Næsten halvdelen af Københavns virksomheder er rigtigt godt tilfreds med at drive virksomhed i hovedstaden, men de er det på trods af Københavns Kommune – ikke på grund af kommunen.

Virksomhederne hader nemlig kommunens skrappe parkeringsregler, og de er også utilfredse med det offentlige bureaukrati. Kun 10 pct. af virksomhederne mener, at kommunen gør et godt stykke arbejde for at sikre gode forhold for virksomhederne.

Det fremgår af en undersøgelse blandt 1.000 københavnske virksomheder, som Københavns Erhvervscenter har foretaget.

Den betydelige utilfredshed vil kommunen nu gøre noget ved. I sommer ansatte overborgmester Ritt Bjerregaard den tidligere cheføkonom i Håndværksrådet, Jakob Brandt, som kommunens erhvervschef. Sådan en har kommunen aldrig haft før. Og Jakob Brandt og hans erhvervscenter er nu klar med en helt ny erhvervsindsats, der skal gøre det attraktivt at drive virksomhed i København.

Lad det være sagt med det samme: Jakob Brandt har ikke planer om at ændre på kommunens parkeringspolitik. Der er et flertal i borgerrepræsentationen for at begrænse biltrafikken i byen, og det skal respekteres. Men han vil hjælpe virksomheder med at søge de dispensationer, som parkeringsreglerne åbner mulighed for.

Jakob Brandt og hans center har derimod en lang række andre initiativer i støbeskeen. Først og fremmest skal der skabes én indgang til kommunen for virksomheder og iværksættere.

Nul viderestilling

I den forbindelse har Jakob Brandt forbudt sine 20 medarbejdere i Københavns Erhvervscenter at viderestille telefonopkald til andre grene i forvaltningen. Hvis Københavns Erhvervscenter ikke selv kan svare på virksomhedernes spørgsmål, undersøger de sagen og vender tilbage til virksomheden.

- Vi vil undgå den ansvarsforflygtigelse, som en del virksomheder oplever, når de henvender sig til kommunen, forklarer Jakob Brandt.

Konkret vil politikken om én indgang til kommunen blive realiseret, når Københavns Erhvervsservice i marts flytter ind i Njalsgaarden på Islands Brygge, hvor kommunens teknik- og miljøforvaltning i forvejen er placeret.

Københavns Kommune serhvervsliv består først og fremmest af service- og konsulentvirksomheder, detail-handel, hoteller og restauranter, håndværkere og kreative erhverv inden for for markedsføring, it, medier og underholdning. Derfor er det disse erhvervs behov, der står i centrum for kommunens nye erhvervsindsats.

Den tager ikke udgangspunkt i en forkromet erhvervspolitik, men i en handlingsplan med en lang række aktiviteter.

Iværksætterrådgivning på alle planer er en væsentlig del af indsatsen. Bl.a. etableres iværksætter-aktiviteter i de bygninger, som Carlsberg forlader i forbindelse med nedlæggelsen af produktionen i Valby. Desuden oprettes der projektværksteder – bl.a. i Baunehøj-centret i Brønshøj.

Et andet omdrejningspunkt er netværk. Der skal skabes netværk for virksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft og netværk for restauratører, håndværkere og detailhandlere

Samtidig vil centret arbejde for at få indført en ordning med mikrolån – især til gavn for etniske iværksættere.

Der vil blive tale om lån i størrelsesordenen 50.000 kr. til etablering af kassekredit til finansiering af opstartsomkostninger. Etniske iværksættere skal også hjælpes til at forstå og forvalte danske regler – for eksempel inden for fødevaresikkerhed.

For at kickstarte virksomhedskontakten holder Københavns Erhvervscenter fra 25. maj til 31 maj en emneuge, hvor centrets 20 medarbejdere tager ud i byens områder og inviterer erhvervsvirksomhederne på kaffe på den lokale cafe.

- På den måde får vi etableret kontakt med over 1.000 virksomheder. Så får vi et godt indtryk af, hvad de har behov for, siger Jakob Brandt.