Jordvarme er en kold fornøjelse

Den strenge vinter sætter moderne jordvarmeanlæg på en hård prøve. Mange ejendomme er uegnede til jordvarme på grund af for ringe isolering.

Tykke sokker, en ekstra fleecesweater og fuldt blus på brændeovnen. Sådan er situationen i mange danske hjem, der inden for de sidste par år har skiftet oliefyret ud med et jordvarmeanlæg.

Når frosten over længere tid for alvor bider i jorden må mange private sande, at jordvarme ikke giver den samme varme, som da oliefyret stod i fyrrummet og tog sig af at varme vandet til radiatorerne op.

Det mærker man blandt andet hos Bolius, der hver dag får henvendelser fra husejere, der fryser bravt, mens de bander over at have investeret penge i en opvarmningsform, der under en streng vinter ikke kan levere varme nok.

Årsagen til, at jordvarme i mange tilfælde må give op i kulden, skal findes i en kombination af dårlig isolering af husene og mangelfuld rådgivning inden skiftet til jordvarme.

- Jordvarme er godt til højisolerede boliger, men meget dårligt til gamle huse, og det finder mange forbrugere først ud af, når vi har en lang periode, som nu, med hård frost, vurderer rådgivningschef Per Grunert, Bolius.

Han oplever i øjeblikket, hvordan Bolius får mange henvendelser fra frysende boligejere, der ikke kan forstå, at jordvarmeanlægget ikke kan give varme nok i radiatorerne.

Godt image

Gennem de seneste år har mange boligejere skrottet oliefyret og lagt slanger i jorden til et nyt jordvarmeanlæg. Hos Bolius får man ofte henvendelser fra boligejere, der skal bygge om og derfor ønsker at se på energiforbedringer. Mange har hørt, at man ved at investere i jordvarme kan spare på varmeregningen og samtidig gøre noget godt for klimaet i form af et mindre CO2-udslip.

- Men har man et gammelt hus, så glem jordvarme, medmindre huset bliver gennemisoleret ved samme lejlighed, siger han.

Hvor nyt huset skal være, for at jordvarme er en god løsning, er det svært at sætte et præcist årstal på. Men er huset mere end ti år gammelt, skal man kigge meget nøje på graden af isolering. For at benytte jordvarme med et godt resultat, råder Bolius til, at man som minimum har 150 mm isolering i ydervægge samt 300 mm på loft og mod kælder.

Med til billedet af jordvarme hører også, at radiatorerne skal være dimensioneret til en lavere temperatur.

I Dansk Byggeri kender klimachef Jonas Møller også til jordvarmens begrænsninger, når vinteren, som nu, byder på langvarige perioder med temperaturer under nul.

- Man skal tænke sig godt om, inden man blot beslutter sig for at skrotte sit nuværende oliefyr og skifte til jordvarme. Når folk med jordvarme fryser nu, skyldes det, at jordvarme er god til milde vintre, men ikke når det er rigtig koldt, siger han.

Tilskud på vej

Antallet af ejendomme, der vil skrotte det gamle oliefyr, ventes at stige i løbet af foråret, når en ny skrotningsordning for oliefyr træder i kraft 1. marts.

De endelige regler for ordningen er lige nu under udarbejdelse i Energistyrelsen, men det ligger fast, at man kan få 20.000 kr. i tilskud til et jordvarme-system, hvis man skrotter sit gamle oliefyr.

Der gives også tilskud til solvarmeanlæg kombineret med et nyt fyr, f.eks. et olie-, naturgas- eller træpille-fyr. Der gives dog kun tilskud til selve solvarmeanlægget.

Opretter forbindelse til Facebook...
Connect to Facebook
(Henter status...)

Hvad tænker du om historien?

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:


Send artiklen til Facebook side

Del "" på Facebook.

NYHEDSBREV 

Modtag nyheder på
e-mail hver morgen

MOBIL 

Modtag link til nyheder direkte på mobilen

Tophistorie

To døde koster 50.000 kroner i bøde

19.03.10 - 12:01 |  To søfolk døde ombord på skib, hvorefter Søfartsstyrelsen politianmeldte rederiet på grund af manglende fokus og sikkerhed på skibet.

Byrødder og håndværkere begraver stridsøkse

19.03.10 - 11:14 |  Små håndværkere på Kalundborg-egnen skældte lokalpolitikerne ud, fordi de reelt var afskåret fra at byde på et stort skolebyggeri. Nu er striden bilagt med en model, der synliggør kommunens udbud.

Jobkrise rammer elitefodbold

19.03.10 - 14:37 |  Færre sponsorer og faldende indtægter fra spillersalg til udlandet betød seks procent færre kontraktspillere i 2009.

Kranfirma går til kamp mod konkurs-rygter

19.03.10 - 13:43 |  Et sjællandsk kranfirma er så træt af rygter om betalingsstandsning, at det tager til genmæle i et ekstraordinært nyhedsbrev fra det lokale erhvervsråd.

Denne multifunktionsoplader er den ene af de seks farvoritter på ErhvervsBladet. Se resten i billedserien.Foto: Idapt Foto: Ikke oplyst

Seks favoritter til hjemmekontoret

19.03.10 - 06:09 |  ErhvervsBladet har i denne uge udvalgt seks ting, der kan være anvendelige på hjemmekontoret.

Fremtidsfabrik for iværksættere

19.03.10 - 15:11 |  Projekt til 25 millioner kroner skal hjælpe iværksættere i gang

Tysk lobby vil stoppe modulvogntog

19.03.10 - 13:29 |  Organisationen ”No Mega Trucks” vil gøre forsøg med specialtransporter over den dansk-tyske grænse ulovlig.

Ærer afdød golfven til fordel for velgørenhed

19.03.10 - 14:26 |  En gruppe århusianere ærer deres afdøde ven med en pay and play golfturnering til fordel for kræftens bekæmpelse.

Andre tophistorier