Påstanden om, at nogle kommuner ulovligt bruger byggesagsgebyrer til at vedligeholde deres egne bygninger, er helt ude i hampen. Sådan lyder forsvaret fra flere kommuner efter en ny undersøgelse fra DI har afdækket kæmpe forskelle i virksomhedernes byggesagsgebyrer.

Kommunerne forsvarer sig med, at taksterne er lokalpolitisk bestemt.

Påstanden om, at nogle kommuner ulovligt bruger byggesagsgebyrer til at vedligeholde deres egne bygninger, er helt ude i hampen. Sådan lyder forsvaret fra flere kommuner efter en ny undersøgelse fra DI har afdækket kæmpe forskelle i virksomhedernes byggesagsgebyrer.

Kommunerne forsvarer sig med, at taksterne er lokalpolitisk bestemt.

- Nogle byråd ønsker at lade virksomhederne betale en stor andel af sagens administrationsomkostninger, mens andre lader skatteborgerne stå for det. Vi målet gebyret ud fra byggeriets omkostninger, og det er fra politisk hold bestemt, hvor stor en procentdel virksomhederne skal betale, siger Per Hard Poulsen, vicedirektør i Teknisk Direktorat i Frederiksberg Kommune.

Penge hober sig ikke op

Netop her er det over 1000 procent dyrere at bygge eksempelvis en kontorbygning end i de billigste kommuner. Alligevel afviser kommunen at tjene på gebyrene.

- Vores udgifter til byggesagsbehandling i år løber op i omkring syv millioner. Men fordi byggerierne er relativt små og billige, så bliver gebyrindtægterne kun på to millioner. Andre år er det anderledes, men det er helt i tråd med loven, forklarer Per Hard Poulsen.

Den forklaring er også landets billiste kommune, Åbenrå, helt på linje med.

- Samtidig skal man huske, at en kontorbygning på en jysk mark er noget mere simpel at behandle, end en bygning i Københavnsområdet, blandt andet fordi der er flere naboer, som skal høres, siger Jane Petersen, fagkoordinator i Teknik og Miljøafdelingen.

Ny byggelov giver mere bureaukrati

I et forsøg på at lette kommunernes sagsbehandling har regeringen ændret loven, så kommunerne ikke længere skal godkende de tekniske installationer indvendigt i nye bygninger, som eksempelvis indeklima. Men loven vil ifølge KL ikke gøre livet lettere for kommunerne. Hvis der efterfølgende er klager, så skal kommunen nemlig alligevel behandle sagen forfra, fremhæver fuldmægtig Jannik Egelund.

Påstanden om, at nogle kommuner ulovligt bruger byggesagsgebyrer til at vedligeholde deres egne bygninger, er helt ude i hampen. Sådan lyder forsvaret fra flere kommuner efter en ny undersøgelse fra DI har afdækket kæmpe forskelle i virksomhedernes byggesagsgebyrer.

Kommunerne forsvarer sig med, at taksterne er lokalpolitisk bestemt.

- Nogle byråd ønsker at lade virksomhederne betale en stor andel af sagens administrationsomkostninger, mens andre lader skatteborgerne stå for det. Vi målet gebyret ud fra byggeriets omkostninger, og det er fra politisk hold bestemt, hvor stor en procentdel virksomhederne skal betale, siger Per Hard Poulsen, vicedirektør i Teknisk Direktorat i Frederiksberg Kommune.

Penge hober sig ikke op

Netop her er det over 1000 procent dyrere at bygge eksempelvis en kontorbygning end i de billigste kommuner. Alligevel afviser kommunen at tjene på gebyrene.

- Vores udgifter til byggesagsbehandling i år løber op i omkring syv millioner. Men fordi byggerierne er relativt små og billige, så bliver gebyrindtægterne kun på to millioner. Andre år er det anderledes, men det er helt i tråd med loven, forklarer Per Hard Poulsen.

