Vindmøllebranchens mål om, at 50 procent af Danmarks elforbrug skal dækkes af vindenergi allerede i 2020 og regeringens ambitiøse mål, om at Danmark skal gøre sig uafhængig af fossilt brændsel, risikerer at blive skudt i sænk allerede fra starten.

Danskerne skal til kommunalvalg til november. Men der bliver åbenlyst spændt ben for vindmølleprojekter, fordi kommunalpolitikerne prøver at tækkes vælgerne for at sikre sig genvalg.

Vindmøllebranchens mål om, at 50 procent af Danmarks elforbrug skal dækkes af vindenergi allerede i 2020 og regeringens ambitiøse mål, om at Danmark skal gøre sig uafhængig af fossilt brændsel, risikerer at blive skudt i sænk allerede fra starten.

Danskerne skal til kommunalvalg til november. Men der bliver åbenlyst spændt ben for vindmølleprojekter, fordi kommunalpolitikerne prøver at tækkes vælgerne for at sikre sig genvalg.

Sådan lyder kritikken fra flere aktører i vindmøllebranchen. Politikerne i en række kommuner ryster på hånden og har haft svært ved at finde pladser til de mange nye store vindmøller, der er lagt op til med Folketingets såkaldte skrotningordning, hævdes det.

Planen lægger ellers op til, at gamle møller skal tages ned, skrottes og erstattes med nye vindkraftværker med dobbelt så meget kapacitet som de gamle, dvs. 350 megawatt (MW), inden udgangen af 2010.

Grydeklare vindmølleprojekter fra developere og energiselskaber med mastodonterne Vattenfall og DONG i spidsen får ofte nej i kommunerne. I andre tilfælde bliver projekter bremset af kommunerne eller af politiske beslutninger om reservationer og vedtagelse af lokalplaner.

- Når vi fremlægger vores planer for vindkraftværker, har mange kommuner været velvillige til at starte en debat om projekterne. Men når planerne lægges ud til debat i offentligheden, og der kommer mange indsigelser fra borgerne, begynder kommunalpolitikerne mange steder at ryste på hånden. Formentlig fordi de er bange for at miste deres taburetter ved næste valg. Amtspolitikerne var lidt bedre til at træffe upopulære beslutninger, men det kniber for kommunalpolitikerne, siger projektudvikler Axel A. Petersen fra Vattenfall.

Svagt pres oppefra

Mange steder er lokalbefolkningen uinteresserede i at have vindmøller i baghaven.

Langvarige høringer og dialog med borgerne om placeringerne af møllerne – plus dét at projekter efter indsigelser og anker fra borgere og naturorganisationer måske ender i Naturklagenævnet eller Højesteret med en ekstrem lang sagsbehandling til følge – medfører ofte, at kommunalpolitikerne får kolde fødder.

De siger enten nej eller tøver med at vedtage lokalplaner for vindmøller.

Lise Nørgaard fra konsulentfirmaet Ny Vindenergi på Mors har lang erfaring med planlægning af opstilling af vindmøller:

- Planer om nye vindkraft værker bliver bremset i kommunerne, fordi der ikke er politisk vilje og manglende mod fra kommunalpolitikerne til at sige ja til projekterne på grund af modstand fra naboer til de steder, hvor møllerne skal opføres. Politikerne trækker følehornene til sig. Presset fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på kommunerne har simpelthen ikke været stærkt nok, siger Lise Nørgaard.

Socialdemokraternes klimaordfører Mette Gjerskov, er enig med Lise Nørgaard. Hun opfordrer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at lægge pres på kommunerne for at få sat skub i tilladelser til vindmølleprojekterne.

- Vi må overveje et landsplandirektiv, hvor Folketinget overtager planlægningsansvaret fra kommunerne. Hvis kommunerne ikke kan finde ud af det, må Folketinget finde ud af, hvor de møller skal rejses. Ellers sker der jo ikke noget. Lige nu kan intet lade sig gøre. Hvis man vil, kan alt lade sig gøre, siger Mette Gjerskov.

Stilstand en myte

Kritikken preller af på miljøministeren:

- Planlægningsopgaverne for vindmølleudbygningen ligger i kommunerne. Jeg ved godt, at blandt andet Socialdemokratiet mener, at al planlægning skal komme fra Miljøministeriet på Højbro Plads i København plus, at jeg skal lave landsplandirektiver. Det er en forkert måde at gribe tingene an på, svarer miljøminister Troels Lund Poulsen.

