Byggesagkyndige frygter, at puljen vil blive misbrugt af håndværkere. Loven sikrer nemlig ikke, at pengene fra puljen reelt bruges til energiforbedringer.
Renoveringspuljen, som står til at blive vedtaget af Folketinget torsdag, er kommet til at handle langt mere om at skabe jobs inden for byggeriet, end om at skabe energibesparelser. Faktisk i sådan en grad, at loven slet ikke sikrer at puljen kommer til at gå til energiforbedringer. Snarere er der med lovens udformning stor risiko for, at håndværkerne vil have frit spil til at snyde med puljemidlerne.
Sådan lyder advarslen fra Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter.
Problemet er, at borgerne kommer til at kunne søge tilskud til både arbejdsløn og energibesparende materialer. Men om pengene bliver brugt rigtigt, frygter foreningen, at der ikke vil blive holdt øje med. Beløbet, som er afsat til kontrol af, hvordan ordningen bruges, er nemlig forsvindende lille, svarende til en promille af tilskudsstørrelsen, ifølge foreningens beregninger.
- Det virker letsindigt på den måde at tilsidesætte kontrollen i en situation, hvor mange håndværkere er på konkursens rand og derfor må antages at ville gå langt for at få kunder i butikken, siger brancheforeningens direktør Torben Kaas.
I stedet for solfangere, varmepumper og nye vinduer vil pengene komme til at gå til flere samtalekøkkener og nye badeværelser, spår Torben Kaas, som mener, at renoveringspuljen har taget skade af i så høj grad at skulle handle om at skabe jobs inden for byggeriet.
- Det er sådan set et godt nok formål, men det er meget svært at forstå, at man ikke samtidig har stillet krav om, at håndværkerne skal arbejde med energiforbedringer i boligerne. Det ville give præcis den samme beskæftigelseseffekt og samtidig fremme den energirenovering af boligmassen, der er en forudsætning for at nå regeringens egne klimamål siger Torben Kaas.
- ulha