Maersk Line skruer op for blusset i udlejningen af container-chassiser, som bliver rullet ud i 14 amerikanske byer i september.
Det skriver Journal of Commerce, som rapporterer, at de andre containerrederier vil stoppe med at tilbyde servicen en række steder den kommende tid.
Et containerchassis kan være en art anhænger til lastbil, som er specialdesignet til at håndtere containere, og derfor bruges det også på indenlands lokationer som for eksempel på godstog-stationer.
Maersk Line udlejer chassiser på en daglig basis. Den service vil konkurrenter som CMA CGM, NYK, OOCL og ACL fremover ikke erstatte med noget andet, rapporterer handelsavisen.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )