Kritik. Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) kritiseres for overvejende at lade store virksomheder få kontrakterne. Konkurrencestyrelsen overvejer at efterprøve, om SKI nu også lader små virksomheder komme til fadet.
Aldrig har det offentlige købt så flittigt ind hos SKI.
Myndighederne lader stadig oftere SKI om at håndtere de besværlige udbudsregler og køber direkte ind på indkøbs-centralens faste rammekontakter.
SKI's netop offentliggjorte regnskab for 2005 viser således en rekordomsætning på 6,9 mia. kr. før skat, svarende til en fremgang på cirka 36 procent i den ordinære omsætning i forhold til 2004 eller en stigning på cirka 1,7 mia. kr.
SKI kunne selv høste 6,9 mio. kr. i rent overskud.
- Det er især kommunerne, som lægger flere opgaver hos os. Mit indtryk er, at mange af dem tyr til SKI, fordi de her i overgangsperioden, inden kommunalreformen træder i kraft, mangler ressourcer til at afholde egne udbud. Eller bare er i tvivl om de kan genudbyde kontrakter, som er ved at udløbe, siger SKI's direktør, Søren Jakobsen.
Det er især it (hardware og software), tele, el, brændstof og fødevarer, der sælges mere af via de omkring 55 forskellige volumenkontrakter hos SKI.
Men også it-konsulentydelser, naturgas og it-outsourcing begynder at spille en stor rolle som vare til kommunerne, fortæller Søren Jakobsen.
SKI A/S benytter sig af faste leverandører, der har forpligtet sig til at levere store volumener til lave priser på rammekontrakter, der sendes i udbud for tre-fem år ad gangen.
Efterlyser hensyn til små
SKI har været kritiseret af Håndværksrådet for ikke i tilstrækkelig høj grad at tage hensyn til de mindre leverandører ved udvælgelsen.
Samtidig kan det læses i Konkurrencestyrelsens redegørelse for 2005, at konkurrencen om offentlige opgaver herhjemme ikke er i top.
Rent juridisk er der dog ikke noget at komme efter, hvis rammekontrakterne ellers er indgået i overensstemmelse med udbudsreglerne, siger professor i konkurrenceret Jens Fejø, CBS.
- Der kan ikke antages at være en øvre grænse for, hvor meget det offentlige må købe ind via SKI, så længe deres rammekontrakter har været udbudt i åbenhed, der har været gennemsigtighed og lige adgang for alle, forklarer Jens Fejø.
De små virksomheder kan jo gå sammen i minikonsortier ogbyde ind på SKI's rammekontraker, lyder det.
Konkurrencestyrelsen har da også indtil nu ment, at SKI har taget hensyn til konkurrencen ved at sende rammekontrakterne i offentligt udbud.
Svært for de små
Men styrelsen kan godt se problemer i en stadig stigende anvendelse af rammekontrakter, hvis det mest er store virksomheder, som er leverandører på dem.
- Jo, det kan være et problem, især inden for serviceydelser, hvis kun store virksomheder vinder rammerkontrakterne. Der kan godt være fornuft for os i at efterprøve, om der nu også er hold i påstanden om, at det er svært for små virksomheder at komme i betragtning som leverandør, siger vicedirektør Kim Sparlund, Konkurrencestyrelsen.
Han kender ikke noget til leverandørsammensætningen på SKI's rammekontrakter i dag.
Direktør Søren Jakobsen, SKI, oplyser hertil, at SKI fremover kommer til at udbyde rammekontrakter, der er mere specialiserede, og som derfor vil komme til at appellere også til smv'er.
Stigninger overalt
- Vi regner med, at der kommer cirka fem om året de kommende år, og de vil være rettet mod områder, hvor leverandørstrukturen er en anden, siger han.
Kommunernes andel af SKI's samlede 2005-omsætning udgjorde 2,0 mia. kr., svarende til en stigning på ti procent i forhold til året før.
Statens andel var 3,2 mia. kr., svarende til en stigning på 14 procent. Den øvrige omsætning på 1,7 mia. kr. stammer fra salg til amter og halvoffentlige virksomheder.
SKI blev etableret i 1994 og er et kommercielt aktieselskab ejet af staten med 55 procent og Kommunernes Landsforening med 45 procent.
Det er regeringens egen beslutning, at den overhovedet vil tillade offentlige køb via rammekontrakter, frem for almindelige udbudsrunder.
Udbudsdirektivet har ladet det være valgfrit for EU-landene.
