Imens de østeuropæiske håndværkere er begyndt at rejse hjem igen, står de danske virksomheder fortsat og råber på højtuddannet, specialiseret arbejdskraft med udenlandsk pas.

På trods af krise og fyringsrunder har dansk erhvervsliv nemlig stadig brug for kreative, udenlandske kræfter, der kan skabe nye produkter og hjælpe erhvervslivet igennem krisen.

Imens de østeuropæiske håndværkere er begyndt at rejse hjem igen, står de danske virksomheder fortsat og råber på højtuddannet, specialiseret arbejdskraft med udenlandsk pas.

På trods af krise og fyringsrunder har dansk erhvervsliv nemlig stadig brug for kreative, udenlandske kræfter, der kan skabe nye produkter og hjælpe erhvervslivet igennem krisen.

Erhvervsorganisationerne oplever fortsat efterspørgsel fra virksomhederne, og tal fra Udlændingeservice viser, at der har været cirka 25 pct. stigning i antal ansøgninger på erhvervsområdet fra første halvår 2008 til andet halvår 2008. I de to første måneder af 2009 er der blevet givet 618 tilladelser, hvilket ifølge direktør Henrik Grunnet allerede er tegn på en stigning.

- Hvis niveauet fortsætter, vil vi få et højere antal tilladelser i 2009 end 2008. Så vi ser ikke en tendens til afmatning, siger han.

Den tendens håber direktør Katia K. Østergaard fra Dansk Erhverv vil fortsætte.

- Vore egne undersøgelser viser, at hver tiende IT-virksomhed stadig er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, mens hver fjerde virksomhed i fødevareindustrien mangler specialiserede udlændinge. Efterspørgslen er der stadigvæk på trods af krisen, siger Katia K. Østergaard.

Når man fyrer ansatte med én hånd og forsøger at tiltrække høj viden til høje lønninger med den anden, er det svært at gå offentligt ud med sin efterspørgsel.

- Det er ikke et spændende budskab at komme med i denne tid. Men hvis man tager den demografiske udvikling i betragtning, kommer vi stadig til at mangle 40.000 medarbejdere over de kommende år, siger Katia K. Østergaard.

Robuste kvalifikationer

Hos Dansk Industri har man også lagt mærke til, at der efter efter jobplanens lancering er kommet et større antal specialister til landet. Og den udvikling vil fortsætte.

- Antallet af østeuropæiske arbejdere er allerede faldende, men jeg tror ikke, at de højtuddannede specialister følger efter. De har kvalifikationer, der typisk er mere robuste over for en krise. Så længe virksomhederne ikke kan rekruttere specialisterne i Danmark, er der stadigvæk behov for folk med udenlandsk pas, siger økonomisk konsulent Jens Erik Zebis fra Dansk Industri.

Han peger på, at de udenlandske specialister, der kommer til Danmark, har kompetencer, der sikrer, at danske virksomheder hurtigt kan udnytte nye produktions- og markedsmuligheder.

Den liberale tænketank Cepos opfordrer også de danske virksomheder til fortsat at hente de klogeste hjerner til landet.

- Hvis virksomhederne vil klare sig i et faldende marked, er det vigtigt, at de har specialiserede medarbejdere, der kan hjælpe dem med at udvikle nye vinderprodukter, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han erkender, at det er en svær balancegang for virksomhederne at tage løntunge medarbejdere ind, imens man skærer ned på omkostningerne.

- Men det kan være nødvendigt. Det kan sagtens være de dygtige udlændinge, der udvikler de rigtige produkter, som i sidste ende kan styre virksomhedens økonomi i den rigtige retning. Dermed kan dygtige udlændinge redde de resterende arbejdspladser og måske skabe nye jobs, siger Mads Lundby Hansen.

Imens de østeuropæiske håndværkere er begyndt at rejse hjem igen, står de danske virksomheder fortsat og råber på højtuddannet, specialiseret arbejdskraft med udenlandsk pas.

På trods af krise og fyringsrunder har dansk erhvervsliv nemlig stadig brug for kreative, udenlandske kræfter, der kan skabe nye produkter og hjælpe erhvervslivet igennem krisen.

Erhvervsorganisationerne oplever fortsat efterspørgsel fra virksomhederne, og tal fra Udlændingeservice viser, at der har været cirka 25 pct. stigning i antal ansøgninger på erhvervsområdet fra første halvår 2008 til andet halvår 2008. I de to første måneder af 2009 er der blevet givet 618 tilladelser, hvilket ifølge direktør Henrik Grunnet allerede er tegn på en stigning.

