Hvem kender det ikke: Man ved, man efterspørger en viden men aner ikke noget om svaret eller hvem der har det.

Men med internettet er der kommet en ny måde at høste viden på, som kun så småt er begyndt at blive brugt i Danmark. Den forholder sig netop til den situation, som både etablerede virksomheder og offentlige organisationer nu også benytter.

Det hedder Crowd Sourcing og går ud på at fiske i det enorme potentiale af viden, internettets brugere tilsammen udgør.

- Det er kun fantasien, der sætter grænsen for hvad man kan bruge det her til, siger Anders Tvede-Møller, adm. direktør for JobZonen A/S, der netop for kort tid siden åbnede aflæggeren dusorjob.dk.

Det er et website, hvor enhver kan få mellem 10.000 50.000 kr. for at henvise den rette kandidat til et job. Kort sagt en hjemmeside, der udnytter den viden, der er blandt sidens mange besøgende som en slags kollektiv, der leverer en headhunter-ydelse til de firmaer, der mod betaling slår en jobannonce op på dusorjob.dk. Et af de tidlige markante eksempler på denne type nye videnindsamling stod den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly for, da man oprettede datterselskabet Innocentive. Men virksomheden fokuserer udelukkende på at løse komplicerede problemer inden for kemi og biologi:

- Det, der skete i 2001, var, at Eli Lilly lavede Innocentive som et spin off og de begyndte at trække på hvem som helst, der måtte have en god ide til at løse et konkret problem inden for kemi og biologi. Det kan i praksis være alt fra en russisk forsker over en kvik medicinstuderende til en klejnsmed med en speciel hobby, fortæller konsulent Jesper Bove-Nielsen, der har stået bag udviklingen af den tekniske infrastruktur på dusorjob.dk. I dag udbyder en virksomhed som Innocentive opgaver, der giver mellem og 10.000 og 1 mio. dollar for en besvarelse.

Ifølge ekspert i nye medier i kommunikationsbureauet Bysted, Morten Gade, skal Crowd Sourcing forstås ud fra en helt fundamental ændring af, hvordan vi tænker over internettet:

- I starten så vi internettet som et klassisk medie, blot hvor distributionsomkostningerne bare var lave, udgivelsestiden næsten nul og interaktivitet med mulighed for blandt andet links. Men den måde, vi skal forstå internettet på nu, er, at det ikke bare er disse klassiske forskelle fra de gamle medier. Der sker også i højere og højere grad, det at det bliver brugerne af internettet, der også skaber dets indhold," siger han. Og det er netop villigheden til frivilligt at skabe indhold, offentlige virksomheder kan bruge.

Grundlæggende er der to måder at få folk til at bidrage på fremhæver Jesper Bove-Nielsen. Den ene er penge. Men det, der i lige så høj grad får den almindelige internetbruger til tasterne, er, at de synes de laver noget sjovt, oplever selvrealisering eller f.eks. konkurrerer med andre og tilføjer på spørgsmålet om, hvordan man får alle til at bidrage at det ikke er nødvendigt:

- Når der er 1 mia. mennesker på nettet, det kan godt være det kun er få mio., der vil inddrages men det kan jo så også være nok, siger han.