Ulykker og sygdom i medarbejderstaben koster danske virksomheder dyrt i form af erstatninger, sygefravær og forsikringspræmier.

Samtidig er arbejdsulykker med til at skabe et dårligt klima internt i virksomheden og kan i værste fald skade renommeet udadtil.

I 2005 måtte dansk erhvervsliv via sine forsikringsselskaber således hoste op med godt 3,7 milliarder kroner i erstatning for de i alt 37.501 arbejdsskader, der skete det år. Det er næsten en fordobling siden 2001, hvor erhvervslivet og dets forsikringsselskaber slap med at betale 1.9 milliarder kroner.

Ulykker og sygdom i medarbejderstaben koster danske virksomheder dyrt i form af erstatninger, sygefravær og forsikringspræmier.

Samtidig er arbejdsulykker med til at skabe et dårligt klima internt i virksomheden og kan i værste fald skade renommeet udadtil.

I 2005 måtte dansk erhvervsliv via sine forsikringsselskaber således hoste op med godt 3,7 milliarder kroner i erstatning for de i alt 37.501 arbejdsskader, der skete det år. Det er næsten en fordobling siden 2001, hvor erhvervslivet og dets forsikringsselskaber slap med at betale 1.9 milliarder kroner.

Men en stor del af de mange præmie- og erstatningskroner, der hvert år ruller ud af virksomhederne, kunne være sparet. Ifølge underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Thomas Philbert Nielsen ligger nøglen til at reducere de tårnhøje udgifter især i det forebyggende arbejde. Han mener derfor, at danske virksomheder med fordel kan sætte arbejdsmiljøet højt på dagsordenen.

Lær af dine fejl

- En ting er jo at handle, når skaden er sket. Men vi mener, det er langt vigtigere, at virksomhederne koncentrerer sig om det forebyggende arbejde, og her spiller arbejdsmiljøet en helt central rolle. Hvis leder og medarbejdere samarbejder om at skabe et bedre arbejdsmiljø, vil det kunne forhindre mange af de ulykker, der sker i dag, påpeger han.

Fra 2003 til 2005 er 2.264 flere medarbejdere kommet til skade i forbindelse med deres arbejde, og ud over det forebyggende arbejde peger DA på, at virksomheder bør få sig en god arbejdsskadeforsikring.

Selv om det er lovpligtigt med sådan en forsikring, kan der nemlig godt være stor forskel på, hvad de enkelte forsikringer koster.

Med hensyn til at forebygge nævner både DA og Arbejdstilsynet (AT) endnu et redskab til at reducere ulykker, nemlig at lave en sikkerhedsorganisation i virksomheden. På den måde skaber arbejdspladsen en kollektiv forståelse for, at problemet med skader kun kan løses gennem en fælles indsats.

Samtidig mener konsulent Charlotte Lennert-Petersen fra Dansk Industri, at virksomheder med fordel kan oprette et arkiv over alle de gange, hvor det var tæt på at gå galt.

- Man kan kalde det en nærved-liste, og her skal firmaerne så internt registrere alle de gange, hvor der var lige ved at ske et uheld eller en ulykke. På den måde kan virksomhederne lære af fejlene og forhåbentlig undgå, at der sker en "rigtig" ulykke, siger Charlotte Lennert-Petersen.

Samtidig understeger hun, at det er vigtigt, at virksomhedsejeren går forrest i arbejdet og viser et godt eksempel for deres ansatte. Det betyder blandt andet, at man som leder også sætter sikkerheden i højsædet, når der er rigtig travlt i firmaet.

Ulykker og sygdom i medarbejderstaben koster danske virksomheder dyrt i form af erstatninger, sygefravær og forsikringspræmier.

Samtidig er arbejdsulykker med til at skabe et dårligt klima internt i virksomheden og kan i værste fald skade renommeet udadtil.

