Regeringens forslag til skattereform er underfinansieret, og mest i de første år, mens reformen gennemføres.
Reformerne skal indfases fra 2010-2015, og i 2010 er reformen underfinansieret med 12,7 mia. kr., i 2011 med 8,7 mia. kr., i 2012 med 8,0 mia. kr., mens underfinansieringen i 2013 er 3,4 mia. kr., i 2014 2,4 mia. kr. og i 2015 1,3 mia. kr.
Der gennemføres skattenedsættelser på i alt ca. 24 mia. kr. i 2011. Nedsættelsen af skatteværdien af rentefradrag over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige) og de ligningsmæssige fradrag gennemføres gradvist over 8 år fra 2012.
Endvidere vil de øvrige finansieringselementer blive indført gradvist, således at husholdninger og virksomheder i god tid kan indrette sig på de nye regler, lover regeringen.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )