Røg. Regeringen har planer om at gøre alle danske røgfrie i den nærmeste fremtid, og derfor kan danske virksomheder med fordel allerede nu lave en fast rygepolitik. Men det kræver stor forsigtighed, da emnet nemt kan skabe splid og dårlig stemning internt i virksomheden.
Tre kroner mere i timen for at skodde smøgen.
Et kontroversielt tiltag som virksomheden Jumbo Stillads var den første virksomhed i Danmark til at indføre. Her giver man simpelthen en højere timeløn til ikke-rygerne i medarbejderstaben, så de får 500 kroner mere om måneden end rygerne.
En af de mere kontroversielle måder at tackle de ansattes rygning på, men samtidig også en indikation om, at der skal til at ske noget med danske virksomheders rygepolitik.
Ifølge Sundhedsstyrelsen var det nemlig i 2006 kun 41 procent af de danske virksomheder, der havde et rygeforbud, mens 25 procent havde tilladt rygning i særligt indrettede rygerum.
Og med regeringens nye forslag om røgfrie arbejdspladser, der træder i kraft efter sommerferien, er danske virksomheder nødt til at tage en alvorlig ryge-diskussionen med de ansatte.
Alligevel anbefaler projektchef i Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk ikke, at erhvervslivet tager Jumbo Stilladsers metode til efterretning.
- Umiddelbart er vi ikke tilhængere af, at man økonomisk belønner folk, der ikke ryger. Det kan skabe en del diskussion i virksomheden, og vi anbefaler i stedet, at virksomhederne tager en dialog med alle medarbejdere og finder en løsning, der passer dem, hvad end det så er et rygeforbud eller et særligt lokale til rygerne, siger han.
Sæt ind mod passiv røg
Samtidig peger Jørgen Falk på, at det især er den passive røg, som erhvervslivet skal bekæmpe først.
Om en enkelt person ryger i sin fritid, bør virksomheder som hovedregel ikke blande sig i. Men hvis en ansat ryger kollegerne op i hovedet er det et helt andet problem.
- Tidligere undersøgelser har vist, at en tredjedel af alle rygere prøver at stoppe mindst en gang om året. Så det er ikke her, der skal sættes ind i første omgang. I stedet skal firmaerne erkende, at det er den passive røg, der i første omgang er et problem, siger han.
En kendt problematik er dog, at løsningen med eksempelvis rygerum ofte medfører, at den rygetrængende medarbejder er nødt til at forlade sin plads, mens han eller hun dulmer nikotinbehovet. Og så er sidemanden eksempelvis nødt til at tage vedkommendes telefon eller ordne nogle ekstra arbejdsopgaver.
Regerings lov om røgfrie arbejdsplader indebærer desuden også, at alle virksomheder skal finde pennen frem og lave en skriftlig rygepolitik.
Kræver konsekvens
Og afdelingschef i HTS Per Laurents mener det vigtigt, at virksomhederne tydeligt formulerer, hvad der sker, hvis de ansatte ikke følger firmaets rygepolitik.
- Virksomhederne er nødt til at være konsekvente, når de håndhæver reglerne. Loven fastsætter nemlig ingen direkte konsekvenser, dem er virksomhederne nødt til selv at lave. Det kunne for eksempel være alt fra påtaler til advarsler, hvis rygereglerne ikke bliver overholdt, siger han.
Ligesom Sundhedsstyrelsen anbefaler både HTS og Dansk Industri, at de enkelte virksomheder udformer en rygepolitik i tæt dialog med de ansatte eksempelvis via arbejdspladsens samarbejdsudvalg.