I fredags bad Miljøministeriet om en opdatering fra Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge KLs meldinger til ministeren har kommunerne nu vedtaget lokalplaner, der giver plads til en vindmøllekapacitet på 235 MW. Inden sommerferien regner ministeren med, at kommunerne stort set er i mål med skrotningsordningen.

- Dermed mangler vi ti MW, før vi kan opfylde den politiske aftale i Folketinget. Efter påske orienterer jeg partierne bag Folketingets energiforlig om, hvordan vi kan løse problemet med at skaffe de resterende ti MW, så vi kan nå 350 MW, siger Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at kommunerne desuden arbejder med lokalplaner, så der i de kommende år samlet kan reserveres plads til nye møller med en kapacitet op til 900 MW. Især jyske kommuner har fart på.

- Det der med, at der ikke sker noget, er simpelthen en myte. For eksempel vil der ske en massiv udbygning i Ringkøbing-Skjern Kommune, fastslår miljøminister Troels Lund Poulsen.

Vindmøllebranchens mål om, at 50 procent af Danmarks elforbrug skal dækkes af vindenergi allerede i 2020 og regeringens ambitiøse mål, om at Danmark skal gøre sig uafhængig af fossilt brændsel, risikerer at blive skudt i sænk allerede fra starten.

Danskerne skal til kommunalvalg til november. Men der bliver åbenlyst spændt ben for vindmølleprojekter, fordi kommunalpolitikerne prøver at tækkes vælgerne for at sikre sig genvalg.

Sådan lyder kritikken fra flere aktører i vindmøllebranchen. Politikerne i en række kommuner ryster på hånden og har haft svært ved at finde pladser til de mange nye store vindmøller, der er lagt op til med Folketingets såkaldte skrotningordning, hævdes det.

Planen lægger ellers op til, at gamle møller skal tages ned, skrottes og erstattes med nye vindkraftværker med dobbelt så meget kapacitet som de gamle, dvs. 350 megawatt (MW), inden udgangen af 2010.

Grydeklare vindmølleprojekter fra developere og energiselskaber med mastodonterne Vattenfall og DONG i spidsen får ofte nej i kommunerne. I andre tilfælde bliver projekter bremset af kommunerne eller af politiske beslutninger om reservationer og vedtagelse af lokalplaner.

- Når vi fremlægger vores planer for vindkraftværker, har mange kommuner været velvillige til at starte en debat om projekterne. Men når planerne lægges ud til debat i offentligheden, og der kommer mange indsigelser fra borgerne, begynder kommunalpolitikerne mange steder at ryste på hånden. Formentlig fordi de er bange for at miste deres taburetter ved næste valg. Amtspolitikerne var lidt bedre til at træffe upopulære beslutninger, men det kniber for kommunalpolitikerne, siger projektudvikler Axel A. Petersen fra Vattenfall.

Svagt pres oppefra

Mange steder er lokalbefolkningen uinteresserede i at have vindmøller i baghaven.

Langvarige høringer og dialog med borgerne om placeringerne af møllerne – plus dét at projekter efter indsigelser og anker fra borgere og naturorganisationer måske ender i Naturklagenævnet eller Højesteret med en ekstrem lang sagsbehandling til følge – medfører ofte, at kommunalpolitikerne får kolde fødder.

De siger enten nej eller tøver med at vedtage lokalplaner for vindmøller.

Lise Nørgaard fra konsulentfirmaet Ny Vindenergi på Mors har lang erfaring med planlægning af opstilling af vindmøller:

- Planer om nye vindkraft værker bliver bremset i kommunerne, fordi der ikke er politisk vilje og manglende mod fra kommunalpolitikerne til at sige ja til projekterne på grund af modstand fra naboer til de steder, hvor møllerne skal opføres. Politikerne trækker følehornene til sig. Presset fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på kommunerne har simpelthen ikke været stærkt nok, siger Lise Nørgaard.

Socialdemokraternes klimaordfører Mette Gjerskov, er enig med Lise Nørgaard. Hun opfordrer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at lægge pres på kommunerne for at få sat skub i tilladelser til vindmølleprojekterne.

- Vi må overveje et landsplandirektiv, hvor Folketinget overtager planlægningsansvaret fra kommunerne. Hvis kommunerne ikke kan finde ud af det, må Folketinget finde ud af, hvor de møller skal rejses. Ellers sker der jo ikke noget. Lige nu kan intet lade sig gøre. Hvis man vil, kan alt lade sig gøre, siger Mette Gjerskov.

Stilstand en myte

Kritikken preller af på miljøministeren:

- Planlægningsopgaverne for vindmølleudbygningen ligger i kommunerne. Jeg ved godt, at blandt andet Socialdemokratiet mener, at al planlægning skal komme fra Miljøministeriet på Højbro Plads i København plus, at jeg skal lave landsplandirektiver. Det er en forkert måde at gribe tingene an på, svarer miljøminister Troels Lund Poulsen.

I fredags bad Miljøministeriet om en opdatering fra Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge KLs meldinger til ministeren har kommunerne nu vedtaget lokalplaner, der giver plads til en vindmøllekapacitet på 235 MW. Inden sommerferien regner ministeren med, at kommunerne stort set er i mål med skrotningsordningen.

- Dermed mangler vi ti MW, før vi kan opfylde den politiske aftale i Folketinget. Efter påske orienterer jeg partierne bag Folketingets energiforlig om, hvordan vi kan løse problemet med at skaffe de resterende ti MW, så vi kan nå 350 MW, siger Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at kommunerne desuden arbejder med lokalplaner, så der i de kommende år samlet kan reserveres plads til nye møller med en kapacitet op til 900 MW. Især jyske kommuner har fart på.

- Det der med, at der ikke sker noget, er simpelthen en myte. For eksempel vil der ske en massiv udbygning i Ringkøbing-Skjern Kommune, fastslår miljøminister Troels Lund Poulsen.

Vindmøllebranchens mål om, at 50 procent af Danmarks elforbrug skal dækkes af vindenergi allerede i 2020 og regeringens ambitiøse mål, om at Danmark skal gøre sig uafhængig af fossilt brændsel, risikerer at blive skudt i sænk allerede fra starten.

Danskerne skal til kommunalvalg til november. Men der bliver åbenlyst spændt ben for vindmølleprojekter, fordi kommunalpolitikerne prøver at tækkes vælgerne for at sikre sig genvalg.

Vindmøllebranchens mål om, at 50 procent af Danmarks elforbrug skal dækkes af vindenergi allerede i 2020 og regeringens ambitiøse mål, om at Danmark skal gøre sig uafhængig af fossilt brændsel, risikerer at blive skudt i sænk allerede fra starten.

Danskerne skal til kommunalvalg til november. Men der bliver åbenlyst spændt ben for vindmølleprojekter, fordi kommunalpolitikerne prøver at tækkes vælgerne for at sikre sig genvalg.

Sådan lyder kritikken fra flere aktører i vindmøllebranchen. Politikerne i en række kommuner ryster på hånden og har haft svært ved at finde pladser til de mange nye store vindmøller, der er lagt op til med Folketingets såkaldte skrotningordning, hævdes det.

Planen lægger ellers op til, at gamle møller skal tages ned, skrottes og erstattes med nye vindkraftværker med dobbelt så meget kapacitet som de gamle, dvs. 350 megawatt (MW), inden udgangen af 2010.

Grydeklare vindmølleprojekter fra developere og energiselskaber med mastodonterne Vattenfall og DONG i spidsen får ofte nej i kommunerne. I andre tilfælde bliver projekter bremset af kommunerne eller af politiske beslutninger om reservationer og vedtagelse af lokalplaner.

- Når vi fremlægger vores planer for vindkraftværker, har mange kommuner været velvillige til at starte en debat om projekterne. Men når planerne lægges ud til debat i offentligheden, og der kommer mange indsigelser fra borgerne, begynder kommunalpolitikerne mange steder at ryste på hånden. Formentlig fordi de er bange for at miste deres taburetter ved næste valg. Amtspolitikerne var lidt bedre til at træffe upopulære beslutninger, men det kniber for kommunalpolitikerne, siger projektudvikler Axel A. Petersen fra Vattenfall.

Svagt pres oppefra

Mange steder er lokalbefolkningen uinteresserede i at have vindmøller i baghaven.

Langvarige høringer og dialog med borgerne om placeringerne af møllerne – plus dét at projekter efter indsigelser og anker fra borgere og naturorganisationer måske ender i Naturklagenævnet eller Højesteret med en ekstrem lang sagsbehandling til følge – medfører ofte, at kommunalpolitikerne får kolde fødder.

De siger enten nej eller tøver med at vedtage lokalplaner for vindmøller.

Lise Nørgaard fra konsulentfirmaet Ny Vindenergi på Mors har lang erfaring med planlægning af opstilling af vindmøller:

- Planer om nye vindkraft værker bliver bremset i kommunerne, fordi der ikke er politisk vilje og manglende mod fra kommunalpolitikerne til at sige ja til projekterne på grund af modstand fra naboer til de steder, hvor møllerne skal opføres. Politikerne trækker følehornene til sig. Presset fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på kommunerne har simpelthen ikke været stærkt nok, siger Lise Nørgaard.

Socialdemokraternes klimaordfører Mette Gjerskov, er enig med Lise Nørgaard. Hun opfordrer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at lægge pres på kommunerne for at få sat skub i tilladelser til vindmølleprojekterne.

- Vi må overveje et landsplandirektiv, hvor Folketinget overtager planlægningsansvaret fra kommunerne. Hvis kommunerne ikke kan finde ud af det, må Folketinget finde ud af, hvor de møller skal rejses. Ellers sker der jo ikke noget. Lige nu kan intet lade sig gøre. Hvis man vil, kan alt lade sig gøre, siger Mette Gjerskov.

Stilstand en myte

Kritikken preller af på miljøministeren:

- Planlægningsopgaverne for vindmølleudbygningen ligger i kommunerne. Jeg ved godt, at blandt andet Socialdemokratiet mener, at al planlægning skal komme fra Miljøministeriet på Højbro Plads i København plus, at jeg skal lave landsplandirektiver. Det er en forkert måde at gribe tingene an på, svarer miljøminister Troels Lund Poulsen.

I fredags bad Miljøministeriet om en opdatering fra Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge KLs meldinger til ministeren har kommunerne nu vedtaget lokalplaner, der giver plads til en vindmøllekapacitet på 235 MW. Inden sommerferien regner ministeren med, at kommunerne stort set er i mål med skrotningsordningen.

- Dermed mangler vi ti MW, før vi kan opfylde den politiske aftale i Folketinget. Efter påske orienterer jeg partierne bag Folketingets energiforlig om, hvordan vi kan løse problemet med at skaffe de resterende ti MW, så vi kan nå 350 MW, siger Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at kommunerne desuden arbejder med lokalplaner, så der i de kommende år samlet kan reserveres plads til nye møller med en kapacitet op til 900 MW. Især jyske kommuner har fart på.

- Det der med, at der ikke sker noget, er simpelthen en myte. For eksempel vil der ske en massiv udbygning i Ringkøbing-Skjern Kommune, fastslår miljøminister Troels Lund Poulsen.

Vindmøllebranchens mål om, at 50 procent af Danmarks elforbrug skal dækkes af vindenergi allerede i 2020 og regeringens ambitiøse mål, om at Danmark skal gøre sig uafhængig af fossilt brændsel, risikerer at blive skudt i sænk allerede fra starten.

Danskerne skal til kommunalvalg til november. Men der bliver åbenlyst spændt ben for vindmølleprojekter, fordi kommunalpolitikerne prøver at tækkes vælgerne for at sikre sig genvalg.

Sådan lyder kritikken fra flere aktører i vindmøllebranchen. Politikerne i en række kommuner ryster på hånden og har haft svært ved at finde pladser til de mange nye store vindmøller, der er lagt op til med Folketingets såkaldte skrotningordning, hævdes det.

Planen lægger ellers op til, at gamle møller skal tages ned, skrottes og erstattes med nye vindkraftværker med dobbelt så meget kapacitet som de gamle, dvs. 350 megawatt (MW), inden udgangen af 2010.

Grydeklare vindmølleprojekter fra developere og energiselskaber med mastodonterne Vattenfall og DONG i spidsen får ofte nej i kommunerne. I andre tilfælde bliver projekter bremset af kommunerne eller af politiske beslutninger om reservationer og vedtagelse af lokalplaner.

- Når vi fremlægger vores planer for vindkraftværker, har mange kommuner været velvillige til at starte en debat om projekterne. Men når planerne lægges ud til debat i offentligheden, og der kommer mange indsigelser fra borgerne, begynder kommunalpolitikerne mange steder at ryste på hånden. Formentlig fordi de er bange for at miste deres taburetter ved næste valg. Amtspolitikerne var lidt bedre til at træffe upopulære beslutninger, men det kniber for kommunalpolitikerne, siger projektudvikler Axel A. Petersen fra Vattenfall.

Svagt pres oppefra

Mange steder er lokalbefolkningen uinteresserede i at have vindmøller i baghaven.

Langvarige høringer og dialog med borgerne om placeringerne af møllerne – plus dét at projekter efter indsigelser og anker fra borgere og naturorganisationer måske ender i Naturklagenævnet eller Højesteret med en ekstrem lang sagsbehandling til følge – medfører ofte, at kommunalpolitikerne får kolde fødder.

De siger enten nej eller tøver med at vedtage lokalplaner for vindmøller.

Lise Nørgaard fra konsulentfirmaet Ny Vindenergi på Mors har lang erfaring med planlægning af opstilling af vindmøller:

- Planer om nye vindkraft værker bliver bremset i kommunerne, fordi der ikke er politisk vilje og manglende mod fra kommunalpolitikerne til at sige ja til projekterne på grund af modstand fra naboer til de steder, hvor møllerne skal opføres. Politikerne trækker følehornene til sig. Presset fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på kommunerne har simpelthen ikke været stærkt nok, siger Lise Nørgaard.

Socialdemokraternes klimaordfører Mette Gjerskov, er enig med Lise Nørgaard. Hun opfordrer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at lægge pres på kommunerne for at få sat skub i tilladelser til vindmølleprojekterne.

- Vi må overveje et landsplandirektiv, hvor Folketinget overtager planlægningsansvaret fra kommunerne. Hvis kommunerne ikke kan finde ud af det, må Folketinget finde ud af, hvor de møller skal rejses. Ellers sker der jo ikke noget. Lige nu kan intet lade sig gøre. Hvis man vil, kan alt lade sig gøre, siger Mette Gjerskov.

Stilstand en myte

Kritikken preller af på miljøministeren:

- Planlægningsopgaverne for vindmølleudbygningen ligger i kommunerne. Jeg ved godt, at blandt andet Socialdemokratiet mener, at al planlægning skal komme fra Miljøministeriet på Højbro Plads i København plus, at jeg skal lave landsplandirektiver. Det er en forkert måde at gribe tingene an på, svarer miljøminister Troels Lund Poulsen.

I fredags bad Miljøministeriet om en opdatering fra Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge KLs meldinger til ministeren har kommunerne nu vedtaget lokalplaner, der giver plads til en vindmøllekapacitet på 235 MW. Inden sommerferien regner ministeren med, at kommunerne stort set er i mål med skrotningsordningen.

- Dermed mangler vi ti MW, før vi kan opfylde den politiske aftale i Folketinget. Efter påske orienterer jeg partierne bag Folketingets energiforlig om, hvordan vi kan løse problemet med at skaffe de resterende ti MW, så vi kan nå 350 MW, siger Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at kommunerne desuden arbejder med lokalplaner, så der i de kommende år samlet kan reserveres plads til nye møller med en kapacitet op til 900 MW. Især jyske kommuner har fart på.

- Det der med, at der ikke sker noget, er simpelthen en myte. For eksempel vil der ske en massiv udbygning i Ringkøbing-Skjern Kommune, fastslår miljøminister Troels Lund Poulsen.

Vindmøllebranchens mål om, at 50 procent af Danmarks elforbrug skal dækkes af vindenergi allerede i 2020 og regeringens ambitiøse mål, om at Danmark skal gøre sig uafhængig af fossilt brændsel, risikerer at blive skudt i sænk allerede fra starten.

Danskerne skal til kommunalvalg til november. Men der bliver åbenlyst spændt ben for vindmølleprojekter, fordi kommunalpolitikerne prøver at tækkes vælgerne for at sikre sig genvalg.

Sådan lyder kritikken fra flere aktører i vindmøllebranchen. Politikerne i en række kommuner ryster på hånden og har haft svært ved at finde pladser til de mange nye store vindmøller, der er lagt op til med Folketingets såkaldte skrotningordning, hævdes det.

Planen lægger ellers op til, at gamle møller skal tages ned, skrottes og erstattes med nye vindkraftværker med dobbelt så meget kapacitet som de gamle, dvs. 350 megawatt (MW), inden udgangen af 2010.

Grydeklare vindmølleprojekter fra developere og energiselskaber med mastodonterne Vattenfall og DONG i spidsen får ofte nej i kommunerne. I andre tilfælde bliver projekter bremset af kommunerne eller af politiske beslutninger om reservationer og vedtagelse af lokalplaner.

- Når vi fremlægger vores planer for vindkraftværker, har mange kommuner været velvillige til at starte en debat om projekterne. Men når planerne lægges ud til debat i offentligheden, og der kommer mange indsigelser fra borgerne, begynder kommunalpolitikerne mange steder at ryste på hånden. Formentlig fordi de er bange for at miste deres taburetter ved næste valg. Amtspolitikerne var lidt bedre til at træffe upopulære beslutninger, men det kniber for kommunalpolitikerne, siger projektudvikler Axel A. Petersen fra Vattenfall.

Svagt pres oppefra

Mange steder er lokalbefolkningen uinteresserede i at have vindmøller i baghaven.

Langvarige høringer og dialog med borgerne om placeringerne af møllerne – plus dét at projekter efter indsigelser og anker fra borgere og naturorganisationer måske ender i Naturklagenævnet eller Højesteret med en ekstrem lang sagsbehandling til følge – medfører ofte, at kommunalpolitikerne får kolde fødder.

De siger enten nej eller tøver med at vedtage lokalplaner for vindmøller.

Lise Nørgaard fra konsulentfirmaet Ny Vindenergi på Mors har lang erfaring med planlægning af opstilling af vindmøller:

- Planer om nye vindkraft værker bliver bremset i kommunerne, fordi der ikke er politisk vilje og manglende mod fra kommunalpolitikerne til at sige ja til projekterne på grund af modstand fra naboer til de steder, hvor møllerne skal opføres. Politikerne trækker følehornene til sig. Presset fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på kommunerne har simpelthen ikke været stærkt nok, siger Lise Nørgaard.

Socialdemokraternes klimaordfører Mette Gjerskov, er enig med Lise Nørgaard. Hun opfordrer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at lægge pres på kommunerne for at få sat skub i tilladelser til vindmølleprojekterne.

- Vi må overveje et landsplandirektiv, hvor Folketinget overtager planlægningsansvaret fra kommunerne. Hvis kommunerne ikke kan finde ud af det, må Folketinget finde ud af, hvor de møller skal rejses. Ellers sker der jo ikke noget. Lige nu kan intet lade sig gøre. Hvis man vil, kan alt lade sig gøre, siger Mette Gjerskov.

Stilstand en myte

Kritikken preller af på miljøministeren:

- Planlægningsopgaverne for vindmølleudbygningen ligger i kommunerne. Jeg ved godt, at blandt andet Socialdemokratiet mener, at al planlægning skal komme fra Miljøministeriet på Højbro Plads i København plus, at jeg skal lave landsplandirektiver. Det er en forkert måde at gribe tingene an på, svarer miljøminister Troels Lund Poulsen.

I fredags bad Miljøministeriet om en opdatering fra Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge KLs meldinger til ministeren har kommunerne nu vedtaget lokalplaner, der giver plads til en vindmøllekapacitet på 235 MW. Inden sommerferien regner ministeren med, at kommunerne stort set er i mål med skrotningsordningen.

- Dermed mangler vi ti MW, før vi kan opfylde den politiske aftale i Folketinget. Efter påske orienterer jeg partierne bag Folketingets energiforlig om, hvordan vi kan løse problemet med at skaffe de resterende ti MW, så vi kan nå 350 MW, siger Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at kommunerne desuden arbejder med lokalplaner, så der i de kommende år samlet kan reserveres plads til nye møller med en kapacitet op til 900 MW. Især jyske kommuner har fart på.

- Det der med, at der ikke sker noget, er simpelthen en myte. For eksempel vil der ske en massiv udbygning i Ringkøbing-Skjern Kommune, fastslår miljøminister Troels Lund Poulsen.