Foto: Ikke oplyst

Nemme energibesparelser i ejendomme

Danske ejendomme drives ikke energieffektivt. Det betyder omvendt, at der er mange lavthængende frugter, når ejerne giver sig i kast med energibesparelser.

CPH Business Park på Stamholmen i Hvidovre udstråler effektivitet mere end egentlig skønhed.

Bøje Nielsens grønne mammutbyggeri i glas og beton fra 1982 er Danmarks, og måske Nordens, største kontorhus. De i alt 66.000 kvadratmeter giver plads til 36 forskellige lejere.

Men om bygningen også er energieffektiv, og om den grønne farve også går an som metafor i en nutidig optik, bliver nu sat på prøve. Ejeren, Valad Property Group, har udvalgt bygningen til et pilotprojekt, der skal afklare, om man med simple midler kan spare en betydelig del af energiudgifterne.

Målsætningen er en besparelse i forbruget på mindst 10 procent.

Straks tjent hjem

Pilotprojektet bliver gennemført efter rådgivning fra Cowi, der argumenterer for, at langt de fleste ejere af ejendomme, der ikke er helt nybyggede, har mulighed for at høste meget store besparelser ved investeringer, der har tjent sig selv hjem allerede inden for det første år.

Det handler om noget så simpelt som at optimere de forskellige køle- og lysanlæg. At sørge for, at der er slukket for lys og varme i de lokaler, der alligevel ikke er folk i. I princippet allerede en målsætning, som de fleste har på papiret, og som det i dagligdagen er varmemesterens opgave at sørge for, bliver ført ud i livet.

Sådan fungerer det bare ikke i praksis, mener man hos Cowi.

- Fokus ligger bare et andet sted. Der kommer varme ud af radiatorerne og lys ud af lamperne, og så er der ikke nogen, der klager, siger udviklingschef Laila Stub, der også anfører, at mange varmemestre ikke er tilstrækkeligt uddannet til at optimere de energiforbrugende anlæg.

Erfaringer opsamles

Om Cowi har ret i sin påstand, bliver altså nu testet i CPH Business Park.

- Det overraskede mig, at konsulenterne mener, at der er så meget at spare. Jeg kan godt være lidt skeptisk. Men viser det sig at være rigtigt, har vi vist over for os selv og vores investorer, at vi kan gøre det bedre, siger Mikael Arne Fogemann, head of asset management i Valad Property Group.

Viser det sig efter pilotprojektet, at der et potentiale for energibesparelser, så vil man benytte erfaringerne til opstille en model, der vil blive rullet ud til hele Valad Property Groups portefølje i Norden.

Komkurrencedygtig

I Danmark er det normalt lejerne selv, der betaler energiudgifterne, og derfor får gruppen ikke umiddelbart selv gavn af sine investeringer i besparelser.

- Men der er to grunde til, at vi alligevel gør det, selv om vi ikke har noget direkte incitament. Det ene handler om at være konkurrencedygtige over for lejerne, som både af hensyn til image og økonomi ønsker lave energiudgifter. Det andet er, at vi på grund af krisen kan vente en større tomgang, og i de lokaler, der ikke er udlejet, er det jo os selv, der betaler for energiforbruget, forklarer Mikael Arne Fogemann.

Fire projekter

Pilotprojektet i CPH Business Park er delt op i fire delprojekter:

Registrering af tekniske anlæg. Der skal udarbejdes manualer til dem, som i dagligdagen betjener anlæggene, således at man sikrer, at de tekniske anlæg drives optimalt.

Automatiske tænd/sluk-anlæg. Man går ejendommen igennem og lokaliserer, hvor der med fordel kan installeres følere og timere til at regulere varme og lys.

Kølingsprojekt. Indeklimaet i CPH Business Park bliver reguleret blandt andet af et stort, gammelt køleanlæg i kælderen. Dette anlæg skal gås efter i sømmene for at se, om ny teknologi kan forbedre energieffektiviteten.

Indregulering af varmeanlæg og udskiftning af cirkulationspumper.

Alle fire delprojekter ventes at have en tilbagebetalingstid på mindre end et år. Hvis det fungerer, er der andre ting, man også kan gøre, og som med en tilbagebetalingstid på få år også er fordelagtige, når man ser lejer og udlejers økonomi under et. Men det er ting, som også typisk er lidt mere besværlige, fordi de kræver et samarbejde mellem lejer og udlejer. De fire delprojekter, der nu er sat i søen, kan Valad Property Group gennemføre uden at skulle involvere lejerne.

Viser det sig, at pilotprojektet lever op til forventningerne, har det store perspektiver – ikke blot for CPH Business Park og Valad Property Group, men også for de politiske målsætninger på klimaområdet.

40 procent af Danmarks energiforbrug anvendes i bygninger, så en nem besparelse på 10 procent i erhvervsejendomme vil i sig selv reducere det samlede energiforbrug herhjemme betragteligt.”

Også på Erhvervsbladet.dk

Download gratis erhvervsbøger

Find et nyt lokale eller lej et overskydende lokale ud her

Find et nyt erhvervskøretøj her Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden

Powered by Disqus



ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.

Lavthængende frugter
De nemmeste besparelser er også de største. Det er budskabet, når Cowi skal sælge sine konsulentydelser på området. Skemaet over mulige besparelser ved forskellige investeringer har Cowi primært opstillet med udgangspunkt i eksemplet CPH Business Park. Men udviklingschef Laila Stub fortæller, at det er det typiske billede, man ser rundt omkring: - Der er en del lavthængende frugter, hvis ejendomsejere vil spare på energien, og den frugt, som hænger allerlavest, er i mange tilfælde også den største: - En driftsmæssig optimering af de tekniske anlæg, så alle knapper og målere er stillet, som de skal, vil ofte være tjent hjem allerede efter få måneder. Som en tommelfingerregel skønner Cowi, at bygninger fra før 1992 har et samlet potentiale for energibesparelser på 15-30 procent, hvoraf godt halvdelen skal findes i ventilationsanlæg.

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

NemID gav adgang til anden persons konto

13:28 |  Kritikere har påpeget, at NemID har flere mulige svagheder, der kan udnyttes. Nu er den første konkrete fejl opstået.

Enmands-firma laver overskud på ti millioner

16:03 |  De store investeringsfonde på den nordiske elbørs er slået af jysk enmands-firma, der nu vil åbne selskabet for professionelle investorer.

Sådan får du held med dit firma

14:18 |  Amerikansk netværks-guru gav flere hundrede virksomhedsejere og iværksættere genvejen til succes, da han kickstartede stor netværks-konference.

Her er skrivebordslampen, designet af Yaacov Kaufman, der helt sikkert vækker jubel hos dem, der arbejder med rør og slanger, når de ikke lige sidder ved skrivebordet. Foto: PR-foto:

5 fede lamper til skrivebordet

06:11 |  Her er fem bud på lamper, der gør hverdagen lidt lysere, og skrivebordet smartere.

Udbud med krav om lærlinge

12:12 |  Transportministeren støtter krav om lærlinge ved udbud af store, statslige bygge- og anlægsprojekter.

ParadIs rykker ind i Magasin

12:31 |  Den populære forretningskæde ParadIs åbner sin første afdeling i et butikscenter i Magasin i København.

Det skal koste at glemme aftaler

12:55 |  En række selvstændige som restauranter, værksteder og tandlæge kender alt for godt til kunder, der glemmer at møde op. Nu strammes kursen op.

Andre tophistorier