Flere påbud på arbejdspladserne er udtryk for, at den samlede indsats, inklusive rådgivning og vejledning, er blevet styrket. Det er meldingen fra Arbejdstilsynet til en bekymret byggebranche.
Siden sidste efterår har Arbejdstilsynet gennemført såkaldte nålestiksaktioner på 130 byggepladser.
Det har ført til cirka 95 påbud om at ændre konkrete arbejdsprocesser eller - mere sjældent - forbud mod at lade arbejdet gå videre. Det oplyser Arbejdstilsynet.
Det svarer til, at gennemsnitligt tre ud af fire byggepladser har fået det gule eller røde kort, og det er betydeligt flere end ved de sædvanlige, store aktioner, som Arbejdstilsynet gennemfører hvert kvartal. Her griber Arbejdstilsynet typisk ind på cirka hver anden byggeplads.
Går efter farlige fejl
Selv uden at kende de konkrete tal havde Dansk Byggeri godt mærket ændringen, og man har tolket det sådan, at Arbejdstilsynet skruede bissen på og koncentrerede sig om sin rolle som tilsynsmyndighed, i modsætning til at være vejledende.
Men det er en misforståelse, fortæller tilsynschef Gitte Møller Nielsen.
- Samtidig med, at vi begyndte på nålestik-aktionerne, indførte vi også dialogmøder med byggevirksomhederne. Så vi har aldrig givet så meget rådgivning og vejledning, som vi giver nu, siger Gitte Møller Jensen.
Den højere frekvens af påbud og forbud skyldes ifølge hende primært, at man går målrettet efter nogle arbejdsmiljøproblemer, der kan resultere i dødsulykker og alvorlige ulykker. Det gælder nedstyrtningsfare og faldrisiko. Dertil kommer, at byggepladserne i nålestik-aktionerne ikke er udvalgt helt så tilfældigt som ved de kvartalsvise aktioner.
- De er udvalgt i geografisk afgrænsede områder, eksempelvis en by, og de er udvalgt efter, at der arbejdes i højden, siger Gitte Møller Jensen.
Nålestikaktionerne blev sat i gang af beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg sidste efterår. Indtil nu har der været ni af dem, og planen er, at konceptet skal fortsætte i hvert fald året ud.
I Dansk Byggeri har arbejdsmiljø Mette Møller Nielsen fortsat et lidt andet indtryk af, hvad der reelt foregår. I hvert fald nogle steder i landet er det hendes klare indtryk, at de lokale medarbejdere i Arbejdstilsynet har forstået den politiske melding sådan, at der skal køres strengt efter bogen, så der også bliver givet påbud ved bagatelagtige sager.
Men i sig selv har Dansk Byggeri ikke indvendinger mod et mere hyppigt tilsyn.
- Vi håber bare, at der også kommer mere tilsyn med byggeherrer og projekterende. Og vi sætter stor pris på, at der bliver afholdt dialogmøder, siger Mette Møller Nielsen.
Et ømt punkt
Ude i byggevirksomhederne er sikkerheden et ømt punkt. Der er af naturlige grunde stor opmærksomhed på det blandt medarbejderne, og som en tendens, der skyller ind fra udlandet, er en lav ulykkesfrekvens også i stigende grad en parameter, som kunderne inddrager, når de vælger en entreprenør.
Hoffmann, for eksempel, kender denne tendens fra sin norske moderkoncern Veidekke.
Veidekke havde på det punkt et dårligt år i 2009, hvor der var tre dødsulykker i koncernens regi.
Hofmann, derimod, kunne se ulykkesfrekvensen, målt som små eller store arbejdsskader pr. million arbejdstimer, falde til 7. Det tal har tidligere ligget helt oppe omkring 50.
Hofmanns bestræbelser på at nedbringe ulykkesfrekvensen omfatter blandt andet præmiering af afdelinger og personer, der har været særligt gode til at holde en høj sikkerhed.
Adm. direktør Torben Bjørk Nielsen oplyser, at han nu vil tage initiativ til at udbrede disse »konkurrencer« på tværs af branchens virksomheder, så det bliver muligt at lære ikke blot af egne erfaringer, men også konkurrenternes erfaringer.
Også CG Jensen har sat en række initiativer i gang under overskriften »arbejdsmiljø i øjenhøjde«. Det har været med til at bringe ulykkesfrekvensen for 2009 helt ned på 5,6.
