Foto: Colourbox

Håndværkere er sortseere trods bremse på ledighed

Selv om ledigheden i december steg mindre end de foregående måneder, ser Håndværksrådet pessimistisk på beskæftigelsen.

Stigningen i ledigheden bremsede lidt op i julemåneden, viser friske tal fra Danmarks Statistik.

Køen af danskere uden arbejde voksede med blot 1.500 personer - mod en gennemsnitlig stigning på 4.200 per måned siden sommeren 2008.

Men Håndværksrådet, der repræsenterer tusindvis af små og mellemstore virksomheder, tvivler på en økonomisk vending i første halvdel af 2010.

- Ledigheden vil stige en rum tid endnu. Mange håndværksvirksomheder har allerede skudt en hvid pil efter en snarlig vending i økonomien, og Håndværksrådets undersøgelser, senest Malermestrenes viser, at mange virksomheder fortsat vil skære i arbejdsstaben i 2010, siger cheføkonom Jacob Thiel.

Han underbygger sin vurdering med, at konjunkturbarometret for bygge og anlæg i januar viser et lille fald og stadig ligger langt under nul. Eksempelvis venter hver fjerde virksomhed at have færre på lønningslisten om tre måneder.

- Det er vigtigt, at regeringen ikke læner sig tilbage i stolen og blot afventer virkningen af hidtidige initiativer. Regeringen må simpelthen følge udviklingen i de kommunale projekter langt tættere. Det er afgørende, at der kommer et mærkbart aktivitetsløft så hurtigt som muligt, og det vil også kunne afhjælpe den negative beskæftigelsesudvikling, argumenterer Jacob Thiel.

I industrien går det lidt bedre - her er konjunkturbarometret i januar steget og kravler lige akkurat over nul.

Adskillige andre end Håndværksrådet forudser stigende ledighed i 2010 trods opbremsningen i december - deriblandt Dansk Erhverv.

- Mange virksomheder har i dag så megen ledig kapacitet, at selv om der skulle forekomme stigninger i ordreindgangen, er virksomhederne pressede til at afskedige - under alle omstændigheder er det alt for tidligt at afblæse den økonomiske krise. Og hvis der viser sig en egentlig økonomisk vending i løbet af 2010, vil der være tale om et jobløst opsving, siger cheføkonom Jens Brendstrup.
 
Antallet af danskere uden arbejde var i december, renset for sæsonudsving, 121.400, svarende til 4,3 procent af arbejdsstyrken. Ledigheden nåede en bund i juni 2008 med 45.800 personer.

Det er derfor heller ikke overraskende, at byggeriets forventninger fortsat er meget negative. Når det gælder industriens forventninger så er der lidt mere optimisme at spore, men niveauet for konjunkturindikatoren er på ingen måde prangende.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

To døde koster 50.000 kroner i bøde

19.03.10 - 12:01 |  To søfolk døde ombord på skib, hvorefter Søfartsstyrelsen politianmeldte rederiet på grund af manglende fokus og sikkerhed på skibet.

Byrødder og håndværkere begraver stridsøkse

19.03.10 - 11:14 |  Små håndværkere på Kalundborg-egnen skældte lokalpolitikerne ud, fordi de reelt var afskåret fra at byde på et stort skolebyggeri. Nu er striden bilagt med en model, der synliggør kommunens udbud.

Jobkrise rammer elitefodbold

19.03.10 - 14:37 |  Færre sponsorer og faldende indtægter fra spillersalg til udlandet betød seks procent færre kontraktspillere i 2009.

Kranfirma går til kamp mod konkurs-rygter

19.03.10 - 13:43 |  Et sjællandsk kranfirma er så træt af rygter om betalingsstandsning, at det tager til genmæle i et ekstraordinært nyhedsbrev fra det lokale erhvervsråd.

Denne multifunktionsoplader er den ene af de seks farvoritter på ErhvervsBladet. Se resten i billedserien.Foto: Idapt Foto: Ikke oplyst

Seks favoritter til hjemmekontoret

19.03.10 - 06:09 |  ErhvervsBladet har i denne uge udvalgt seks ting, der kan være anvendelige på hjemmekontoret.

Fremtidsfabrik for iværksættere

19.03.10 - 15:11 |  Projekt til 25 millioner kroner skal hjælpe iværksættere i gang

Tysk lobby vil stoppe modulvogntog

19.03.10 - 13:29 |  Organisationen ”No Mega Trucks” vil gøre forsøg med specialtransporter over den dansk-tyske grænse ulovlig.

Ærer afdød golfven til fordel for velgørenhed

19.03.10 - 14:26 |  En gruppe århusianere ærer deres afdøde ven med en pay and play golfturnering til fordel for kræftens bekæmpelse.

Andre tophistorier