Næsten hver anden dansker render rundt og laver noget andet end det de i virkeligheden har lyst til.

Helt nøjagtigt 42 procent ville hellere have haft en anden uddannelse, end den de fik, og 3 ud af 10 oplever deres valg af uddannelse som mere eller mindre tilfældig. Det viser en ny undersøgelse af voksne danskeres syn på deres egen uddannelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Det er især blandt de midaldrende og folk med korte uddannelser, at denne tendens er tydelig.

Næsten hver anden dansker render rundt og laver noget andet end det de i virkeligheden har lyst til.

Helt nøjagtigt 42 procent ville hellere have haft en anden uddannelse, end den de fik, og 3 ud af 10 oplever deres valg af uddannelse som mere eller mindre tilfældig. Det viser en ny undersøgelse af voksne danskeres syn på deres egen uddannelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Det er især blandt de midaldrende og folk med korte uddannelser, at denne tendens er tydelig.

54 procent af de 40-49-årige ville have valgt en anden uddannelse, hvis de kunne gøre studievalget om med den viden, de har i dag. Det samme siger 57 procent af de adspurgte, der har en kort videregående uddannelse.

Også blandt de nyligst uddannede ville flere end hver tredje ønske, at de havde valgt anderledes, da de bestemte sig for en uddannelse. 29 procent af de 18-29-årige ville vælge anderledes i dag, og blandt folk i 30'erne er 41 procent utilfredse med deres uddannelsesvalg. 16 procent overvejer sågar at kaste sig over en helt ny uddannelse viser undersøgelsen.

Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet, vurderer at danskerne reflekterer meget mere over deres uddannelsesvalg end tidligere.

- Før blev man murer, hvis ens far var murer. Sådan var det bare. I dag tænker man over sine valg og kommer dermed også lettere til at fortryde. Samtidig har man berøring med mange flere folk med en anden uddannelse end en selv og bliver måske misundelig på dem, der er nået længere end en selv, siger han til Ugebrevet A4.

Jakob Lange mener, at der eksisterer et stort behov for at forklare de unge bedre, hvor vigtigt det er, at de vælger den rigtige uddannelse.

Han er langt fra tilfreds med den nuværende vejledning af de unge.

- Der er ingen, der går den unge på klingen om noget som helst. Det er slet ikke lykkedes, siger studiechefen.

Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Helena Skyt Nielsen, bakker op om denne kritik. Hun kritiserer i skarpe vendinger studiechefer og meningsdannere for at signalere, at man bare skal følge sit hjerte, når man vælger uddannelse.

- Valget af uddannelse er helt afgørende for, hvordan ens fremtidige arbejdsliv kommer til at udvikle sig, så studiechefer og meningsdannere burde have forbud mod at sige den slags ting. Det er alt for vagt bare at sige, at man skal vælge den uddannelse, man har lyst til, og det er ærgerligt at høre fra nogen, der burde vide bedre, siger Helena Skyt Nielsen.

Tidligere chef for AF i Storkøbenhavn, Vibeke Lauesgaard, er enig med Jakob Lange og Helena Skyt Nielsen i, at studievejledningen kan blive bedre. Men det er ikke nok. Arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, at det er helt umuligt at overskue, hvad valg af uddannelse betyder for ens fremtidige jobsituation. Hun mener i stedet, at der satses mere massivt på efteruddannelse.

- Den teknologiske udvikling og organiseringen af arbejdet ændrer sig så hastigt, at mange mennesker i løbet af arbejdslivet vil føle, at de kommer til kort og mangler kompetencer. Det er et vilkår i et dynamisk samfund, og det kan man ikke gardere sig imod – selv ikke med den bedste studievejledning i verden, og uanset hvilken uddannelse man vælger. Derfor bør Danmark satse massivt på at give alle mulighed for relevant efteruddannelse, siger hun.

Næsten hver anden dansker render rundt og laver noget andet end det de i virkeligheden har lyst til.

Helt nøjagtigt 42 procent ville hellere have haft en anden uddannelse, end den de fik, og 3 ud af 10 oplever deres valg af uddannelse som mere eller mindre tilfældig. Det viser en ny undersøgelse af voksne danskeres syn på deres egen uddannelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Det er især blandt de midaldrende og folk med korte uddannelser, at denne tendens er tydelig.

54 procent af de 40-49-årige ville have valgt en anden uddannelse, hvis de kunne gøre studievalget om med den viden, de har i dag. Det samme siger 57 procent af de adspurgte, der har en kort videregående uddannelse.

Også blandt de nyligst uddannede ville flere end hver tredje ønske, at de havde valgt anderledes, da de bestemte sig for en uddannelse. 29 procent af de 18-29-årige ville vælge anderledes i dag, og blandt folk i 30'erne er 41 procent utilfredse med deres uddannelsesvalg. 16 procent overvejer sågar at kaste sig over en helt ny uddannelse viser undersøgelsen.

Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet, vurderer at danskerne reflekterer meget mere over deres uddannelsesvalg end tidligere.

- Før blev man murer, hvis ens far var murer. Sådan var det bare. I dag tænker man over sine valg og kommer dermed også lettere til at fortryde. Samtidig har man berøring med mange flere folk med en anden uddannelse end en selv og bliver måske misundelig på dem, der er nået længere end en selv, siger han til Ugebrevet A4.

Jakob Lange mener, at der eksisterer et stort behov for at forklare de unge bedre, hvor vigtigt det er, at de vælger den rigtige uddannelse.

Han er langt fra tilfreds med den nuværende vejledning af de unge.

- Der er ingen, der går den unge på klingen om noget som helst. Det er slet ikke lykkedes, siger studiechefen.

Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Helena Skyt Nielsen, bakker op om denne kritik. Hun kritiserer i skarpe vendinger studiechefer og meningsdannere for at signalere, at man bare skal følge sit hjerte, når man vælger uddannelse.

- Valget af uddannelse er helt afgørende for, hvordan ens fremtidige arbejdsliv kommer til at udvikle sig, så studiechefer og meningsdannere burde have forbud mod at sige den slags ting. Det er alt for vagt bare at sige, at man skal vælge den uddannelse, man har lyst til, og det er ærgerligt at høre fra nogen, der burde vide bedre, siger Helena Skyt Nielsen.

Tidligere chef for AF i Storkøbenhavn, Vibeke Lauesgaard, er enig med Jakob Lange og Helena Skyt Nielsen i, at studievejledningen kan blive bedre. Men det er ikke nok. Arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, at det er helt umuligt at overskue, hvad valg af uddannelse betyder for ens fremtidige jobsituation. Hun mener i stedet, at der satses mere massivt på efteruddannelse.

- Den teknologiske udvikling og organiseringen af arbejdet ændrer sig så hastigt, at mange mennesker i løbet af arbejdslivet vil føle, at de kommer til kort og mangler kompetencer. Det er et vilkår i et dynamisk samfund, og det kan man ikke gardere sig imod – selv ikke med den bedste studievejledning i verden, og uanset hvilken uddannelse man vælger. Derfor bør Danmark satse massivt på at give alle mulighed for relevant efteruddannelse, siger hun.

Næsten hver anden dansker render rundt og laver noget andet end det de i virkeligheden har lyst til.

Helt nøjagtigt 42 procent ville hellere have haft en anden uddannelse, end den de fik, og 3 ud af 10 oplever deres valg af uddannelse som mere eller mindre tilfældig. Det viser en ny undersøgelse af voksne danskeres syn på deres egen uddannelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Det er især blandt de midaldrende og folk med korte uddannelser, at denne tendens er tydelig.

Næsten hver anden dansker render rundt og laver noget andet end det de i virkeligheden har lyst til.

Helt nøjagtigt 42 procent ville hellere have haft en anden uddannelse, end den de fik, og 3 ud af 10 oplever deres valg af uddannelse som mere eller mindre tilfældig. Det viser en ny undersøgelse af voksne danskeres syn på deres egen uddannelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Det er især blandt de midaldrende og folk med korte uddannelser, at denne tendens er tydelig.

54 procent af de 40-49-årige ville have valgt en anden uddannelse, hvis de kunne gøre studievalget om med den viden, de har i dag. Det samme siger 57 procent af de adspurgte, der har en kort videregående uddannelse.

Også blandt de nyligst uddannede ville flere end hver tredje ønske, at de havde valgt anderledes, da de bestemte sig for en uddannelse. 29 procent af de 18-29-årige ville vælge anderledes i dag, og blandt folk i 30'erne er 41 procent utilfredse med deres uddannelsesvalg. 16 procent overvejer sågar at kaste sig over en helt ny uddannelse viser undersøgelsen.

Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet, vurderer at danskerne reflekterer meget mere over deres uddannelsesvalg end tidligere.

