Trangen til at sladre er langt større blandt de, der stemmer på Dansk Folkeparti, end blandt tilhængere af Det RAdikale Venstre. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet blandt HK's medlemmer for HK's Nyhedsmagasin.

Ifølge undersøgelsen oplever de, der stemmer DF, mest sladder på arbejdspladsen. De har også haft flest dårlige oplevelser med sladder, og så erkender de, at de selv sladrer en del.

Stik modsat er oplevelsen blandt dem, der stemmer radikalt. De oplever ikke, at der er meget sladder på arbejdspladsen, og mener heller ikke selv, at de sladrer så meget.

Trangen til at sladre er langt større blandt de, der stemmer på Dansk Folkeparti, end blandt tilhængere af Det RAdikale Venstre. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet blandt HK's medlemmer for HK's Nyhedsmagasin.

Ifølge undersøgelsen oplever de, der stemmer DF, mest sladder på arbejdspladsen. De har også haft flest dårlige oplevelser med sladder, og så erkender de, at de selv sladrer en del.

Stik modsat er oplevelsen blandt dem, der stemmer radikalt. De oplever ikke, at der er meget sladder på arbejdspladsen, og mener heller ikke selv, at de sladrer så meget.

Imens ligger Venstre-vælgere og Enhedslistevælgere også i den tunge ende, når det gælder om at opleve sladder og selv at kagle med.

Men undersøgelsens resultater er ikke så enkle at tyde. For ifølge sociolog og livsstilsekspert Eva Steensig, sladrer alle. Tallene er derfor nærmere udtryk fror, i hvor høj grad de forskellige vælgergrupper vil indrømme, at de sladrer.

- De typer, der stemmer radikalt, er ekstremt politisk korrekte. De vil gerne gøre og sige det rigtige, og der er noget kulturelite over dem. De vil derfor også være tilbøjelige til at frasige sig sladder. For dem er det ikke okay at sladre, så derfro erkender de heller ikke selv, at de gør det, siger hun til HK's nyhedsmagasin på nettet.

Modsat forholder det sig med DF-vælgerne, som i højere grad er i kontakt med deres politisk ukorrekte sider.

- Det er de vant til at være for eksempel i integrationsspørgsmålet, siger Eva Steensig.

Hvor meget sladderen fylder i ens liv, hænger også sammen med ens uddannelse, fortæller politisk kommentator Rasmus Jønsson.

- Der er ingen tvivl om, at de radikale er dem med de længste uddannelser og højeste social status. Der sladres måske mindre i de jobs, de har, eller også er de ikke fokuseret på at sladre. Det samme gør sig gældende med omvendt fortegn for dem, der stemmer på Venstre og Dansk Folkeparti. Jo lavere uddannelse, man har, jo mere sladder forekommer der på arbejdspladsen. Og de er måske også mere ærlige omkring sladder, siger han.

-ulha

Trangen til at sladre er langt større blandt de, der stemmer på Dansk Folkeparti, end blandt tilhængere af Det RAdikale Venstre. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet blandt HK's medlemmer for HK's Nyhedsmagasin.

Ifølge undersøgelsen oplever de, der stemmer DF, mest sladder på arbejdspladsen. De har også haft flest dårlige oplevelser med sladder, og så erkender de, at de selv sladrer en del.

Stik modsat er oplevelsen blandt dem, der stemmer radikalt. De oplever ikke, at der er meget sladder på arbejdspladsen, og mener heller ikke selv, at de sladrer så meget.

Imens ligger Venstre-vælgere og Enhedslistevælgere også i den tunge ende, når det gælder om at opleve sladder og selv at kagle med.

Men undersøgelsens resultater er ikke så enkle at tyde. For ifølge sociolog og livsstilsekspert Eva Steensig, sladrer alle. Tallene er derfor nærmere udtryk fror, i hvor høj grad de forskellige vælgergrupper vil indrømme, at de sladrer.

- De typer, der stemmer radikalt, er ekstremt politisk korrekte. De vil gerne gøre og sige det rigtige, og der er noget kulturelite over dem. De vil derfor også være tilbøjelige til at frasige sig sladder. For dem er det ikke okay at sladre, så derfro erkender de heller ikke selv, at de gør det, siger hun til HK's nyhedsmagasin på nettet.

