De to ø-banker arbejder på en fusion.
De to trængte banker på Mors, Morsø Bank og Morsø Sparekasse, overvejer en fusion, oplyser de i en fondsbørsmeddelelse.
Hidtil har de to pengeinstitutter fungeret som selvstændige, selv om realiteten er, at der er tætte relationer mellem de to banker.
Morsø Sparekasse, der er klart større end Morsø Bank, ejer nemlig 34 pct. af Morsø Bank, mens Morsø Sparekasses Fond har en kontrollerende aktiepost i Morsø Sparekasse, og der ud over ejer 20 pct. af Morsø Bank, og derfor sammenlagt kontrollerer over halvdelen af Morsø Bank.
Særligt Morsø Bank har været ganske presset under finanskrisen, blandt andet fordi banken overtog sparekassen Spar Mors, der senere viste sig at have bedrevet langt dårligere bankhåndværk end nogen havde forestillet sig.