Kønsdiskrimination er et grimt ord, der ofte bliver gemt væk med forvisningen om, at det hører fortiden til.

Flere eksperter mener dog, at det er et endog stort problem, der skyldes, at det er kvinderne, der tager barselsorlov og derfor vil være væk fra virksomheden i lange perioder.

- Valget mellem en kvinde og en mand, der er lige kvalificerede, er ret oplagt – nemlig manden. Og det rammer alle kvinder. De bliver handicappede af, at de som regel får børn. Det er det, vi kalder statistisk diskrimination, siger nationaløkonom og tidligere vismand Nina Smith.

Ifølge ligebehandlingsloven er det ulovligt at spørge ind til familiære forhold, men lektor Iben Jensen forsikrer, at det sker. Hun er ansat ved Roskilde Universitetscenter, hvor hun har deltaget i over 100 ansættelsessamtaler og undersøgt, hvad der gør sig gældende ved disse afgørende samtaler.

- Jeg har aldrig observeret jobsamtaler, hvor ansættelsesudvalget ikke har overtrådt reglerne ved for eksempel at sige, at det ville være rart med en yngre medarbejder, en kvinde mere eller måske en med anden etnisk baggrund. Ikke altid åbenlyst, men altid mellem linjerne, siger Iben Jensen, og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at en mulig barsel spiller ind ved en ansættelse. Det er ikke tale om nogen konsekvent afvisning af unge kvinder, men det spiller ind på lige fod med mange andre faktorer. Hvis en virksomhed er så lille, at en udgift til barselsorlov vælter budgettet, vil man sandsynligvis være mere opmærksom på, hvem man ansætter,« siger Iben Jensen.

Det sker ikke

Stik imod eksperterne mener Dansk Erhverv ikke, at mænd har nemmere ved at få en stilling end kvinder.

De anerkender, at der til tider finder enkelte sager sted, hvor der er tale om direkte diskrimination. Men en mere generel holdning blandt arbejdsgiverne om, at kvinder på grund af barselsordningen er dårligere arbejdskraft, nægter de at kende til. Hos Dansk Arbejdsgiverforening er meldingen endnu mere kontant, og det korte svar fra dem er: Det sker aldrig.

Begge organisationer begrunder deres afvisning med, at det ville være et dumt og kortsigtet træk af arbejdsgiveren.

- Selvfølgelig findes der enkelte sager, hvor kvinder er blevet diskriminerede, men generelt er det et billede, vi på ingen måde kan genkende. Det er jo meget kortsigtet at vælge kvinder fra på grund af en mulig barsel, da de fleste arbejdsgivere ønsker den bedste arbejdskraft. Barselfonden refunderer jo en stor del, så tabet er lille – særligt for de kvinder med en lavere løn, siger Charlotte Vester, der er ansættelsesretschef ved Dansk Erhverv.

Når en medarbejder går på barselsorlov, modtager virksomheden penge fra barselsrefusionskassen til at dække lønomkostningerne. Der er imidlertid et maksimumbeløb, så en højtlønnet medarbejder på barsel vil stadig koste virksomheden penge. Ansættelse og oplæring af en vikar bliver heller ikke dækket af ordningen.

Mænd skal på barsel

Det er nemt at læse ud fra statistikkerne, at kvinder i gennemsnit får to børn hver og er på barsel i omtrent et år per barn. Af det samlede antal uger, der bliver brugt på barselsorlov i Danmark, tager kvinderne ifølge Danmarks Statistik omkring 93 procent. Og selv om der nu er flere mænd end tidligere, der tager barselsorlov, er det stadig en ubetydelig del.

De mange eksperter, Erhvervsbladet.dk har talt med, mener, at metoden til at opnå ligestilling på dette område er at få fædrene til at tage en større portion af barselskagen.

- Der er trods alt flere mænd end før, der tager barselsorlov, men der er rigtig lang vej igen. Men det er faktisk den eneste reelle løsning på problemet, siger Mette Deding, der er lektor på Socialforskningsinstituttet.

Nationaløkonom og tidligere vismand Nina Smith mener ligeledes, at der skal ændres i barselsordningen.

- Konklusionen må jo være, at politikerne må gøre noget ved barselsordningen, så den bliver mere ligelig. Der skal være flere mænd, der tager orlov. Hvis det ikke sker, vil denne forskelsbehandling fortsætte på det frie arbejdsmarked, siger Nina Smith.