- Før blev man murer, hvis ens far var murer. Sådan var det bare. I dag tænker man over sine valg og kommer dermed også lettere til at fortryde. Samtidig har man berøring med mange flere folk med en anden uddannelse end en selv og bliver måske misundelig på dem, der er nået længere end en selv, siger han til Ugebrevet A4.

Jakob Lange mener, at der eksisterer et stort behov for at forklare de unge bedre, hvor vigtigt det er, at de vælger den rigtige uddannelse.

Han er langt fra tilfreds med den nuværende vejledning af de unge.

- Der er ingen, der går den unge på klingen om noget som helst. Det er slet ikke lykkedes, siger studiechefen.

Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Helena Skyt Nielsen, bakker op om denne kritik. Hun kritiserer i skarpe vendinger studiechefer og meningsdannere for at signalere, at man bare skal følge sit hjerte, når man vælger uddannelse.

- Valget af uddannelse er helt afgørende for, hvordan ens fremtidige arbejdsliv kommer til at udvikle sig, så studiechefer og meningsdannere burde have forbud mod at sige den slags ting. Det er alt for vagt bare at sige, at man skal vælge den uddannelse, man har lyst til, og det er ærgerligt at høre fra nogen, der burde vide bedre, siger Helena Skyt Nielsen.

Tidligere chef for AF i Storkøbenhavn, Vibeke Lauesgaard, er enig med Jakob Lange og Helena Skyt Nielsen i, at studievejledningen kan blive bedre. Men det er ikke nok. Arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, at det er helt umuligt at overskue, hvad valg af uddannelse betyder for ens fremtidige jobsituation. Hun mener i stedet, at der satses mere massivt på efteruddannelse.

- Den teknologiske udvikling og organiseringen af arbejdet ændrer sig så hastigt, at mange mennesker i løbet af arbejdslivet vil føle, at de kommer til kort og mangler kompetencer. Det er et vilkår i et dynamisk samfund, og det kan man ikke gardere sig imod – selv ikke med den bedste studievejledning i verden, og uanset hvilken uddannelse man vælger. Derfor bør Danmark satse massivt på at give alle mulighed for relevant efteruddannelse, siger hun.

Næsten hver anden dansker render rundt og laver noget andet end det de i virkeligheden har lyst til.

Helt nøjagtigt 42 procent ville hellere have haft en anden uddannelse, end den de fik, og 3 ud af 10 oplever deres valg af uddannelse som mere eller mindre tilfældig. Det viser en ny undersøgelse af voksne danskeres syn på deres egen uddannelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Det er især blandt de midaldrende og folk med korte uddannelser, at denne tendens er tydelig.

54 procent af de 40-49-årige ville have valgt en anden uddannelse, hvis de kunne gøre studievalget om med den viden, de har i dag. Det samme siger 57 procent af de adspurgte, der har en kort videregående uddannelse.

Også blandt de nyligst uddannede ville flere end hver tredje ønske, at de havde valgt anderledes, da de bestemte sig for en uddannelse. 29 procent af de 18-29-årige ville vælge anderledes i dag, og blandt folk i 30'erne er 41 procent utilfredse med deres uddannelsesvalg. 16 procent overvejer sågar at kaste sig over en helt ny uddannelse viser undersøgelsen.

Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet, vurderer at danskerne reflekterer meget mere over deres uddannelsesvalg end tidligere.

- Før blev man murer, hvis ens far var murer. Sådan var det bare. I dag tænker man over sine valg og kommer dermed også lettere til at fortryde. Samtidig har man berøring med mange flere folk med en anden uddannelse end en selv og bliver måske misundelig på dem, der er nået længere end en selv, siger han til Ugebrevet A4.

Jakob Lange mener, at der eksisterer et stort behov for at forklare de unge bedre, hvor vigtigt det er, at de vælger den rigtige uddannelse.

Han er langt fra tilfreds med den nuværende vejledning af de unge.

- Der er ingen, der går den unge på klingen om noget som helst. Det er slet ikke lykkedes, siger studiechefen.

Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Helena Skyt Nielsen, bakker op om denne kritik. Hun kritiserer i skarpe vendinger studiechefer og meningsdannere for at signalere, at man bare skal følge sit hjerte, når man vælger uddannelse.

- Valget af uddannelse er helt afgørende for, hvordan ens fremtidige arbejdsliv kommer til at udvikle sig, så studiechefer og meningsdannere burde have forbud mod at sige den slags ting. Det er alt for vagt bare at sige, at man skal vælge den uddannelse, man har lyst til, og det er ærgerligt at høre fra nogen, der burde vide bedre, siger Helena Skyt Nielsen.

