Det vakte stor glæde blandt fagforeningerne, da Arbejdsskadestyrelsen for snart halvandet år siden anerkendte tre tilfælde af museskader med en erstatning. Men håbet om at få anerkendt museskaderne generelt er siden blevet slukket. I 2005 modtog Arbejdsskadestyrelsen således 273 anmeldelser mod kun 113 i 2007.

Det vakte stor glæde blandt fagforeningerne, da Arbejdsskadestyrelsen for snart halvandet år siden anerkendte tre tilfælde af museskader med en erstatning. Men håbet om at få anerkendt museskaderne generelt er siden blevet slukket. I 2005 modtog Arbejdsskadestyrelsen således 273 anmeldelser mod kun 113 i 2007.

Det er nemlig stadig så vanskeligt, at mange helt dropper at anmelde deres museskade for at få erstatning, lyder forklaringen fra forskellige fagforbund. Hos HK modtager man stadig hver uge en række henvendelser fra medlemmer, som døjer med museskader. Men ofte forklarer HK sine medlemmer, at en erstatningssag ikke vil medføre nogle resultater for dem og foreslår dem i stedet at forebygge og behandle skaden.

»Det er naturligt, at man forsøger at anmelde en museskade, specielt når man har hørt om andre sager, der er blevet anerkendt. Men vi fortæller vores medlemmer, at kun sager med helt særlige krav har sandsynlighed for at blive anerkendt. Eksempelvis skal man have arbejdet med samme præcisionskrævende computerarbejde i en meget lang årrække,« siger Anne-Marie Bryde, socialrådgiver i HK.

Også hos Teknisk Landsforbund er oplevelsen, at det stadig er vanskeligt at få anerkendt museskaderne. Som udgangspunkt bliver alle sager anmeldt, men samtidig handler det i ligeså høj grad om forebyggelse.

»Vi har stadig en jævn strøm af sager, og vil altid anmelde den. Men det er klart, at det stadig er vanskeligt at få erstatning, så det er vigtigt at vide, hvordan man undgå skaderne fra starten, siger jurist Saskia Madsen-Østerby.

Virksomheder har fokus på museskader

Hos Dansk Erhverv er man opmærksom på museskaderne og er i Brancheudvalget for kontor og arbejdsmiljø i færd med at lægge sidste hånd på en vejledning til virksomhederne om, hvordan de skal håndtere museskader blandt de ansatte.

»Vi ved jo, at der mangler dokumentation på området, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget først tilkender erstatning, når dokumentationen er der. Men vi er klar over, at det her er et problem for mange, og derfor forsøger vi også at få virksomehderne til at forebygge skaderne, siger arbejdsmiljøkonsulent Henrik Bak Hoffmann.

Flere fagforbund oplever også, at virksomehderne er blevet bedre til at tage hånd om problemet og løser det i samarbejde med de ansatte. Derfor bliver sagen ikke anmeldt.

Det vakte stor glæde blandt fagforeningerne, da Arbejdsskadestyrelsen for snart halvandet år siden anerkendte tre tilfælde af museskader med en erstatning. Men håbet om at få anerkendt museskaderne generelt er siden blevet slukket. I 2005 modtog Arbejdsskadestyrelsen således 273 anmeldelser mod kun 113 i 2007.

Det er nemlig stadig så vanskeligt, at mange helt dropper at anmelde deres museskade for at få erstatning, lyder forklaringen fra forskellige fagforbund. Hos HK modtager man stadig hver uge en række henvendelser fra medlemmer, som døjer med museskader. Men ofte forklarer HK sine medlemmer, at en erstatningssag ikke vil medføre nogle resultater for dem og foreslår dem i stedet at forebygge og behandle skaden.

»Det er naturligt, at man forsøger at anmelde en museskade, specielt når man har hørt om andre sager, der er blevet anerkendt. Men vi fortæller vores medlemmer, at kun sager med helt særlige krav har sandsynlighed for at blive anerkendt. Eksempelvis skal man have arbejdet med samme præcisionskrævende computerarbejde i en meget lang årrække,« siger Anne-Marie Bryde, socialrådgiver i HK.

Også hos Teknisk Landsforbund er oplevelsen, at det stadig er vanskeligt at få anerkendt museskaderne. Som udgangspunkt bliver alle sager anmeldt, men samtidig handler det i ligeså høj grad om forebyggelse.

»Vi har stadig en jævn strøm af sager, og vil altid anmelde den. Men det er klart, at det stadig er vanskeligt at få erstatning, så det er vigtigt at vide, hvordan man undgå skaderne fra starten, siger jurist Saskia Madsen-Østerby.

Virksomheder har fokus på museskader

Hos Dansk Erhverv er man opmærksom på museskaderne og er i Brancheudvalget for kontor og arbejdsmiljø i færd med at lægge sidste hånd på en vejledning til virksomhederne om, hvordan de skal håndtere museskader blandt de ansatte.

»Vi ved jo, at der mangler dokumentation på området, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget først tilkender erstatning, når dokumentationen er der. Men vi er klar over, at det her er et problem for mange, og derfor forsøger vi også at få virksomehderne til at forebygge skaderne, siger arbejdsmiljøkonsulent Henrik Bak Hoffmann.

Flere fagforbund oplever også, at virksomehderne er blevet bedre til at tage hånd om problemet og løser det i samarbejde med de ansatte. Derfor bliver sagen ikke anmeldt.

Det vakte stor glæde blandt fagforeningerne, da Arbejdsskadestyrelsen for snart halvandet år siden anerkendte tre tilfælde af museskader med en erstatning. Men håbet om at få anerkendt museskaderne generelt er siden blevet slukket. I 2005 modtog Arbejdsskadestyrelsen således 273 anmeldelser mod kun 113 i 2007.

Det vakte stor glæde blandt fagforeningerne, da Arbejdsskadestyrelsen for snart halvandet år siden anerkendte tre tilfælde af museskader med en erstatning. Men håbet om at få anerkendt museskaderne generelt er siden blevet slukket. I 2005 modtog Arbejdsskadestyrelsen således 273 anmeldelser mod kun 113 i 2007.

Det er nemlig stadig så vanskeligt, at mange helt dropper at anmelde deres museskade for at få erstatning, lyder forklaringen fra forskellige fagforbund. Hos HK modtager man stadig hver uge en række henvendelser fra medlemmer, som døjer med museskader. Men ofte forklarer HK sine medlemmer, at en erstatningssag ikke vil medføre nogle resultater for dem og foreslår dem i stedet at forebygge og behandle skaden.

»Det er naturligt, at man forsøger at anmelde en museskade, specielt når man har hørt om andre sager, der er blevet anerkendt. Men vi fortæller vores medlemmer, at kun sager med helt særlige krav har sandsynlighed for at blive anerkendt. Eksempelvis skal man have arbejdet med samme præcisionskrævende computerarbejde i en meget lang årrække,« siger Anne-Marie Bryde, socialrådgiver i HK.

Også hos Teknisk Landsforbund er oplevelsen, at det stadig er vanskeligt at få anerkendt museskaderne. Som udgangspunkt bliver alle sager anmeldt, men samtidig handler det i ligeså høj grad om forebyggelse.

»Vi har stadig en jævn strøm af sager, og vil altid anmelde den. Men det er klart, at det stadig er vanskeligt at få erstatning, så det er vigtigt at vide, hvordan man undgå skaderne fra starten, siger jurist Saskia Madsen-Østerby.

Virksomheder har fokus på museskader

Hos Dansk Erhverv er man opmærksom på museskaderne og er i Brancheudvalget for kontor og arbejdsmiljø i færd med at lægge sidste hånd på en vejledning til virksomhederne om, hvordan de skal håndtere museskader blandt de ansatte.

»Vi ved jo, at der mangler dokumentation på området, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget først tilkender erstatning, når dokumentationen er der. Men vi er klar over, at det her er et problem for mange, og derfor forsøger vi også at få virksomehderne til at forebygge skaderne, siger arbejdsmiljøkonsulent Henrik Bak Hoffmann.

Flere fagforbund oplever også, at virksomehderne er blevet bedre til at tage hånd om problemet og løser det i samarbejde med de ansatte. Derfor bliver sagen ikke anmeldt.

Det vakte stor glæde blandt fagforeningerne, da Arbejdsskadestyrelsen for snart halvandet år siden anerkendte tre tilfælde af museskader med en erstatning. Men håbet om at få anerkendt museskaderne generelt er siden blevet slukket. I 2005 modtog Arbejdsskadestyrelsen således 273 anmeldelser mod kun 113 i 2007.

Det er nemlig stadig så vanskeligt, at mange helt dropper at anmelde deres museskade for at få erstatning, lyder forklaringen fra forskellige fagforbund. Hos HK modtager man stadig hver uge en række henvendelser fra medlemmer, som døjer med museskader. Men ofte forklarer HK sine medlemmer, at en erstatningssag ikke vil medføre nogle resultater for dem og foreslår dem i stedet at forebygge og behandle skaden.