Modsat forholder det sig med DF-vælgerne, som i højere grad er i kontakt med deres politisk ukorrekte sider.

- Det er de vant til at være for eksempel i integrationsspørgsmålet, siger Eva Steensig.

Hvor meget sladderen fylder i ens liv, hænger også sammen med ens uddannelse, fortæller politisk kommentator Rasmus Jønsson.

- Der er ingen tvivl om, at de radikale er dem med de længste uddannelser og højeste social status. Der sladres måske mindre i de jobs, de har, eller også er de ikke fokuseret på at sladre. Det samme gør sig gældende med omvendt fortegn for dem, der stemmer på Venstre og Dansk Folkeparti. Jo lavere uddannelse, man har, jo mere sladder forekommer der på arbejdspladsen. Og de er måske også mere ærlige omkring sladder, siger han.

-ulha

Trangen til at sladre er langt større blandt de, der stemmer på Dansk Folkeparti, end blandt tilhængere af Det RAdikale Venstre. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet blandt HK's medlemmer for HK's Nyhedsmagasin.

Ifølge undersøgelsen oplever de, der stemmer DF, mest sladder på arbejdspladsen. De har også haft flest dårlige oplevelser med sladder, og så erkender de, at de selv sladrer en del.

Stik modsat er oplevelsen blandt dem, der stemmer radikalt. De oplever ikke, at der er meget sladder på arbejdspladsen, og mener heller ikke selv, at de sladrer så meget.

Trangen til at sladre er langt større blandt de, der stemmer på Dansk Folkeparti, end blandt tilhængere af Det RAdikale Venstre. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet blandt HK's medlemmer for HK's Nyhedsmagasin.

Ifølge undersøgelsen oplever de, der stemmer DF, mest sladder på arbejdspladsen. De har også haft flest dårlige oplevelser med sladder, og så erkender de, at de selv sladrer en del.

Stik modsat er oplevelsen blandt dem, der stemmer radikalt. De oplever ikke, at der er meget sladder på arbejdspladsen, og mener heller ikke selv, at de sladrer så meget.

Imens ligger Venstre-vælgere og Enhedslistevælgere også i den tunge ende, når det gælder om at opleve sladder og selv at kagle med.

Men undersøgelsens resultater er ikke så enkle at tyde. For ifølge sociolog og livsstilsekspert Eva Steensig, sladrer alle. Tallene er derfor nærmere udtryk fror, i hvor høj grad de forskellige vælgergrupper vil indrømme, at de sladrer.

- De typer, der stemmer radikalt, er ekstremt politisk korrekte. De vil gerne gøre og sige det rigtige, og der er noget kulturelite over dem. De vil derfor også være tilbøjelige til at frasige sig sladder. For dem er det ikke okay at sladre, så derfro erkender de heller ikke selv, at de gør det, siger hun til HK's nyhedsmagasin på nettet.

Modsat forholder det sig med DF-vælgerne, som i højere grad er i kontakt med deres politisk ukorrekte sider.

- Det er de vant til at være for eksempel i integrationsspørgsmålet, siger Eva Steensig.

Hvor meget sladderen fylder i ens liv, hænger også sammen med ens uddannelse, fortæller politisk kommentator Rasmus Jønsson.

- Der er ingen tvivl om, at de radikale er dem med de længste uddannelser og højeste social status. Der sladres måske mindre i de jobs, de har, eller også er de ikke fokuseret på at sladre. Det samme gør sig gældende med omvendt fortegn for dem, der stemmer på Venstre og Dansk Folkeparti. Jo lavere uddannelse, man har, jo mere sladder forekommer der på arbejdspladsen. Og de er måske også mere ærlige omkring sladder, siger han.

-ulha

Trangen til at sladre er langt større blandt de, der stemmer på Dansk Folkeparti, end blandt tilhængere af Det RAdikale Venstre. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet blandt HK's medlemmer for HK's Nyhedsmagasin.

Ifølge undersøgelsen oplever de, der stemmer DF, mest sladder på arbejdspladsen. De har også haft flest dårlige oplevelser med sladder, og så erkender de, at de selv sladrer en del.

