjort for at få mere arbejdskraft, fortæller Jon Knudsen.
- Vi automatiserer også alt, hvad vi kan komme til, tilføjer han.
Derudover er LTP i gang med at etablere egen produktion i Hviderusland efter at have brugt hviderussiske underleverandører i et par år. Virksomheden er også i gang med at undersøge mulighederne for at importere arbejdskraft fra lande som Moldavien og Sri Lanka.

- Men det er en kompliceret affære. Officielt er myndighederne ikke imod at man importerer arbejdskraft til Litauen, men i praksis lægger de en masse bureaukratiske hindringer i vejen. Men flere andre i branchen har haft held med det, så vi forventer også, at det lykkes, siger Jon Knudsen.

Samtidig forsøger LTP at finde sin niche i en branche, der er præget af voldsom konkurrence fra især Kina. Virksomheden er i gang med at opnå en såkaldt IVN-certificering. Det er en international økologicertificering, som også omfatter en certificering inden for Corporate socialt ansvar.

- Vi tror på, at der er en megatrend, som går mod, at de store brands og detailkæder satser endnu mere på leverandører, som kan dokumentere en økologisk profil og social ansvarlighed. I takt med at omkostningsniveauet vokser i Litauen, tror vi på, at det er vores chance i konkurrence med mere eller mindre seriøse konkurrenter i Kina, siger Jon Knudsen.

LTP's virksomhed i Hviderusland, som i øjeblikket beskæftiger cirka 30 medarbejdere, kan dog ikke blive omfattet af certificeringen. Hviderusland som stat lever ikke op til helt basale krav inden for socialt ansvar.

- Det er i sig selv en udfordring at etablere sig i Hviderusland. Vi har den store fordel, at vores litauiske medarbejdere taler russisk, og derfor kan stå for etableringen, men er man en dansk virksomhed uden russisk talende medarbejdere med erfaring fra området bør man nok holde sig væk, siger Jon Knudsen.

Han peger på, at det er svært at gå ud og finde pålidelige medarbejdere, der kan tale engelsk.

Når LTP alligevel har valgt Hviderusland frem for Ukraine, skyldes det, at de områder, der traditionelt er stærke på tekstil i Ukraine, allerede er overbefolket af danske virksomheder, som har presset omkostningsniveauet op. Derudover er transportvejene meget længere mellem Litauen og Ukraine end mellem Litauen og Hviderusland.

Tilbage i Litauen er der kun et område, hvor Jon Knudsen er optimistisk, når det gælder rekruttering af arbejdskraft, nemlig mellemlederniveauet.
- Vi ansætter mange relativt unge kvinder. Mændene er helt håbløse. De er kun fokuserede på at komme til udlandet. Men blandt kvinderne er der en generation, som gerne vil bruge deres uddannelse, selvom de tjener lidt mindre. Og det nyder vi godt af, siger Jon Knudsen.
I funktionærgruppen hos LTP, der tæller cirka 100 medarbejdere, en 90 procent kvinder, og det har ikke kun noget at gøre med, at det er i tekstilbranchen.
- Fortsætter udviklingen på den her måde, ender vi med, at samfundene herovre bliver styret af kvinder, siger Jon Knudsen.