Nyt fokus. Effektiviteten af Skats kontrolindsats vil fremover blive målt på tre punkter. Et af dem er, om danskerne frygter at blive opdaget, hvis de snyder i skat.
Frygter danskerne at blive opdaget, hvis de snyder i skat? Svaret på det spørgsmål skal i fremtiden være med til at afgøre, om skattevæsenets kontrolindsats er god nok. Det siger skatteminister Kristian Jensen (V) i et interview med ErhvervsBladet. Han fremhæver, at Skat er ved at gøre klar til en helt ny strategi for kontrolindsatsen. En strategi, der vil lægge vægt på det forebyggende arbejde med service og information til skatteborgerne og virksomhederne.
- Vi skal til at tænke service og kontrol på en anden måde, end vi hidtil har gjort. Tidligere har vi set meget på, hvor mange virksomheder vi har besøgt i kontrollen og hvor mange bilag, der er blevet vendt, siger Kristian Jensen. - Nu skal vi se på, hvordan vi får folk til at betale den rigtige skat første gang. Det kræver et højere serviceniveau over for virksomhederne og borgerne, så de ved, hvordan reglerne hænger sammen. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke bliver skåret ned på kontrolindsatsen. Vi skal bare koncentrere den mod de steder, hvor der er den største risiko for problemer, siger Kristian Jensen.
Brugerundersøgelse på vej
Han påpeger, at der i dag er 1.100 personer i skat, der arbejder med kontrol. Det tal vil ikke blive mindre i fremtiden. Til gengæld vil der blive ændret væsentligt på målingen af om kontrolindsatsen er god nok. Der vil ikke længere blive set på antal kontrolbesøg og efterfølgende reguleringer. Effektiviteten af kontrollen vil i stedet blive vurderet på tre punkter.
l Hvert år vil der blive lavet en brugerundersøgelse, hvor en række borgere og virksomheder vil blive spurgt, om de er tilfredse med den service, som Skat leverer.
l Undersøgelsen skal ligeledes klarlægge, om danskerne frygter at blive opdaget, hvis de snyder i skat. I dag er det omkring halvdelen af skatteborgerne, der ikke er nervøse for at snyde i Skat. Det tal skal længere ned, men Kristian Jensen vil ikke sætte noget præcist tal på, hvor langt det skal ned.
l Det såkaldte skattegab må ikke blive udviddet. Skattegabet er groft sagt forskellen mellem, hvor meget danskerne indbetaler i skat, og hvad de reelt burde have betalt. Ifølge Skatteministeriets beregninger er beløbet i dag på lidt over 30 mia. kr. Skattegabet skal i bedste fald snævres ind.
- Det præventive er vigtigt. Vi har indført nye og strammere regler i kampen mod sort arbejde, og når det går op for virksomhederne, tror jeg også, at frygten for at blive taget, hvis de snyder i skat, stiger. Og jo større frygt for at blive opdaget, desto bedre har Skats indsats været, siger Kristian Jensen. Han afviser samtidig, at der er tale om en uambitiøs målsætning, når et af pejlemærkerne blot er, at skattegabet ikke må vokse. - Skattegabet skal altid så langt ned som muligt. Men i forhold til landene omkring os, er skattegabet i Danmark begrænset. Hvis det skal meget længere ned, så kræver det, at Skat får nogle overvågningsværktøjer, som ikke hører til i et retssamfund som det danske, siger Kristian Jensen.
Færre fejl efter besøg
Ministeren begrunder den nye strategi med, at forebyggende arbejde er langt mere effektivt end kontrol og efterfølgende reguleringer. I år har Skat eksempelvis været på servicebesøg hos lige under 5.000 nystartede virksomheder for at forklare dem om momsreglerne. Efterfølgende var det kun seks procent af virksomheder, der lavede fejl i deres indberetninger af momsen. Lige under 48.000 nyregistrerede virksomheder har ikke haft servicebesøg, og blandt dem var der 11 procent, som angav deres moms forkert.
- Det understreger, at det er langt bedre at få pengene ind ad fordøren i stedet for at lave en kontrol, og så efterfølgende få virksomhederne til at betale de rigtige beløb via reguleringer, siger Kristian Jensen.
