Mange interessante virksomheder bliver i disse måneder tabt på gulvet, fordi venturefondene tøver med at sætte deres
mange milliarder på spil.
Ventureselskaberne mangler ikke penge. Tværtimod. Den risikovillige kapital øremærket
til investeringer i vækstvirksomheder hober sig op i landets venturefonde.
Ifølge den seneste opgørelse
fra den statslige venturefond, Vækstfonden, lå der ved årets begyndelse 2,5 mia. kr. i kassen hos ventureselskaber
og ventede på at blive investeret.
Siden da er der via nyoprettede ventureselskaber kommet yderligere 3,6 mia. kr. i puljen.
Venturefondene
er ikke risikovillige nok, mener Vækstfonden, der skarpt kritiserer ventureselskaberne for at være for tilbageholdende
med nye investeringer.
Lav risikovillighed
- Der er en unaturlig lav risikovillighed hos ventureselskaberne lige nu, og
det på trods af, at mange af de forretningsplaner, der bliver lavet i dag er væsentlig bedre end dem, vi så, da
it-bølgen var på sit højeste, siger venturechef Martin Vang, Vækstfonden.
Han opfordrer derfor ventureselskaberne
til at påtage sig den risikovillighed, som Martin Vang mener burde være en naturlighed i branchen.
- I stedet for
at vente på, at fremgangen kommer af sig selv, burde selskaberne vise en større vilje til at være med til at ændre
på tingene, siger han.
Den primære årsag til forsigtigheden er, at markedet er ramt af exit-problemer, mener
en af de store internationale aktører på markedet, 3i Danmark, der for nyligt gik ind i Danmark med 800 mio. kr. til
private
equity-investeringer.
- Den generelle recession skaber en situation, hvor det er vanskeligt at foretage børsnoteringer,
og det betyder at der i øjeblikket skal tænkes i nye strategier for investeringerne, siger administrerende direktør
Ole Hauskov, 3i Danmark, der erkender, at man er meget mere kritisk over for forretningsplanerne end tidligere.
Venture-eksplosion
Der
er i dag 26,1 mia. kr. under forvaltning i landets 73 venture- og private equity-selskaber. I 1999 var der 49 selskaber og 10,7 mia.
kr. i puljen.
Markedet for ventureinvesteringer eksploderede for alvor lige før den økonomiske nedtur, og det
betyder, at mange af investeringsselskaberne er etableret lige før it-boblen bristede, og det har haft den effekt, at kapitalstærke
investorer lige akkurat nåede at oprette fonde med betydelige mængder kapital inden markedet kollapsede og pessimismen
ramte økonomien.
- Det vil sige, at da selskaberne for alvor skulle i gang med at investere deres penge, så sprang
boblen, og nu sidder selskaberne tilbage med en masse uinvesterede penge, siger Jan Larsen, LNP Market Development.
Ventureselskaberne
lægger da heller ikke skjul på, at der er penge nok i branchen som helhed i øjeblikket, selv om enkelte selskaber,
eksempelvis 2M Invest, har problemer på grund af en meget smal it-koncentreret portefølje.
2M Invest er i øjeblikket
nødt til at bruge mange af de likvide midler, der er øremærket til nye porteføljevirksomheder for at holde
liv i de eksisterende it-virksomheder.
Men står man med en god idé, som man tror kan udvikle sig til en interessant
virksomhed skal man ikke lade sig slå ud af manglen på risikovillige investorer, lyder det fra flere rådgivere i
branchen.
- Man skal bruge tiden til at få etableret sig med et meget lavt budget, få nogle kunder og udvikle en
forretningsstrategi, siger stifteren af Vigilante, og nuværende business angel, Ulf Munkedal.
- Når der så
begynder at ske noget på markedet igen, så er man lige de skridt foran, der kan betyde, at man kan få sig en rigtig
god forretning, siger han.