Stik modsat er oplevelsen blandt dem, der stemmer radikalt. De oplever ikke, at der er meget sladder på arbejdspladsen, og mener heller ikke selv, at de sladrer så meget.

Imens ligger Venstre-vælgere og Enhedslistevælgere også i den tunge ende, når det gælder om at opleve sladder og selv at kagle med.

Men undersøgelsens resultater er ikke så enkle at tyde. For ifølge sociolog og livsstilsekspert Eva Steensig, sladrer alle. Tallene er derfor nærmere udtryk fror, i hvor høj grad de forskellige vælgergrupper vil indrømme, at de sladrer.

- De typer, der stemmer radikalt, er ekstremt politisk korrekte. De vil gerne gøre og sige det rigtige, og der er noget kulturelite over dem. De vil derfor også være tilbøjelige til at frasige sig sladder. For dem er det ikke okay at sladre, så derfro erkender de heller ikke selv, at de gør det, siger hun til HK's nyhedsmagasin på nettet.

Modsat forholder det sig med DF-vælgerne, som i højere grad er i kontakt med deres politisk ukorrekte sider.

- Det er de vant til at være for eksempel i integrationsspørgsmålet, siger Eva Steensig.

Hvor meget sladderen fylder i ens liv, hænger også sammen med ens uddannelse, fortæller politisk kommentator Rasmus Jønsson.

- Der er ingen tvivl om, at de radikale er dem med de længste uddannelser og højeste social status. Der sladres måske mindre i de jobs, de har, eller også er de ikke fokuseret på at sladre. Det samme gør sig gældende med omvendt fortegn for dem, der stemmer på Venstre og Dansk Folkeparti. Jo lavere uddannelse, man har, jo mere sladder forekommer der på arbejdspladsen. Og de er måske også mere ærlige omkring sladder, siger han.

-ulha

Trangen til at sladre er langt større blandt de, der stemmer på Dansk Folkeparti, end blandt tilhængere af Det RAdikale Venstre. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet blandt HK's medlemmer for HK's Nyhedsmagasin.

Ifølge undersøgelsen oplever de, der stemmer DF, mest sladder på arbejdspladsen. De har også haft flest dårlige oplevelser med sladder, og så erkender de, at de selv sladrer en del.

Stik modsat er oplevelsen blandt dem, der stemmer radikalt. De oplever ikke, at der er meget sladder på arbejdspladsen, og mener heller ikke selv, at de sladrer så meget.

Imens ligger Venstre-vælgere og Enhedslistevælgere også i den tunge ende, når det gælder om at opleve sladder og selv at kagle med.

Men undersøgelsens resultater er ikke så enkle at tyde. For ifølge sociolog og livsstilsekspert Eva Steensig, sladrer alle. Tallene er derfor nærmere udtryk fror, i hvor høj grad de forskellige vælgergrupper vil indrømme, at de sladrer.

- De typer, der stemmer radikalt, er ekstremt politisk korrekte. De vil gerne gøre og sige det rigtige, og der er noget kulturelite over dem. De vil derfor også være tilbøjelige til at frasige sig sladder. For dem er det ikke okay at sladre, så derfro erkender de heller ikke selv, at de gør det, siger hun til HK's nyhedsmagasin på nettet.

Modsat forholder det sig med DF-vælgerne, som i højere grad er i kontakt med deres politisk ukorrekte sider.

- Det er de vant til at være for eksempel i integrationsspørgsmålet, siger Eva Steensig.

Hvor meget sladderen fylder i ens liv, hænger også sammen med ens uddannelse, fortæller politisk kommentator Rasmus Jønsson.

- Der er ingen tvivl om, at de radikale er dem med de længste uddannelser og højeste social status. Der sladres måske mindre i de jobs, de har, eller også er de ikke fokuseret på at sladre. Det samme gør sig gældende med omvendt fortegn for dem, der stemmer på Venstre og Dansk Folkeparti. Jo lavere uddannelse, man har, jo mere sladder forekommer der på arbejdspladsen. Og de er måske også mere ærlige omkring sladder, siger han.

-ulha