- Hvis niveauet fortsætter, vil vi få et højere antal tilladelser i 2009 end 2008. Så vi ser ikke en tendens til afmatning, siger han.

Den tendens håber direktør Katia K. Østergaard fra Dansk Erhverv vil fortsætte.

- Vore egne undersøgelser viser, at hver tiende IT-virksomhed stadig er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, mens hver fjerde virksomhed i fødevareindustrien mangler specialiserede udlændinge. Efterspørgslen er der stadigvæk på trods af krisen, siger Katia K. Østergaard.

Når man fyrer ansatte med én hånd og forsøger at tiltrække høj viden til høje lønninger med den anden, er det svært at gå offentligt ud med sin efterspørgsel.

- Det er ikke et spændende budskab at komme med i denne tid. Men hvis man tager den demografiske udvikling i betragtning, kommer vi stadig til at mangle 40.000 medarbejdere over de kommende år, siger Katia K. Østergaard.

Robuste kvalifikationer

Hos Dansk Industri har man også lagt mærke til, at der efter efter jobplanens lancering er kommet et større antal specialister til landet. Og den udvikling vil fortsætte.

- Antallet af østeuropæiske arbejdere er allerede faldende, men jeg tror ikke, at de højtuddannede specialister følger efter. De har kvalifikationer, der typisk er mere robuste over for en krise. Så længe virksomhederne ikke kan rekruttere specialisterne i Danmark, er der stadigvæk behov for folk med udenlandsk pas, siger økonomisk konsulent Jens Erik Zebis fra Dansk Industri.

Han peger på, at de udenlandske specialister, der kommer til Danmark, har kompetencer, der sikrer, at danske virksomheder hurtigt kan udnytte nye produktions- og markedsmuligheder.

Den liberale tænketank Cepos opfordrer også de danske virksomheder til fortsat at hente de klogeste hjerner til landet.

- Hvis virksomhederne vil klare sig i et faldende marked, er det vigtigt, at de har specialiserede medarbejdere, der kan hjælpe dem med at udvikle nye vinderprodukter, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han erkender, at det er en svær balancegang for virksomhederne at tage løntunge medarbejdere ind, imens man skærer ned på omkostningerne.

- Men det kan være nødvendigt. Det kan sagtens være de dygtige udlændinge, der udvikler de rigtige produkter, som i sidste ende kan styre virksomhedens økonomi i den rigtige retning. Dermed kan dygtige udlændinge redde de resterende arbejdspladser og måske skabe nye jobs, siger Mads Lundby Hansen.

Imens de østeuropæiske håndværkere er begyndt at rejse hjem igen, står de danske virksomheder fortsat og råber på højtuddannet, specialiseret arbejdskraft med udenlandsk pas.

På trods af krise og fyringsrunder har dansk erhvervsliv nemlig stadig brug for kreative, udenlandske kræfter, der kan skabe nye produkter og hjælpe erhvervslivet igennem krisen.

Imens de østeuropæiske håndværkere er begyndt at rejse hjem igen, står de danske virksomheder fortsat og råber på højtuddannet, specialiseret arbejdskraft med udenlandsk pas.

På trods af krise og fyringsrunder har dansk erhvervsliv nemlig stadig brug for kreative, udenlandske kræfter, der kan skabe nye produkter og hjælpe erhvervslivet igennem krisen.

Erhvervsorganisationerne oplever fortsat efterspørgsel fra virksomhederne, og tal fra Udlændingeservice viser, at der har været cirka 25 pct. stigning i antal ansøgninger på erhvervsområdet fra første halvår 2008 til andet halvår 2008. I de to første måneder af 2009 er der blevet givet 618 tilladelser, hvilket ifølge direktør Henrik Grunnet allerede er tegn på en stigning.

- Hvis niveauet fortsætter, vil vi få et højere antal tilladelser i 2009 end 2008. Så vi ser ikke en tendens til afmatning, siger han.

Den tendens håber direktør Katia K. Østergaard fra Dansk Erhverv vil fortsætte.

- Vore egne undersøgelser viser, at hver tiende IT-virksomhed stadig er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, mens hver fjerde virksomhed i fødevareindustrien mangler specialiserede udlændinge. Efterspørgslen er der stadigvæk på trods af krisen, siger Katia K. Østergaard.