I 2005 måtte dansk erhvervsliv via sine forsikringsselskaber således hoste op med godt 3,7 milliarder kroner i erstatning for de i alt 37.501 arbejdsskader, der skete det år. Det er næsten en fordobling siden 2001, hvor erhvervslivet og dets forsikringsselskaber slap med at betale 1.9 milliarder kroner.

Men en stor del af de mange præmie- og erstatningskroner, der hvert år ruller ud af virksomhederne, kunne være sparet. Ifølge underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Thomas Philbert Nielsen ligger nøglen til at reducere de tårnhøje udgifter især i det forebyggende arbejde. Han mener derfor, at danske virksomheder med fordel kan sætte arbejdsmiljøet højt på dagsordenen.

Lær af dine fejl

- En ting er jo at handle, når skaden er sket. Men vi mener, det er langt vigtigere, at virksomhederne koncentrerer sig om det forebyggende arbejde, og her spiller arbejdsmiljøet en helt central rolle. Hvis leder og medarbejdere samarbejder om at skabe et bedre arbejdsmiljø, vil det kunne forhindre mange af de ulykker, der sker i dag, påpeger han.

Fra 2003 til 2005 er 2.264 flere medarbejdere kommet til skade i forbindelse med deres arbejde, og ud over det forebyggende arbejde peger DA på, at virksomheder bør få sig en god arbejdsskadeforsikring.

Selv om det er lovpligtigt med sådan en forsikring, kan der nemlig godt være stor forskel på, hvad de enkelte forsikringer koster.

Med hensyn til at forebygge nævner både DA og Arbejdstilsynet (AT) endnu et redskab til at reducere ulykker, nemlig at lave en sikkerhedsorganisation i virksomheden. På den måde skaber arbejdspladsen en kollektiv forståelse for, at problemet med skader kun kan løses gennem en fælles indsats.

Samtidig mener konsulent Charlotte Lennert-Petersen fra Dansk Industri, at virksomheder med fordel kan oprette et arkiv over alle de gange, hvor det var tæt på at gå galt.

- Man kan kalde det en nærved-liste, og her skal firmaerne så internt registrere alle de gange, hvor der var lige ved at ske et uheld eller en ulykke. På den måde kan virksomhederne lære af fejlene og forhåbentlig undgå, at der sker en "rigtig" ulykke, siger Charlotte Lennert-Petersen.

Samtidig understeger hun, at det er vigtigt, at virksomhedsejeren går forrest i arbejdet og viser et godt eksempel for deres ansatte. Det betyder blandt andet, at man som leder også sætter sikkerheden i højsædet, når der er rigtig travlt i firmaet.

Ulykker og sygdom i medarbejderstaben koster danske virksomheder dyrt i form af erstatninger, sygefravær og forsikringspræmier.

Samtidig er arbejdsulykker med til at skabe et dårligt klima internt i virksomheden og kan i værste fald skade renommeet udadtil.

I 2005 måtte dansk erhvervsliv via sine forsikringsselskaber således hoste op med godt 3,7 milliarder kroner i erstatning for de i alt 37.501 arbejdsskader, der skete det år. Det er næsten en fordobling siden 2001, hvor erhvervslivet og dets forsikringsselskaber slap med at betale 1.9 milliarder kroner.

Ulykker og sygdom i medarbejderstaben koster danske virksomheder dyrt i form af erstatninger, sygefravær og forsikringspræmier.

Samtidig er arbejdsulykker med til at skabe et dårligt klima internt i virksomheden og kan i værste fald skade renommeet udadtil.

I 2005 måtte dansk erhvervsliv via sine forsikringsselskaber således hoste op med godt 3,7 milliarder kroner i erstatning for de i alt 37.501 arbejdsskader, der skete det år. Det er næsten en fordobling siden 2001, hvor erhvervslivet og dets forsikringsselskaber slap med at betale 1.9 milliarder kroner.

Men en stor del af de mange præmie- og erstatningskroner, der hvert år ruller ud af virksomhederne, kunne være sparet. Ifølge underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Thomas Philbert Nielsen ligger nøglen til at reducere de tårnhøje udgifter især i det forebyggende arbejde. Han mener derfor, at danske virksomheder med fordel kan sætte arbejdsmiljøet højt på dagsordenen.