Den forklaring er også landets billiste kommune, Åbenrå, helt på linje med.

- Samtidig skal man huske, at en kontorbygning på en jysk mark er noget mere simpel at behandle, end en bygning i Københavnsområdet, blandt andet fordi der er flere naboer, som skal høres, siger Jane Petersen, fagkoordinator i Teknik og Miljøafdelingen.

Ny byggelov giver mere bureaukrati

I et forsøg på at lette kommunernes sagsbehandling har regeringen ændret loven, så kommunerne ikke længere skal godkende de tekniske installationer indvendigt i nye bygninger, som eksempelvis indeklima. Men loven vil ifølge KL ikke gøre livet lettere for kommunerne. Hvis der efterfølgende er klager, så skal kommunen nemlig alligevel behandle sagen forfra, fremhæver fuldmægtig Jannik Egelund.

Påstanden om, at nogle kommuner ulovligt bruger byggesagsgebyrer til at vedligeholde deres egne bygninger, er helt ude i hampen. Sådan lyder forsvaret fra flere kommuner efter en ny undersøgelse fra DI har afdækket kæmpe forskelle i virksomhedernes byggesagsgebyrer.

Kommunerne forsvarer sig med, at taksterne er lokalpolitisk bestemt.

Påstanden om, at nogle kommuner ulovligt bruger byggesagsgebyrer til at vedligeholde deres egne bygninger, er helt ude i hampen. Sådan lyder forsvaret fra flere kommuner efter en ny undersøgelse fra DI har afdækket kæmpe forskelle i virksomhedernes byggesagsgebyrer.

Kommunerne forsvarer sig med, at taksterne er lokalpolitisk bestemt.

- Nogle byråd ønsker at lade virksomhederne betale en stor andel af sagens administrationsomkostninger, mens andre lader skatteborgerne stå for det. Vi målet gebyret ud fra byggeriets omkostninger, og det er fra politisk hold bestemt, hvor stor en procentdel virksomhederne skal betale, siger Per Hard Poulsen, vicedirektør i Teknisk Direktorat i Frederiksberg Kommune.

Penge hober sig ikke op

Netop her er det over 1000 procent dyrere at bygge eksempelvis en kontorbygning end i de billigste kommuner. Alligevel afviser kommunen at tjene på gebyrene.

- Vores udgifter til byggesagsbehandling i år løber op i omkring syv millioner. Men fordi byggerierne er relativt små og billige, så bliver gebyrindtægterne kun på to millioner. Andre år er det anderledes, men det er helt i tråd med loven, forklarer Per Hard Poulsen.

Den forklaring er også landets billiste kommune, Åbenrå, helt på linje med.

- Samtidig skal man huske, at en kontorbygning på en jysk mark er noget mere simpel at behandle, end en bygning i Københavnsområdet, blandt andet fordi der er flere naboer, som skal høres, siger Jane Petersen, fagkoordinator i Teknik og Miljøafdelingen.

Ny byggelov giver mere bureaukrati

I et forsøg på at lette kommunernes sagsbehandling har regeringen ændret loven, så kommunerne ikke længere skal godkende de tekniske installationer indvendigt i nye bygninger, som eksempelvis indeklima. Men loven vil ifølge KL ikke gøre livet lettere for kommunerne. Hvis der efterfølgende er klager, så skal kommunen nemlig alligevel behandle sagen forfra, fremhæver fuldmægtig Jannik Egelund.

Påstanden om, at nogle kommuner ulovligt bruger byggesagsgebyrer til at vedligeholde deres egne bygninger, er helt ude i hampen. Sådan lyder forsvaret fra flere kommuner efter en ny undersøgelse fra DI har afdækket kæmpe forskelle i virksomhedernes byggesagsgebyrer.

Kommunerne forsvarer sig med, at taksterne er lokalpolitisk bestemt.