»Det er naturligt, at man forsøger at anmelde en museskade, specielt når man har hørt om andre sager, der er blevet anerkendt. Men vi fortæller vores medlemmer, at kun sager med helt særlige krav har sandsynlighed for at blive anerkendt. Eksempelvis skal man have arbejdet med samme præcisionskrævende computerarbejde i en meget lang årrække,« siger Anne-Marie Bryde, socialrådgiver i HK.

Også hos Teknisk Landsforbund er oplevelsen, at det stadig er vanskeligt at få anerkendt museskaderne. Som udgangspunkt bliver alle sager anmeldt, men samtidig handler det i ligeså høj grad om forebyggelse.

»Vi har stadig en jævn strøm af sager, og vil altid anmelde den. Men det er klart, at det stadig er vanskeligt at få erstatning, så det er vigtigt at vide, hvordan man undgå skaderne fra starten, siger jurist Saskia Madsen-Østerby.

Virksomheder har fokus på museskader

Hos Dansk Erhverv er man opmærksom på museskaderne og er i Brancheudvalget for kontor og arbejdsmiljø i færd med at lægge sidste hånd på en vejledning til virksomhederne om, hvordan de skal håndtere museskader blandt de ansatte.

»Vi ved jo, at der mangler dokumentation på området, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget først tilkender erstatning, når dokumentationen er der. Men vi er klar over, at det her er et problem for mange, og derfor forsøger vi også at få virksomehderne til at forebygge skaderne, siger arbejdsmiljøkonsulent Henrik Bak Hoffmann.

Flere fagforbund oplever også, at virksomehderne er blevet bedre til at tage hånd om problemet og løser det i samarbejde med de ansatte. Derfor bliver sagen ikke anmeldt.

Det vakte stor glæde blandt fagforeningerne, da Arbejdsskadestyrelsen for snart halvandet år siden anerkendte tre tilfælde af museskader med en erstatning. Men håbet om at få anerkendt museskaderne generelt er siden blevet slukket. I 2005 modtog Arbejdsskadestyrelsen således 273 anmeldelser mod kun 113 i 2007.

Det er nemlig stadig så vanskeligt, at mange helt dropper at anmelde deres museskade for at få erstatning, lyder forklaringen fra forskellige fagforbund. Hos HK modtager man stadig hver uge en række henvendelser fra medlemmer, som døjer med museskader. Men ofte forklarer HK sine medlemmer, at en erstatningssag ikke vil medføre nogle resultater for dem og foreslår dem i stedet at forebygge og behandle skaden.

»Det er naturligt, at man forsøger at anmelde en museskade, specielt når man har hørt om andre sager, der er blevet anerkendt. Men vi fortæller vores medlemmer, at kun sager med helt særlige krav har sandsynlighed for at blive anerkendt. Eksempelvis skal man have arbejdet med samme præcisionskrævende computerarbejde i en meget lang årrække,« siger Anne-Marie Bryde, socialrådgiver i HK.

Også hos Teknisk Landsforbund er oplevelsen, at det stadig er vanskeligt at få anerkendt museskaderne. Som udgangspunkt bliver alle sager anmeldt, men samtidig handler det i ligeså høj grad om forebyggelse.

»Vi har stadig en jævn strøm af sager, og vil altid anmelde den. Men det er klart, at det stadig er vanskeligt at få erstatning, så det er vigtigt at vide, hvordan man undgå skaderne fra starten, siger jurist Saskia Madsen-Østerby.

Virksomheder har fokus på museskader

Hos Dansk Erhverv er man opmærksom på museskaderne og er i Brancheudvalget for kontor og arbejdsmiljø i færd med at lægge sidste hånd på en vejledning til virksomhederne om, hvordan de skal håndtere museskader blandt de ansatte.

»Vi ved jo, at der mangler dokumentation på området, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget først tilkender erstatning, når dokumentationen er der. Men vi er klar over, at det her er et problem for mange, og derfor forsøger vi også at få virksomehderne til at forebygge skaderne, siger arbejdsmiljøkonsulent Henrik Bak Hoffmann.

Flere fagforbund oplever også, at virksomehderne er blevet bedre til at tage hånd om problemet og løser det i samarbejde med de ansatte. Derfor bliver sagen ikke anmeldt.