Sygedagpengereformen fra 2005 havde til hensigt at styrke kommunernes kontakt til de sygemeldte med henblik på at få dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig blev det med reformen muligt at straffe de kommuner, der ikke gennemførte samtale inden otte uger efter sygemeldingen.

Denne fremgangsmåde har virket, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i deres nyhedsbrev, Agenda.

Ifølge rapporten får 80 procent af de sygemeldte nu en personlig samtale med deres kommune, inden de har været sygemeldte i otte uger.

Sygedagpengereformen fra 2005 havde til hensigt at styrke kommunernes kontakt til de sygemeldte med henblik på at få dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig blev det med reformen muligt at straffe de kommuner, der ikke gennemførte samtale inden otte uger efter sygemeldingen.

Denne fremgangsmåde har virket, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i deres nyhedsbrev, Agenda.

Ifølge rapporten får 80 procent af de sygemeldte nu en personlig samtale med deres kommune, inden de har været sygemeldte i otte uger.

Undersøgelsen viser derudover, at opfølgningssamtalerne har en positiv effekt og øger den sygemeldtes chance for at vende tilbage til arbejdet i månederne umiddelbart efter samtalen.

Seniorforsker Jan Høgelund fra SFI, der har været projektleder på rapporten mener, at samtalen i nogle tilfælde motiverer den syge og gør vedkommende opmærksom på muligheden for en delvis raskmelding og på muligheden for at tage mindre krævende arbejdsopgaver i en periode.

Økonomiske sanktioner virker

Professor Peter Nedergaard fra Handelshøjskolen i København har forsket i, hvordan offentlige instanser reagerer på økonomiske incitamenter. Og han er ikke i tvivl om, at kommunernes udsigt til at miste statsrefusion har været en væsentlig faktor i gennemførelsen af samtalerne.

»Offentlige instanser er rationelle aktører. Hvis de får et økonomisk incitament, så opper de sig, ellers gør de ikke. Det er det mest effektive sprog, de forstår. Det må lovgiverne tage højde for, ellers går det galt. Og rent faktisk burde den økonomiske pisk og gulerod tænkes ind i al lovgivning, der vedrører offentlige institutioner, der handler på egen hånd. Jo mere, jo bedre,« siger han til Agenda.

Sygedagpengereformen fra 2005 havde til hensigt at styrke kommunernes kontakt til de sygemeldte med henblik på at få dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig blev det med reformen muligt at straffe de kommuner, der ikke gennemførte samtale inden otte uger efter sygemeldingen.

Denne fremgangsmåde har virket, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i deres nyhedsbrev, Agenda.

Ifølge rapporten får 80 procent af de sygemeldte nu en personlig samtale med deres kommune, inden de har været sygemeldte i otte uger.

Undersøgelsen viser derudover, at opfølgningssamtalerne har en positiv effekt og øger den sygemeldtes chance for at vende tilbage til arbejdet i månederne umiddelbart efter samtalen.

Seniorforsker Jan Høgelund fra SFI, der har været projektleder på rapporten mener, at samtalen i nogle tilfælde motiverer den syge og gør vedkommende opmærksom på muligheden for en delvis raskmelding og på muligheden for at tage mindre krævende arbejdsopgaver i en periode.

Økonomiske sanktioner virker

Professor Peter Nedergaard fra Handelshøjskolen i København har forsket i, hvordan offentlige instanser reagerer på økonomiske incitamenter. Og han er ikke i tvivl om, at kommunernes udsigt til at miste statsrefusion har været en væsentlig faktor i gennemførelsen af samtalerne.

»Offentlige instanser er rationelle aktører. Hvis de får et økonomisk incitament, så opper de sig, ellers gør de ikke. Det er det mest effektive sprog, de forstår. Det må lovgiverne tage højde for, ellers går det galt. Og rent faktisk burde den økonomiske pisk og gulerod tænkes ind i al lovgivning, der vedrører offentlige institutioner, der handler på egen hånd. Jo mere, jo bedre,« siger han til Agenda.

Sygedagpengereformen fra 2005 havde til hensigt at styrke kommunernes kontakt til de sygemeldte med henblik på at få dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig blev det med reformen muligt at straffe de kommuner, der ikke gennemførte samtale inden otte uger efter sygemeldingen.

Denne fremgangsmåde har virket, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i deres nyhedsbrev, Agenda.

Ifølge rapporten får 80 procent af de sygemeldte nu en personlig samtale med deres kommune, inden de har været sygemeldte i otte uger.

Sygedagpengereformen fra 2005 havde til hensigt at styrke kommunernes kontakt til de sygemeldte med henblik på at få dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig blev det med reformen muligt at straffe de kommuner, der ikke gennemførte samtale inden otte uger efter sygemeldingen.

Denne fremgangsmåde har virket, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i deres nyhedsbrev, Agenda.