Lær af dine fejl

- En ting er jo at handle, når skaden er sket. Men vi mener, det er langt vigtigere, at virksomhederne koncentrerer sig om det forebyggende arbejde, og her spiller arbejdsmiljøet en helt central rolle. Hvis leder og medarbejdere samarbejder om at skabe et bedre arbejdsmiljø, vil det kunne forhindre mange af de ulykker, der sker i dag, påpeger han.

Fra 2003 til 2005 er 2.264 flere medarbejdere kommet til skade i forbindelse med deres arbejde, og ud over det forebyggende arbejde peger DA på, at virksomheder bør få sig en god arbejdsskadeforsikring.

Selv om det er lovpligtigt med sådan en forsikring, kan der nemlig godt være stor forskel på, hvad de enkelte forsikringer koster.

Med hensyn til at forebygge nævner både DA og Arbejdstilsynet (AT) endnu et redskab til at reducere ulykker, nemlig at lave en sikkerhedsorganisation i virksomheden. På den måde skaber arbejdspladsen en kollektiv forståelse for, at problemet med skader kun kan løses gennem en fælles indsats.

Samtidig mener konsulent Charlotte Lennert-Petersen fra Dansk Industri, at virksomheder med fordel kan oprette et arkiv over alle de gange, hvor det var tæt på at gå galt.

- Man kan kalde det en nærved-liste, og her skal firmaerne så internt registrere alle de gange, hvor der var lige ved at ske et uheld eller en ulykke. På den måde kan virksomhederne lære af fejlene og forhåbentlig undgå, at der sker en "rigtig" ulykke, siger Charlotte Lennert-Petersen.

Samtidig understeger hun, at det er vigtigt, at virksomhedsejeren går forrest i arbejdet og viser et godt eksempel for deres ansatte. Det betyder blandt andet, at man som leder også sætter sikkerheden i højsædet, når der er rigtig travlt i firmaet.

Ulykker og sygdom i medarbejderstaben koster danske virksomheder dyrt i form af erstatninger, sygefravær og forsikringspræmier.

Samtidig er arbejdsulykker med til at skabe et dårligt klima internt i virksomheden og kan i værste fald skade renommeet udadtil.

I 2005 måtte dansk erhvervsliv via sine forsikringsselskaber således hoste op med godt 3,7 milliarder kroner i erstatning for de i alt 37.501 arbejdsskader, der skete det år. Det er næsten en fordobling siden 2001, hvor erhvervslivet og dets forsikringsselskaber slap med at betale 1.9 milliarder kroner.

Men en stor del af de mange præmie- og erstatningskroner, der hvert år ruller ud af virksomhederne, kunne være sparet. Ifølge underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Thomas Philbert Nielsen ligger nøglen til at reducere de tårnhøje udgifter især i det forebyggende arbejde. Han mener derfor, at danske virksomheder med fordel kan sætte arbejdsmiljøet højt på dagsordenen.

Lær af dine fejl

- En ting er jo at handle, når skaden er sket. Men vi mener, det er langt vigtigere, at virksomhederne koncentrerer sig om det forebyggende arbejde, og her spiller arbejdsmiljøet en helt central rolle. Hvis leder og medarbejdere samarbejder om at skabe et bedre arbejdsmiljø, vil det kunne forhindre mange af de ulykker, der sker i dag, påpeger han.

Fra 2003 til 2005 er 2.264 flere medarbejdere kommet til skade i forbindelse med deres arbejde, og ud over det forebyggende arbejde peger DA på, at virksomheder bør få sig en god arbejdsskadeforsikring.

Selv om det er lovpligtigt med sådan en forsikring, kan der nemlig godt være stor forskel på, hvad de enkelte forsikringer koster.

Med hensyn til at forebygge nævner både DA og Arbejdstilsynet (AT) endnu et redskab til at reducere ulykker, nemlig at lave en sikkerhedsorganisation i virksomheden. På den måde skaber arbejdspladsen en kollektiv forståelse for, at problemet med skader kun kan løses gennem en fælles indsats.

Samtidig mener konsulent Charlotte Lennert-Petersen fra Dansk Industri, at virksomheder med fordel kan oprette et arkiv over alle de gange, hvor det var tæt på at gå galt.

- Man kan kalde det en nærved-liste, og her skal firmaerne så internt registrere alle de gange, hvor der var lige ved at ske et uheld eller en ulykke. På den måde kan virksomhederne lære af fejlene og forhåbentlig undgå, at der sker en "rigtig" ulykke, siger Charlotte Lennert-Petersen.

Samtidig understeger hun, at det er vigtigt, at virksomhedsejeren går forrest i arbejdet og viser et godt eksempel for deres ansatte. Det betyder blandt andet, at man som leder også sætter sikkerheden i højsædet, når der er rigtig travlt i firmaet.

Ulykker og sygdom i medarbejderstaben koster danske virksomheder dyrt i form af erstatninger, sygefravær og forsikringspræmier.

Samtidig er arbejdsulykker med til at skabe et dårligt klima internt i virksomheden og kan i værste fald skade renommeet udadtil.

I 2005 måtte dansk erhvervsliv via sine forsikringsselskaber således hoste op med godt 3,7 milliarder kroner i erstatning for de i alt 37.501 arbejdsskader, der skete det år. Det er næsten en fordobling siden 2001, hvor erhvervslivet og dets forsikringsselskaber slap med at betale 1.9 milliarder kroner.

Men en stor del af de mange præmie- og erstatningskroner, der hvert år ruller ud af virksomhederne, kunne være sparet. Ifølge underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Thomas Philbert Nielsen ligger nøglen til at reducere de tårnhøje udgifter især i det forebyggende arbejde. Han mener derfor, at danske virksomheder med fordel kan sætte arbejdsmiljøet højt på dagsordenen.

Lær af dine fejl

- En ting er jo at handle, når skaden er sket. Men vi mener, det er langt vigtigere, at virksomhederne koncentrerer sig om det forebyggende arbejde, og her spiller arbejdsmiljøet en helt central rolle. Hvis leder og medarbejdere samarbejder om at skabe et bedre arbejdsmiljø, vil det kunne forhindre mange af de ulykker, der sker i dag, påpeger han.

Fra 2003 til 2005 er 2.264 flere medarbejdere kommet til skade i forbindelse med deres arbejde, og ud over det forebyggende arbejde peger DA på, at virksomheder bør få sig en god arbejdsskadeforsikring.

Selv om det er lovpligtigt med sådan en forsikring, kan der nemlig godt være stor forskel på, hvad de enkelte forsikringer koster.

Med hensyn til at forebygge nævner både DA og Arbejdstilsynet (AT) endnu et redskab til at reducere ulykker, nemlig at lave en sikkerhedsorganisation i virksomheden. På den måde skaber arbejdspladsen en kollektiv forståelse for, at problemet med skader kun kan løses gennem en fælles indsats.

Samtidig mener konsulent Charlotte Lennert-Petersen fra Dansk Industri, at virksomheder med fordel kan oprette et arkiv over alle de gange, hvor det var tæt på at gå galt.

- Man kan kalde det en nærved-liste, og her skal firmaerne så internt registrere alle de gange, hvor der var lige ved at ske et uheld eller en ulykke. På den måde kan virksomhederne lære af fejlene og forhåbentlig undgå, at der sker en "rigtig" ulykke, siger Charlotte Lennert-Petersen.

Samtidig understeger hun, at det er vigtigt, at virksomhedsejeren går forrest i arbejdet og viser et godt eksempel for deres ansatte. Det betyder blandt andet, at man som leder også sætter sikkerheden i højsædet, når der er rigtig travlt i firmaet.