Kommunalpolitikere i landets tre største byer, København, Århus og Odense med tilsammen en million indbyggere, har for få dage siden indgået budgetforlig for 2010. Især i København bliver der meget at lave for byggebranchen, men flere eksperter vurderer, at det er for tidligt at spå om, hvorvidt tendensen holder i det øvrige land.

- Der er en enorm spredning blandt landets kommuner, og selv om de har fået lov til at bygge meget mere, så er der nogen, der ikke har råd, siger Jens Bjørn Christiansen, afdelingschef i Kommunernes Landsforening (KL).

Foreningen har først et samlet overblik, når alle budgetter er endeligt vedtaget i slutningen af oktober. Det første fingerpeg kan komme på torsdag, når landets borgmestre samles, men her er fokus rettet mod driftsudgifterne og de kommunale skatter.

Både udgifter og skatter er nemlig fortsat underlagt restriktioner fra staten, hvorimod de 98 kommuner har næsten frit slag, hvad anlægsinvesteringer angår. Kommunerne kan forenklet sagt bruge 20 milliarder kroner i 2010 til at bygge og renovere for mod 15 milliarder i år.

- Der er basis for at investere mere end i 2009, men nogle kommuner er ramt af stigende udgifter til dagpenge på grund af finanskrisen, så man kan frygte, at mange ikke vil benytte sig af muligheden. For selv om finansieringen er på plads, skal kommunerne jo betale pengene tilbage, påpeger Andreas Fernstrøm, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.

Travlt i hovedstaden

Særligt i København kan ledige byggefolk se frem til budgettet, som det lykkedes afgående overborgmester Ritt Bjerregaard (S) at få alle syv partier på rådhuset til at støtte. I forliget indgår nye investeringer på 1,5 milliard kroner i perioden 2010-13, og det samlede anlægsbudget for 2010 er på næsten tre milliarder kroner brutto.

Kommunen vurderer, at anlægsbudgettet næste år vil sikre 3.500 job. De samlede byggeplaner frem til 2013 svarer til over 10.000 arbejdspladser, fremgår det af budgetforliget.

Århus fremrykkede i foråret anlægsinvesteringer for en milliard kroner til 2009 og 2010 og vil nu fremrykke projekter for 750 millioner til 2010-11. Den jyske hovedstad anslår effekten til cirka 1000 arbejdspladser.

Odense har en lidt mere anspændt økonomi, men spenderer dog 570 millioner kroner på anlæg og byggeri næste år, hovedsageligt til skoler, dagpasning og en stor trafikomlægning. Andre formål er flere kulturprojekter, finansieret af en del af gevinsten fra salget af byens energiselskab.

Plads til smv'er

Håndværksrådet, der blandt andet organiserer små og mellemstore virksomheder i byggefaget, glæder sig over udsigten til store anlægsbudgetter i de største byer, men råber også vagt i gevær. Opgaverne bør nemlig udbydes, så andre end de helt store byggevirksomheder kan lægge billet ind. Ellers hæmmer det konkurrencen.

- Det kan typisk ske ved at splitte op, så man ikke behøver være en kolossal virksomhed for at byde. Hvis de mindre virksomheder er med, sikrer vi i højere grad danske arbejdspladser, for med få, store udbud er der risiko for, at opgaverne går ud af landet, siger cheføkonom Mads Engberg fra Håndværksrådet.

Han advarer ligefrem mod at lægge byggeopgaver i EU-udbud.

- Det er enormt kompliceret – både for tilbudsstilleren og for virksomhederne. Det er en effektiv måde at holde små og mellemstore virksomheder ude på. Mange siger simpelthen: - Det gider vi ikke røre ved, og mange mindre virksomheder har brug for konsulenthjælp udefra for at håndtere EU-udbud, og det gør i hvert fald ikke opgaverne billigere, argumenterer Mads Engberg.

Han peger på, at alle opgaver over en halv million kroner i forvejen er omfattet af annonceringspligt, så de bliver set af mange, eksempelvis via portaler med byggeopgaver.