LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 
Himmerland Golf & Country Club A/S's logo

Himmerland Golf & Country Club A/S
Centervej 1
9640
Denmark

Se profil

 

Himmerland GCC bliver i 2011 Skandinaviens eneste NIKE PERFORMANCE CENTRE

Sammen med NIKE Golf er det Carlsberg Danmark A/S og JELD-WEN A/S, som er drivkræfter bag projektet. Blandt de forbedringer, der allerede er færdige til 2011 sæsonen er gennemgribende ombygning af driving rangen – dette bliver flagskibet i 2011 – samt udbygning af de omkringliggende træningsfaciliteter i form af short game area og ikke mindst den 18 hullers Par 3 Bane, som bliver taget under lup.
”Det nye koncept på Driving rangen bliver med inddeling af udslagsstederne, så man kan stå uforstyrret og træne, der bliver VIP båse, indendørsbåse i fitting centret med fladskærme og opkobling til Trackman og Flight Scope. Desuden får vi projektører på taget så man kan træne i skumringstiden og om aftenen, og der vil komme varmeapparater over en del af udslagsstederne. Indgangs- og frontpartiet kommer til at omfatte toiletfaciliteter, ny boldmaskine, forfriskningsautomat og proernes kontor/fitting center. Ydermere etableres der 3 target greens på rangen,” forklarer Direktør Claus Birk Larsen

I forbindelse med optimeringen af træningsfaciliteterne og det ny NIKE Performance Centre bliver den eksisterende proshop til den ene af to konceptbutikker NIKE Golf åbner i Europa i 2011, så der er noget at være stolte af.
”Vi er meget fornøjede med samarbejdet, og ser frem til at proshoppen får endnu bedre mulighed for at eksponere de to brands når den i 2012 er en etableret del af det vores nye Golfcenter,” siger Direktør Claus Birk Larsen.

Samarbejdet med NIKE Golf er forholdsvist nyt, men har over det seneste år accelereret i en fart der gør, at vi nu sammen kan præsentere en national nyhed i form af NIKE Performance Centre, og endnu en i form af konceptbutikken. NIKE Golf er fantastisk innovative, og har en finger på pulsen med alt, hvad der rører sig indenfor sporten – derfor er de en stærk partner, som alter ego på alt hvad der hedder golfudstyr, tilbehør og beklædning, hvor Himmerland Golf & Country Club er den førende på udvikling af nye golfprodukter/ophold, golfskoler, turneringskoncepter og firmagolf. Morten Jensen, Territory Sales Manager i Danmark siger følgende, ”Himmerland Golf & Country Club er nok en af de mest kendte golfklubber i hele Norden. De mange sommerhuse omkring på anlægget producerer mange faste gæster på stedet, som har en atmosfære, man ikke finder mange steder. Med de imponerende udvidelser i 2011 bliver det et nærmest enestående golfresort i Norden, med utallige muligheder for forkælelse udover golf. Hos Nike Golf er vi naturligvis meget stolte af at få chancen for at blive en del, af et så imponerende anlæg. Himmerland Golf & Country Club bliver udstillingsvindue for Nike Golfs nye europæiske look hvad angår shop in shop og driving range. Det betyder også at Himmerland Golf & Country Club bliver det første sted i Europa, hvor vi præsenterer dette nye shop koncept. Vi glæder os derfor meget til at kunne tilbyde det absolut bedste fra vores brand, og sammen med Himmerlands dedikerede personale bringe alle gæsterne den bedst mulige oplevelse og service

FAKTA om Driving Range projektet:
• Inddeling af udslagsstederne
• VIP båse
• Indendørsbåse i fitting centret med fladskærme og opkobling til Trackman og Flight Scope
• Projektører på taget
• Varmeapparater over en del af udslagsstederne.
• Toiletfaciliteter
• Ny boldmaskine
• Forfriskningsautomat
• Proernes kontor/fitting center.
• 3 target greens på rangen

 

Seneste nyt fra EVB.dk