Når man fyrer ansatte med én hånd og forsøger at tiltrække høj viden til høje lønninger med den anden, er det svært at gå offentligt ud med sin efterspørgsel.

- Det er ikke et spændende budskab at komme med i denne tid. Men hvis man tager den demografiske udvikling i betragtning, kommer vi stadig til at mangle 40.000 medarbejdere over de kommende år, siger Katia K. Østergaard.

Robuste kvalifikationer

Hos Dansk Industri har man også lagt mærke til, at der efter efter jobplanens lancering er kommet et større antal specialister til landet. Og den udvikling vil fortsætte.

- Antallet af østeuropæiske arbejdere er allerede faldende, men jeg tror ikke, at de højtuddannede specialister følger efter. De har kvalifikationer, der typisk er mere robuste over for en krise. Så længe virksomhederne ikke kan rekruttere specialisterne i Danmark, er der stadigvæk behov for folk med udenlandsk pas, siger økonomisk konsulent Jens Erik Zebis fra Dansk Industri.

Han peger på, at de udenlandske specialister, der kommer til Danmark, har kompetencer, der sikrer, at danske virksomheder hurtigt kan udnytte nye produktions- og markedsmuligheder.

Den liberale tænketank Cepos opfordrer også de danske virksomheder til fortsat at hente de klogeste hjerner til landet.

- Hvis virksomhederne vil klare sig i et faldende marked, er det vigtigt, at de har specialiserede medarbejdere, der kan hjælpe dem med at udvikle nye vinderprodukter, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han erkender, at det er en svær balancegang for virksomhederne at tage løntunge medarbejdere ind, imens man skærer ned på omkostningerne.

- Men det kan være nødvendigt. Det kan sagtens være de dygtige udlændinge, der udvikler de rigtige produkter, som i sidste ende kan styre virksomhedens økonomi i den rigtige retning. Dermed kan dygtige udlændinge redde de resterende arbejdspladser og måske skabe nye jobs, siger Mads Lundby Hansen.

Imens de østeuropæiske håndværkere er begyndt at rejse hjem igen, står de danske virksomheder fortsat og råber på højtuddannet, specialiseret arbejdskraft med udenlandsk pas.

På trods af krise og fyringsrunder har dansk erhvervsliv nemlig stadig brug for kreative, udenlandske kræfter, der kan skabe nye produkter og hjælpe erhvervslivet igennem krisen.

Erhvervsorganisationerne oplever fortsat efterspørgsel fra virksomhederne, og tal fra Udlændingeservice viser, at der har været cirka 25 pct. stigning i antal ansøgninger på erhvervsområdet fra første halvår 2008 til andet halvår 2008. I de to første måneder af 2009 er der blevet givet 618 tilladelser, hvilket ifølge direktør Henrik Grunnet allerede er tegn på en stigning.

- Hvis niveauet fortsætter, vil vi få et højere antal tilladelser i 2009 end 2008. Så vi ser ikke en tendens til afmatning, siger han.

Den tendens håber direktør Katia K. Østergaard fra Dansk Erhverv vil fortsætte.

- Vore egne undersøgelser viser, at hver tiende IT-virksomhed stadig er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, mens hver fjerde virksomhed i fødevareindustrien mangler specialiserede udlændinge. Efterspørgslen er der stadigvæk på trods af krisen, siger Katia K. Østergaard.

Når man fyrer ansatte med én hånd og forsøger at tiltrække høj viden til høje lønninger med den anden, er det svært at gå offentligt ud med sin efterspørgsel.

- Det er ikke et spændende budskab at komme med i denne tid. Men hvis man tager den demografiske udvikling i betragtning, kommer vi stadig til at mangle 40.000 medarbejdere over de kommende år, siger Katia K. Østergaard.

Robuste kvalifikationer

Hos Dansk Industri har man også lagt mærke til, at der efter efter jobplanens lancering er kommet et større antal specialister til landet. Og den udvikling vil fortsætte.

- Antallet af østeuropæiske arbejdere er allerede faldende, men jeg tror ikke, at de højtuddannede specialister følger efter. De har kvalifikationer, der typisk er mere robuste over for en krise. Så længe virksomhederne ikke kan rekruttere specialisterne i Danmark, er der stadigvæk behov for folk med udenlandsk pas, siger økonomisk konsulent Jens Erik Zebis fra Dansk Industri.

Han peger på, at de udenlandske specialister, der kommer til Danmark, har kompetencer, der sikrer, at danske virksomheder hurtigt kan udnytte nye produktions- og markedsmuligheder.

Den liberale tænketank Cepos opfordrer også de danske virksomheder til fortsat at hente de klogeste hjerner til landet.

- Hvis virksomhederne vil klare sig i et faldende marked, er det vigtigt, at de har specialiserede medarbejdere, der kan hjælpe dem med at udvikle nye vinderprodukter, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han erkender, at det er en svær balancegang for virksomhederne at tage løntunge medarbejdere ind, imens man skærer ned på omkostningerne.

- Men det kan være nødvendigt. Det kan sagtens være de dygtige udlændinge, der udvikler de rigtige produkter, som i sidste ende kan styre virksomhedens økonomi i den rigtige retning. Dermed kan dygtige udlændinge redde de resterende arbejdspladser og måske skabe nye jobs, siger Mads Lundby Hansen.

Imens de østeuropæiske håndværkere er begyndt at rejse hjem igen, står de danske virksomheder fortsat og råber på højtuddannet, specialiseret arbejdskraft med udenlandsk pas.

På trods af krise og fyringsrunder har dansk erhvervsliv nemlig stadig brug for kreative, udenlandske kræfter, der kan skabe nye produkter og hjælpe erhvervslivet igennem krisen.

Erhvervsorganisationerne oplever fortsat efterspørgsel fra virksomhederne, og tal fra Udlændingeservice viser, at der har været cirka 25 pct. stigning i antal ansøgninger på erhvervsområdet fra første halvår 2008 til andet halvår 2008. I de to første måneder af 2009 er der blevet givet 618 tilladelser, hvilket ifølge direktør Henrik Grunnet allerede er tegn på en stigning.

- Hvis niveauet fortsætter, vil vi få et højere antal tilladelser i 2009 end 2008. Så vi ser ikke en tendens til afmatning, siger han.

Den tendens håber direktør Katia K. Østergaard fra Dansk Erhverv vil fortsætte.

- Vore egne undersøgelser viser, at hver tiende IT-virksomhed stadig er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, mens hver fjerde virksomhed i fødevareindustrien mangler specialiserede udlændinge. Efterspørgslen er der stadigvæk på trods af krisen, siger Katia K. Østergaard.

Når man fyrer ansatte med én hånd og forsøger at tiltrække høj viden til høje lønninger med den anden, er det svært at gå offentligt ud med sin efterspørgsel.

- Det er ikke et spændende budskab at komme med i denne tid. Men hvis man tager den demografiske udvikling i betragtning, kommer vi stadig til at mangle 40.000 medarbejdere over de kommende år, siger Katia K. Østergaard.

Robuste kvalifikationer

Hos Dansk Industri har man også lagt mærke til, at der efter efter jobplanens lancering er kommet et større antal specialister til landet. Og den udvikling vil fortsætte.

- Antallet af østeuropæiske arbejdere er allerede faldende, men jeg tror ikke, at de højtuddannede specialister følger efter. De har kvalifikationer, der typisk er mere robuste over for en krise. Så længe virksomhederne ikke kan rekruttere specialisterne i Danmark, er der stadigvæk behov for folk med udenlandsk pas, siger økonomisk konsulent Jens Erik Zebis fra Dansk Industri.

Han peger på, at de udenlandske specialister, der kommer til Danmark, har kompetencer, der sikrer, at danske virksomheder hurtigt kan udnytte nye produktions- og markedsmuligheder.

Den liberale tænketank Cepos opfordrer også de danske virksomheder til fortsat at hente de klogeste hjerner til landet.

- Hvis virksomhederne vil klare sig i et faldende marked, er det vigtigt, at de har specialiserede medarbejdere, der kan hjælpe dem med at udvikle nye vinderprodukter, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han erkender, at det er en svær balancegang for virksomhederne at tage løntunge medarbejdere ind, imens man skærer ned på omkostningerne.

- Men det kan være nødvendigt. Det kan sagtens være de dygtige udlændinge, der udvikler de rigtige produkter, som i sidste ende kan styre virksomhedens økonomi i den rigtige retning. Dermed kan dygtige udlændinge redde de resterende arbejdspladser og måske skabe nye jobs, siger Mads Lundby Hansen.