Skatterådet: Ikke al arbejdsgiverbetalt uddannelse er skattefri

Skatterådet har for nylig taget stilling til, om virksomheder kunne tilbyde kurser i kompetence- og samarbejdsudvikling henholdsvis kurser i familierådgivning og familieterapi til medarbejderne, uden at disse blev beskattet af det.

Skatterådet fastslog, at de kurser, der har til formål at styrke og udvikle kompetencer hos de ansatte eller ledelsen til at håndtere eller løse konflikter på arbejdspladsen, kunne tilbydes til medarbejderne uden beskatning efter reglen om skattefri arbejdsgiverbetalt uddannelse.

Det er imidlertid ikke al arbejdsgiverbetalt uddannelse, kurser mv., der er gjort skattefri. Skattefriheden afgrænses af, at der ikke er skattefrihed, "når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren."

De kurser, der havde familierådgivning og familieterapi som formål, kunne således ikke tilbydes medarbejderne uden beskatning. Disse kurser måtte efter SKAT's opfattelse anses udelukkende at have privat karakter, da rådgivning og terapi vedrørende relationer i de ansattes familier netop ikke havde det nødvendige erhvervsmæssige islæt.

Afgørelsen illustrerer det dilemma, som både arbejdsgivere, medarbejdere og formentlig også skattemyndighederne står i, når de skal bedømme den slags sager.

Der mangler en klar skillelinje
Danske arbejdspladser har i stigende grad fokus på medarbejderne som "det hele menneske". Skattelovgivningen følger dog ikke altid med.

Erkendelsen af medarbejderen som det hele menneske giver oftere og oftere udfordringer både i forhold til de ansættelsesretlige og de skatteretlige perspektiver.

For en medarbejder, der drikker, har et problem, der giver sig udslag både privat og erhvervsmæssigt. Det samme gælder en medarbejder, der skal skilles, en medarbejder, der har været ude for en ulykke, uanset om ulykken foregik i privatlivet eller på arbejdet, en medarbejder, der er svært overvægtig, en medarbejder hvis barn er blevet alvorligt sygt mv.

Flere og flere virksomheder og HR-afdelinger erkender, at det ikke er nemt, at lave en klar skillelinje mellem, hvad der er den enkelte medarbejders rene erhvervsmæssige kompetencer og udfordringer, og hvad der er rene private kompetencer og udfordringer. Og også lovgivningsmæssigt viser det sig som en vanskelig opgave at håndtere den flydende blanding af "medarbejderprivat" og "medarbejdererhverv".

Af advokat Lene Juel, Kromann Reumert, lej@kromannreumert.com

• Email this page