- Nogle byråd ønsker at lade virksomhederne betale en stor andel af sagens administrationsomkostninger, mens andre lader skatteborgerne stå for det. Vi målet gebyret ud fra byggeriets omkostninger, og det er fra politisk hold bestemt, hvor stor en procentdel virksomhederne skal betale, siger Per Hard Poulsen, vicedirektør i Teknisk Direktorat i Frederiksberg Kommune.

Penge hober sig ikke op

Netop her er det over 1000 procent dyrere at bygge eksempelvis en kontorbygning end i de billigste kommuner. Alligevel afviser kommunen at tjene på gebyrene.

- Vores udgifter til byggesagsbehandling i år løber op i omkring syv millioner. Men fordi byggerierne er relativt små og billige, så bliver gebyrindtægterne kun på to millioner. Andre år er det anderledes, men det er helt i tråd med loven, forklarer Per Hard Poulsen.

Den forklaring er også landets billiste kommune, Åbenrå, helt på linje med.

- Samtidig skal man huske, at en kontorbygning på en jysk mark er noget mere simpel at behandle, end en bygning i Københavnsområdet, blandt andet fordi der er flere naboer, som skal høres, siger Jane Petersen, fagkoordinator i Teknik og Miljøafdelingen.

Ny byggelov giver mere bureaukrati

I et forsøg på at lette kommunernes sagsbehandling har regeringen ændret loven, så kommunerne ikke længere skal godkende de tekniske installationer indvendigt i nye bygninger, som eksempelvis indeklima. Men loven vil ifølge KL ikke gøre livet lettere for kommunerne. Hvis der efterfølgende er klager, så skal kommunen nemlig alligevel behandle sagen forfra, fremhæver fuldmægtig Jannik Egelund.

Påstanden om, at nogle kommuner ulovligt bruger byggesagsgebyrer til at vedligeholde deres egne bygninger, er helt ude i hampen. Sådan lyder forsvaret fra flere kommuner efter en ny undersøgelse fra DI har afdækket kæmpe forskelle i virksomhedernes byggesagsgebyrer.

Kommunerne forsvarer sig med, at taksterne er lokalpolitisk bestemt.

- Nogle byråd ønsker at lade virksomhederne betale en stor andel af sagens administrationsomkostninger, mens andre lader skatteborgerne stå for det. Vi målet gebyret ud fra byggeriets omkostninger, og det er fra politisk hold bestemt, hvor stor en procentdel virksomhederne skal betale, siger Per Hard Poulsen, vicedirektør i Teknisk Direktorat i Frederiksberg Kommune.

Penge hober sig ikke op

Netop her er det over 1000 procent dyrere at bygge eksempelvis en kontorbygning end i de billigste kommuner. Alligevel afviser kommunen at tjene på gebyrene.

- Vores udgifter til byggesagsbehandling i år løber op i omkring syv millioner. Men fordi byggerierne er relativt små og billige, så bliver gebyrindtægterne kun på to millioner. Andre år er det anderledes, men det er helt i tråd med loven, forklarer Per Hard Poulsen.

Den forklaring er også landets billiste kommune, Åbenrå, helt på linje med.

- Samtidig skal man huske, at en kontorbygning på en jysk mark er noget mere simpel at behandle, end en bygning i Københavnsområdet, blandt andet fordi der er flere naboer, som skal høres, siger Jane Petersen, fagkoordinator i Teknik og Miljøafdelingen.

Ny byggelov giver mere bureaukrati

I et forsøg på at lette kommunernes sagsbehandling har regeringen ændret loven, så kommunerne ikke længere skal godkende de tekniske installationer indvendigt i nye bygninger, som eksempelvis indeklima. Men loven vil ifølge KL ikke gøre livet lettere for kommunerne. Hvis der efterfølgende er klager, så skal kommunen nemlig alligevel behandle sagen forfra, fremhæver fuldmægtig Jannik Egelund.