Tidligere chef for AF i Storkøbenhavn, Vibeke Lauesgaard, er enig med Jakob Lange og Helena Skyt Nielsen i, at studievejledningen kan blive bedre. Men det er ikke nok. Arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, at det er helt umuligt at overskue, hvad valg af uddannelse betyder for ens fremtidige jobsituation. Hun mener i stedet, at der satses mere massivt på efteruddannelse.

- Den teknologiske udvikling og organiseringen af arbejdet ændrer sig så hastigt, at mange mennesker i løbet af arbejdslivet vil føle, at de kommer til kort og mangler kompetencer. Det er et vilkår i et dynamisk samfund, og det kan man ikke gardere sig imod – selv ikke med den bedste studievejledning i verden, og uanset hvilken uddannelse man vælger. Derfor bør Danmark satse massivt på at give alle mulighed for relevant efteruddannelse, siger hun.

Næsten hver anden dansker render rundt og laver noget andet end det de i virkeligheden har lyst til.

Helt nøjagtigt 42 procent ville hellere have haft en anden uddannelse, end den de fik, og 3 ud af 10 oplever deres valg af uddannelse som mere eller mindre tilfældig. Det viser en ny undersøgelse af voksne danskeres syn på deres egen uddannelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Det er især blandt de midaldrende og folk med korte uddannelser, at denne tendens er tydelig.

54 procent af de 40-49-årige ville have valgt en anden uddannelse, hvis de kunne gøre studievalget om med den viden, de har i dag. Det samme siger 57 procent af de adspurgte, der har en kort videregående uddannelse.

Også blandt de nyligst uddannede ville flere end hver tredje ønske, at de havde valgt anderledes, da de bestemte sig for en uddannelse. 29 procent af de 18-29-årige ville vælge anderledes i dag, og blandt folk i 30'erne er 41 procent utilfredse med deres uddannelsesvalg. 16 procent overvejer sågar at kaste sig over en helt ny uddannelse viser undersøgelsen.

Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet, vurderer at danskerne reflekterer meget mere over deres uddannelsesvalg end tidligere.

- Før blev man murer, hvis ens far var murer. Sådan var det bare. I dag tænker man over sine valg og kommer dermed også lettere til at fortryde. Samtidig har man berøring med mange flere folk med en anden uddannelse end en selv og bliver måske misundelig på dem, der er nået længere end en selv, siger han til Ugebrevet A4.

Jakob Lange mener, at der eksisterer et stort behov for at forklare de unge bedre, hvor vigtigt det er, at de vælger den rigtige uddannelse.

Han er langt fra tilfreds med den nuværende vejledning af de unge.

- Der er ingen, der går den unge på klingen om noget som helst. Det er slet ikke lykkedes, siger studiechefen.

Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Helena Skyt Nielsen, bakker op om denne kritik. Hun kritiserer i skarpe vendinger studiechefer og meningsdannere for at signalere, at man bare skal følge sit hjerte, når man vælger uddannelse.

- Valget af uddannelse er helt afgørende for, hvordan ens fremtidige arbejdsliv kommer til at udvikle sig, så studiechefer og meningsdannere burde have forbud mod at sige den slags ting. Det er alt for vagt bare at sige, at man skal vælge den uddannelse, man har lyst til, og det er ærgerligt at høre fra nogen, der burde vide bedre, siger Helena Skyt Nielsen.

Tidligere chef for AF i Storkøbenhavn, Vibeke Lauesgaard, er enig med Jakob Lange og Helena Skyt Nielsen i, at studievejledningen kan blive bedre. Men det er ikke nok. Arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, at det er helt umuligt at overskue, hvad valg af uddannelse betyder for ens fremtidige jobsituation. Hun mener i stedet, at der satses mere massivt på efteruddannelse.

- Den teknologiske udvikling og organiseringen af arbejdet ændrer sig så hastigt, at mange mennesker i løbet af arbejdslivet vil føle, at de kommer til kort og mangler kompetencer. Det er et vilkår i et dynamisk samfund, og det kan man ikke gardere sig imod – selv ikke med den bedste studievejledning i verden, og uanset hvilken uddannelse man vælger. Derfor bør Danmark satse massivt på at give alle mulighed for relevant efteruddannelse, siger hun.