Tv-baronessen Caroline Fleming har optaget lån for 4,5 millioner kroner i en grund ved Valdemar Slot.
Ligesom prins Joachim har optaget lån i Schackenborg for at komme igennem en økonomisk krise, har baronesse og tv-vært Caroline Flemming valgt at belåne 4,5 millioner i en grund ved Valdemar Slot. Det skriver Søndagsavisen.dk.
Siden Caroline Fleming blev skilt fra sin engelske ægtemand Rory i 2007, har det for medierne været lidt af en gåde, hvor mange penge baronessen fik med sig ud af ægteskabet. Men meget tyder altså nu på, at hun ikke har scoret den helt stsore gevinst.
Baronessen, der i særdeleshed er blevet kendt igennem en tv-serie om livet på Valdemars Slot i Tåsinge, har i hvert fald netop optaget et lån på 4.516.000 kroner i en ubebygget grund tæt på Valdemars Slot.
Grunden har hun oprindeligt købt for 6,39 millioner af sin far for fem år siden. Allerede dengang var der optaget lån i grunden. Den samlede lånesum løber ifølge Søndagsavisen.dk op i mere end 12 millioner kroner. Hvor stor en del af lånet, der betalt tilbage, vides dog ikke.
-ulha