Ifølge rapporten får 80 procent af de sygemeldte nu en personlig samtale med deres kommune, inden de har været sygemeldte i otte uger.

Undersøgelsen viser derudover, at opfølgningssamtalerne har en positiv effekt og øger den sygemeldtes chance for at vende tilbage til arbejdet i månederne umiddelbart efter samtalen.

Seniorforsker Jan Høgelund fra SFI, der har været projektleder på rapporten mener, at samtalen i nogle tilfælde motiverer den syge og gør vedkommende opmærksom på muligheden for en delvis raskmelding og på muligheden for at tage mindre krævende arbejdsopgaver i en periode.

Økonomiske sanktioner virker

Professor Peter Nedergaard fra Handelshøjskolen i København har forsket i, hvordan offentlige instanser reagerer på økonomiske incitamenter. Og han er ikke i tvivl om, at kommunernes udsigt til at miste statsrefusion har været en væsentlig faktor i gennemførelsen af samtalerne.

»Offentlige instanser er rationelle aktører. Hvis de får et økonomisk incitament, så opper de sig, ellers gør de ikke. Det er det mest effektive sprog, de forstår. Det må lovgiverne tage højde for, ellers går det galt. Og rent faktisk burde den økonomiske pisk og gulerod tænkes ind i al lovgivning, der vedrører offentlige institutioner, der handler på egen hånd. Jo mere, jo bedre,« siger han til Agenda.

Sygedagpengereformen fra 2005 havde til hensigt at styrke kommunernes kontakt til de sygemeldte med henblik på at få dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig blev det med reformen muligt at straffe de kommuner, der ikke gennemførte samtale inden otte uger efter sygemeldingen.

Denne fremgangsmåde har virket, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i deres nyhedsbrev, Agenda.

Ifølge rapporten får 80 procent af de sygemeldte nu en personlig samtale med deres kommune, inden de har været sygemeldte i otte uger.

Undersøgelsen viser derudover, at opfølgningssamtalerne har en positiv effekt og øger den sygemeldtes chance for at vende tilbage til arbejdet i månederne umiddelbart efter samtalen.

Seniorforsker Jan Høgelund fra SFI, der har været projektleder på rapporten mener, at samtalen i nogle tilfælde motiverer den syge og gør vedkommende opmærksom på muligheden for en delvis raskmelding og på muligheden for at tage mindre krævende arbejdsopgaver i en periode.

Økonomiske sanktioner virker

Professor Peter Nedergaard fra Handelshøjskolen i København har forsket i, hvordan offentlige instanser reagerer på økonomiske incitamenter. Og han er ikke i tvivl om, at kommunernes udsigt til at miste statsrefusion har været en væsentlig faktor i gennemførelsen af samtalerne.

»Offentlige instanser er rationelle aktører. Hvis de får et økonomisk incitament, så opper de sig, ellers gør de ikke. Det er det mest effektive sprog, de forstår. Det må lovgiverne tage højde for, ellers går det galt. Og rent faktisk burde den økonomiske pisk og gulerod tænkes ind i al lovgivning, der vedrører offentlige institutioner, der handler på egen hånd. Jo mere, jo bedre,« siger han til Agenda.

Sygedagpengereformen fra 2005 havde til hensigt at styrke kommunernes kontakt til de sygemeldte med henblik på at få dem hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig blev det med reformen muligt at straffe de kommuner, der ikke gennemførte samtale inden otte uger efter sygemeldingen.

Denne fremgangsmåde har virket, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i deres nyhedsbrev, Agenda.

Ifølge rapporten får 80 procent af de sygemeldte nu en personlig samtale med deres kommune, inden de har været sygemeldte i otte uger.

Undersøgelsen viser derudover, at opfølgningssamtalerne har en positiv effekt og øger den sygemeldtes chance for at vende tilbage til arbejdet i månederne umiddelbart efter samtalen.

Seniorforsker Jan Høgelund fra SFI, der har været projektleder på rapporten mener, at samtalen i nogle tilfælde motiverer den syge og gør vedkommende opmærksom på muligheden for en delvis raskmelding og på muligheden for at tage mindre krævende arbejdsopgaver i en periode.

Økonomiske sanktioner virker

Professor Peter Nedergaard fra Handelshøjskolen i København har forsket i, hvordan offentlige instanser reagerer på økonomiske incitamenter. Og han er ikke i tvivl om, at kommunernes udsigt til at miste statsrefusion har været en væsentlig faktor i gennemførelsen af samtalerne.

»Offentlige instanser er rationelle aktører. Hvis de får et økonomisk incitament, så opper de sig, ellers gør de ikke. Det er det mest effektive sprog, de forstår. Det må lovgiverne tage højde for, ellers går det galt. Og rent faktisk burde den økonomiske pisk og gulerod tænkes ind i al lovgivning, der vedrører offentlige institutioner, der handler på egen hånd. Jo mere, jo bedre,« siger han til Agenda.