Højere uddannelsesniveau hos lederne og øget efterspørgsel på overvågnings- og styringsløsninger sikrer god økonomi blandt el- installatører.
Mens de øvrige byggeerhverv er hårdt ramt, ser det ud til, at el-installatørerne kommer bedre igennem krisen.
De tjener i gennemsnit flere penge end de øvrige håndværk, og de er ikke lige så følsomme over for konjunkturændringer som murerfirmaer, tømrere, og blikkenslagere.
Det fremgår af en analyse af omsætningen og indtjeningen blandt el-installtørerer, som ErhvervsBladet.dk har lavet i samarbejde med Business Intelligence Agency.
Analysen omfatter 413 selskaber og baserer sig på de seneste tre års regnskaber.
Mens godt 27 procent af virksomhederne i bygge- erhvervene i øvrigt kører med underskud lige nu, er der kun røde tal på bundlinjen i 18 procent af el-installatørvirksomhederne, og kun 12 procent har negativ egenkapital mod 20 procent i den øvrige byggeindustri.
»Vi har at gøre med en sektor, som kører langt sundere end de øvrige byggeerhverv,« siger chefanalytiker John Mikkelsen fra Business Intelligence Agency.
Nye vækstområder
Det ses også i analysens væksttal. I det seneste regnskabsår havde 55 procent af branchens virksomheder vækst i årets resultat efter skat, 64 procent havde vækst i bruttoindtjeningen, mens 35 procent ansatte flere med- arbejdere. Det er en lille nedgang i forhold til året før, men den er ikke alarmerende.
Tallene i ErhvervsBladet.dk's analyse flugter fint med en ny brancheopgørelse fra el-installatørernes organisation Tekniq.
Den viser, at der i 2008 er omsat for cirka 28 mia. kr. i el-branchen – en vækst på 35 procent siden 2003.
Godt 60 procent af omsætningen ligger inden for service, vedligeholdelse og reparation – 40 procent af omsætningen er knyttet til nybyggeri.
Traditionelt installationsarbejde udgør halvdelen af omsætningen, mens tele- og datainstallationer andrager 18 procent og styringsløsninger – blandt andet til industrien - udgør andre 15 procent af omsætningen.
Højt niveau
Chefkonsulent Jes Bastholm fra brancheorganisationen Tekniq, der organiserer el- installatørerne, giver flere forklaringer på den relativt gode udvikling i el-installa- tørerhvervet.
n For det første er der i de senere år sket en voldsom brancheudvikling, hvor erhvervslivet efterspørger intelligente styrings- og overvågnings- systemer både til bygninger og til produktion, og de installeres og vedligeholdes typisk af el-installatører.
n For det andet installerer elektrikere i stigende grad netværk og teleløsninger til erhvervslivet.
n For det tredje sker der en øget specialisering i branchen. Eksempel: En fynsk el-installatør City El har specialiseret sig i at installere og vedligeholde betalingssystemer til benzinstationer.
n For det fjerde er uddannelsesniveauet på ledelsesplan højere i el-branchen end i andre byggebrancher. Det hænger sammen med, at man skal gennemgå en toårig uddannelse for at modtage autorisation som el-installatør. Skridtet fra at være mester og til at være leder er derfor mindre for en autoriseret el-installatør end for en traditionelt uddannet håndværksmester, der ofte først og fremmest er en dygtig fagmand.
Ifølge Jes Bastholm er der dog stadig en del at gøre, før el-installatørerne bliver rigtig dygtige til at styre deres økonomi.
Bedre styring
»De fleste virksomheder har styr på deres kalkulationer af de større opgaver, men de små serviceopgaver bliver typisk ikke kalkuleret lige så effektivt. Derfor er økonomistyringen nogle steder utilstrækkelig,« mener Jes Bastholm.
Det er en stor udfordring for el-installatørerne og deres medarbejdere at holde sig orienteret om den teknologiske udvikling.
Inden for overvågnings- systemer, alarmer og netværk går udviklingen meget hurtigt, og lovgivning om standarder og regulativer ændres løbende.
Branchen har derfor betydelige udgifter til efteruddannelse og opkvalificering af medarbejderne.
De små tjener mest
En undersøgelse, som brancheorganisationen Teqniq har lavet, viser, at de mindre el-installatører er dem, der tjener flest penge pr. ansat.
Generelt har installatørerne en soliditet på 30 procent, hvilket også ligger over gennemsnittet i byggebranchen.
Det gennemsnitlige udestående hos debitorerne ligger på 153.000 kr. pr. ansat.
Det betragtes som ret højt og kan være problematisk for nogle el-installatører i den nuværende situation, hvor en del kunder har svært ved at betale.
Også på Erhvervsbladet.dk
Find et nyt lokale eller lej et overskydende lokale ud her
Find et nyt erhvervskøretøj her Debat
Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden
ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:
- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger
Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.
