Innovation. Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt arbejder på at virkeliggøre Vækstfondens ambition om at skabe Europas bedste marked for innovationsfinansiering. I år ser det ud til, at Danmark når op på en tredjeplads.
Skal man forklare Vækstfondens store projekt vision om man vil - kan det gøres i få ord på fondens hjemmeside.
Det handler om, at den statsejede fond på dansk grund skal skabe det mest velfungerende marked for innovationsfinansiering i Europa. Det gøres med et kapitalgrundlag på godt to mia. kr. og via investeringer i virksomheder med vækstpotentiale
Skal man have en dybere forståelse af, hvad Vækstfondens projekt går ud på, er man nødt til at tegne det i diagrammer. Og det er Vækstfondens direktør siden 2001, Christian Motzfeldt, særdeles god til.
Diagrammerne giver nemlig overblik, og det overblik vil vi gerne formidle til ErhvervsBladets læsere i denne fredagsmening.
Forskellige behov
I venstre side af Motzfeldts diagram på y-aksen har vi talværdierne fem, 20 og 100 mio. kr. Y-aksen er virksomhedernes investeringsbehov.
På x-aksen har vi omsætningspotentialet i vækstvirksomhederne.
Op langs en linje mellem y-aksen og x-aksen ligger virksomhederne anbragt i grupper. Nederst de lokale vækstvirksomheder med et forholdsvis beskedent kapital-behov på for eksempel fem mio. kr.
Siden kommer de regionale vækstvirksomheder med behov på op til 20 mio. kr. Længere oppe de internationale vækstvirksomheder, for eksempel danske softwarevirksomheder, med et kapitalbehov på op til 100 mio. kr. Og helt i top de globale vækstvirksomheder, som regel inden for biotek, med meget store kapitalbehov.
Forskellige midler
Alle disse virksomhedsgrupper har vækstpotentialer i forskellig størrelse. Derfor skal de også betjenes forskelligt.
De lokale vækstvirksomheder kan måske få lån i et pengeinstitut via vækstkaution, hvor Vækstfonden tager en del af bankens risiko. Eller hvis de er helt små de såkaldte kom i gang-lån.
De regionale vækstvirksomheder har måske brug for business-engle private investorer, som investerer i virksomheder, og som også indgår Vækstfondens netværk.
De internationale vækstvirksomheder skyder Vækstfonden ofte egne midler i det fonden kalder vækstkapital.
Endelig er der de rigtigt store it- og biotekvirksomheder nogle af dem har Vækstfonden været med til at investere i fra starten, men de er typisk ejet via såkaldte "fonds of fonds" selskaber, der har behov for betydelig kapital over flere investeringsrunder, hvoraf Vækstfondens indskud kun udgør en del.
Smørekanden i brug
- Det er vores opgave at sikre, at kapitaltilførslen fungerer for alle disse forskellige typer virksomheder. For når den gør det, har Danmark et af Europas bedste markeder for innovationsfinansiering, siger Christian Motzfeldt.
Hele ideen er, at Christian Motzfeldt og hans fond ligesom en mand med en smørekande kan træde til for at smøre der, hvor det er nødvendigt for at få maskineriet til at køre optimalt.
For eksempel er bankerne lige nu så villige til at give lån til virksomheder, at der ikke er så stort behov for penge til vækstkautioner. I stedet kan midlerne sættes i for eksempel regionale virksomheder eller international vækstvirksomheder, hvor behovet lige nu er større.
Danmark tredjebedst
Faktisk går det ifølge Christian Motzfeldt vældig godt med at skabe Europas bedste marked for innovationsfinansiering. I år vil Danmark nemlig indtage pladsen som nummer tre i Europa kun lande som Sverige og England er foran. Motzfeldt har altså haft et vist held med smøringen.
I øjeblikket arbejder Vækstfonden med et smøremiddel, der skal sikre en ny form for innovation
De kalder det NDE Need Driven Enterprises. Det handler om at skabe nye vækstvirksomheder der, hvor et marked påviseligt efterspørger en leverance.
Væk med amalgam
Eksempel: Danske tandlæger fylder amalgamplomber eller plast i danskernes tænder. Men amalgam er ikke særlig miljøvenligt, og plastplomber skrumper. Kan man finde et andet stof at lave plomber af, vil Danmark, danskerne og danske tandlæger få et forspring.
Herhjemme er der en tandlægestand det vil sige kunder, og en tandlægeviden det vil sige tandlæger og eksperter, som har gode forudsætninger for at udvikle et alternativt middel. Kan investorerne også findes, er der basis for en ny innovativ dansk virksomhed, der udnytter danske kompetencer. En NDE.
Blandt de første NDE'er med Vækstfonden som fødselshjælper har firmaet Dentofit set dagens lys, men ambitionen er, at flere skal følge i løbet de kommende år.
Skal det hele lykkes for Motzfeldt og hans Vækstfond er der dog et andet stort projekt, som også skal føres i mål.
Flere pensionspenge
Det handler om at få private investorer og pensionskasser til at skyde flere penge ind i en række af de ventureselskaber, som ejer biotek- og it-viksomheder, der gennem årene er sat i søen af blandt andre Vækstfonden.
Disse "skibe" er meget kapitalkrævende. En del af dem er biotekvirksomheder, som endnu har en lancering af deres første produkt til gode. Det er en svær sag, for nok vil pensionskasser investere risikovilligt, men kun i begrænset omfang og ikke nødvendigvis i Danmark.
- Det handler om, at vi i Danmark ikke har en tilstrækkelig lang og tillidsvækkende historik inden for håndtering af it- og biotekvirksomheder. I den situation føler nogle pensionskasser, at det er mere trygt at foretage den type investeringer i andre lande og på markeder, hvor historikken er længere og giver større håb om et varigt og sikkert afkast. Men vi er i dialog med mange danske pensionskasser i disse uger og måneder, og jeg føler, at vi nok skal komme i mål, siger Motzfeldt diplomatisk.
