LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Greentech: Lindblad afviser skumle bagtanker

Capinordic-direktør Lasse Lindblad afviser, at der har ligget nogen bagtanker bag, at han fredag fik erklæret generalforsamligen i Greentech ulovlig.

- Hvis jeg ikke havde erklæret generelforsamlingen ulovlig, så var der risiko for at man kunne have taget en række beslutninger på en generelforsamling, som efterfølgende blev erklæret ulovlige. Det ville have haft langt større konsekvens for selskabet. Det ville have haft en langt mere vidtrækkende effekt, end at folk bliver inviteret til wienerbrød en gang mere om tre ugers tid. Det er jo også derfor, at dirigenten giver mig ret og erklærer generelforsamlingen for ulovlig, siger han til RB-Børsen.

Han retter samtidig en uforbeholden kritik mod Aktieugebrevet, der i sin seneste udgave skriver, at han er på vej til at kuppe Greentech og overtage kontrollen med selskabet.

- Når man skriver sådan noget, som aktieugebrevet gjorde, er det efter min vurdering ensidig journalistik, der ikke er understøttet. De har ikke engang taget sig den ulejlighed at ringe til mig. Jeg synes, det er noget nonsens at sammenligne med ITH. Det er ikke understøttet, og det er blot tjubang journalistik, hvor de forsøger at karikere de gode og de onde, siger Lasse Lindblad.

Han henviser til, at Aktieugebrevet skriver, at han næsten er ved at "lave en ITH". I ITH lykkedes det for Lindblad at sælge privatejede projekter ind i selskabet til værdier baseret på optimistiske fremtidsudsigter og samtidig sætte sig på en stor pengekasse.

Lasse Lindblad understreger, at Greentech skal ud at lede efter likviditet på det internationale marked, og en udsættelse af generelforsamlingen vil ikke gøre chancerne ringere for at finde kapital.

- Greentech mangler likviditet til at kunne færdiggøre sine projekter. Greentech har jo projekter nok. De skal bare færddiggøres. Greentech har brug for en stærkere finansieringsstruktur udefra og skal anvende den internationale finansieringsstruktur for at understøtte sin projektudvkiling, vurderer Lasse Lindblad.

Ifølge hans overbevisning er bestyrelsen i selskabet stærk nok i forvejen, man har blot brug for nogle med ekspertise inden for vedvarende energi.

- Man kan måske komme til at se en situation, hvor nogle enkeltstående fraktioner forsøger at vippe hele bestyrelsen af. Men jeg mener, den siddende bestyrelse i princippet er stærk nok, den skulle bare styrkes med nogle der har erfaring inden for international finansiering. Jeg finansierede selv for to mia. inden for sol i 2008.

Finansmanden håber, at næste generelforsamling vil bære hen mod dialog i stedet for splittelse.

- Jeg håber på, at man kan opnå en nuanceret dialog omkring hvad der er det rigtige for selskabet. Og udsættelsen giver jo også selskabet lidt tid til at søge nye alternativer og lede efter ny likviditet, siger Lasse Lindblad.

Ledelsen i Greentech vil nu indkalde til en ny generelforsamling, og venter, at den bliver afholdt inden for de næste 2-3 uger.

Bestyrelsesformanden for Greentech, Peter Høstgaard Jensen, mener, at det var helt i orden, at Lasse Lindblad protesterede i forbindelse med Greentechs generelforsamling.

- Lasse Lindblad må prøve at finde ud af, hvad han vil og kan formå i selskabet. Jeg tør ikke gætte på hvilke bevæggrunde han kan have til at protestere imod generelforsamlingen, men vores dirigent gav ham ret og erklærede generelforsamlingen for ulovlig, siger Peter Høstgaard Jensen til RB-Børsen.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier