Vi er netop nu midt i sæsonen for halvårsregnskaberne, og disse regnskaber opfattes ofte som objektive og neutrale beskrivelser af, hvordan det er gået i første halvdel af regnskabsåret.

Talmaterialet i et regnskab er forholdsvis objektivt, men til gengæld kræver det ofte en vis regnskabskundskab at forstå det. Derfor er den forklarende tekst vigtig for de fleste ikke-professionelle regnskabslæsere.

Problemet er bare, at den forklarende tekst ikke er lige så objektiv som tallene. Teksten skrives af mennesker, og det giver mulighed for manipulation. Med manipulation mener vi ikke et bevidst forsøg på at snyde læserne med forkerte oplysninger, for det er der næppe nogen selskaber, som er dumme nok til at forsøge. Men eftersom det er selskaberne selv, som skriver den forklarende tekst, er det også selskaberne, som bestemmer, hvor fokus i regnskabsteksten skal være.

Hvis ikke man som læser er opmærksom på, at man måske bliver ledt i den retning, som selskabet ønsker, risikerer man at blive efterladt med et helt forkert billede af det regnskab, man læser.

Et selskab kan for eksempel ikke undlade at videregive ubehagelige oplysninger, men de kan pakkes ind og omformuleres, så de glider lettere ned. Til det formål benyttes ofte ganske bestemte ord og formuleringer, og hvis man er opmærksom på dem, har man et udmærket udgangspunkt for at gennemskue det virkelige indhold i regnskabsteksten.

For eksempel kan der stå i et regnskab, at resultatet er lavere end forventet. Det betyder, at man tog fejl, da man spåede om det kommende resultat.

Det er der ikke nødvendigvis noget problem i, men som læser bør man gøre to ting, når man læser sådan en oplysning. For det første skal man læse videre i regnskabet og finde årsagen til, at selskabet ikke levede op til egne forventninger. Skyldes det enkeltstående udefrakommende forhold, som man ikke havde nogen indflydelse på? Eller skyldes det, at man bare ikke var god nok til at lave forudsigelser? De to spørgsmål er vigtige, når man skal vurdere troværdigheden af de korrigerede forventninger.

For det andet skal man kigge på selskabets tidligere regnskaber og finde ud af, om den aktuelle nedjustering af forventningerne er en enkeltstående begivenhed, eller om det er en god gammel tradition i dette selskab at love mere, end man kan holde. Den slags selskaber findes faktisk på børsen.

I næste uge ser vi på to formuleringer, som lyder uskyldige, men som bør tænde de røde advarselslamper.