LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Exiqon tvinges til frasalg

Den økonomisk pressede biotek-virksomhed skal give positivt cash flow for at undgå yderligere frasalg. Situationen er dog usikker.

Det bioteknologiske selskab Exiqon opererer inden for udvikling af diagnostiske kits samt salg af analysetest til forskningsmæssige formål til en relativ ny og meget lovende klasse af lægemidler/genetiske biomarkører kendt under navnet miRNA (Micro RNA).

Til formålet anvender Exiqon den egenudviklede LNA (Locked Nucleic Acid) teknologi, som giver unikke fordele i forhold til tidligere anvendte teknologier ved identifikation og analyse af miRNA-biomarkører.

Selskabet har en omfattende patentportefølje inden for LNA og miRNA bestående af mere end 110 udstedte patenter. Exiqon er opdelt i to primære forretningssegmenter, Exiqon Life Sciences og Exiqon Diagnostics.

Exiqon Life Sciences er en af verdens førende leverandører af miRNA-analysetest til forskningsmiljøet, herunder akademiske institutioner samt bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder.

I 1. til 3. kvartal 2009 har Exiqon Life Sciences omsat for 66,2 millioner kroner, hvilket svarer til ca. 25 procent af det samlede marked. Den årlige markedsvækst er ca. 28 procent, og i 2015 ventes markedet at være vokset til en milliard kroner. I 2010 forventes virksomheden for første gang at generere et positivt cash flow, efter en rekonstruktion, der vil give årlige besparelser på 40 millioner kroner, blev afsluttet medio 2009.

Diagnosticering

Exiqon Diagnostics udvikler og sælger molekylær-diagnostiske produkter til diagnosticering af biomarkører i menneskeligt væv, med særlig fokus på kræftsygdomme. Den første test blev lanceret på markedet i 2008 og retter sig mod identifikation af en miRNA-biomarkør i tyktarmskræft, der øger risikoen for cancertilbagefald. Andre tests er lanceret på markedet i sommeren 2009.

I 1. til 3. kvartal 2009 omsatte Exiqon Diagnostics for 32,9 millioner kroner. Markedsvæksten inden for miRNA-diagnostiske kits er på 25 procent årligt, og det samlede marked ventes at være på mere end ti milliarder kroner i 2013. Omsætningen for hele virksomheden udgjorde i årets første ni måneder 99,1 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 3,3 millioner kroner i forhold til samme periode i 2008. Nettounderskuddet er dog stadig voksende og udgjorde 108,3 millioner kroner i 1. til 3. kvartal 2009 mod 73,6 millioner kroner i 2008.

Forventninger til hele 2009 blev kraftigt revideret i negativ retning medio december, da Exiqon meldte ud, at man vil frasælge det amerikanske datterselskab Oncotech Inc., som man ellers opkøbte for blot to år siden. Der ventes nu en omsætning i 2009 på 80 millioner kroner mod tidligere 130 millioner kroner og et nettoresultat på minus 335 millioner kroner mod tidligere forventet minus 130 millioner kroner.

Fortsat usikkerhed

Oncotech udgjorde grundstenen i Exiqon Diagnostics, og denne del af forretningen vil derfor blive varetaget via Exiqon's danske faciliteter fremover. Når salget af Oncotech er afsluttet, ventes det at resultere i årlige besparelser på 60 millioner kroner.

Selskabets likvide beholdning var ved udgangen af 3. kvartal 2009 på 65,2 millioner kroner, og Exiqon fastholder fortsat, at det nuværende kapitalberedskab vil række frem til 2011, hvor selskabet som helhed ventes at gå i break even.

Med en aktiekurs lige under ti kroner har Exiqon en markedsværdi på knap 300 millioner kroner. At dømme ud fra den nuværende Kurs/Indre værdi på ca. 0,9 er forventningerne til selskabets fremtid små, men afspejler sandsynligvis også, at Exiqon begynder at blive presset af en svindende kassebeholdning på estimeret 40 millioner kroner ved udgangen af 2009.

Som følge af finanskrisen oplever Exiqon desuden et stigende pres på salgsmarginen, som har været kraftig faldende de seneste tre år. Hertil kommer det nylige annoncerede frasalg/nedlukning af Oncotech Inc., som i hvert fald på den korte bane vil resultere i visse engangsomkostninger.

mel

Exiqon forventer, at Life Sciences-segmentet vil generere et positivt cash flow i 2010, hvilket vil være af stor betydning, såfremt en emission eller yderligere frasalg skal undgås.

En stor del af Exiqons værdisættelse ligger gemt i de immaterielle aktiver i form af en solid patentportefølje inden for LNA og miRNA, som må formodes at være et attraktivt aktiv for andre af de større aktører på dette lovende vækstmarked.

Indtil der er større klarhed over Exiqons økonomiske situation, herunder de præcise økonomiske konsekvenser af lukningen af Oncotech, samt hvorvidt Life Sciences-segmentet vil kunne generere det lovede positive afkast i 2010, anbefaler vi salg af aktien med et kursmål på fem kroner per aktie, svarende til en markedsværdi på ca. 150 millioner kroner.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Gode idéer har det svært i stram økonomi

I går 13:30 |  BUSINESS.DK I etablerede virksomheder kan den nye idé have svært ved at ved at slå igennem. DTU Business underviser store virksomheder i at kombinere know-how og kerneforretning med innovation og entreprenørskab.

Brandvarm amerikansk iværksætter rykker ind i København

I går 10:44 |  BUSINESS.DK Amerikansk online-succes, hvor brugerne lejer private overnatningsmuligheder af hinanden, er vokset massivt i 2011. Nu er der spot på Danmark med nyt nordisk hovedkontor i København.

Iværksættere isolerer byggepladser

09.02.12 - 06:44 |  BUSINESS.DK Der er store penge at spare, hvis man isolerer skurvognene på byggepladsen ordentligt. En nystartet dansk virksomhed vil gøre ”ydervægge til indervægge”, og spare mere end en tredjedel af energiforbruget.

Fond vil pumpe penge i sociale virksomheder

07.02.12 - 06:20 |  BUSINESS.DK Der er godt nyt for sociale iværksættere, der gennem deres virksomhed får udsatte grupper som autister i arbejde.

Opfinder i 20 års kamp for våben mod rotter

07.02.12 - 06:00 |  BUSINESS.DK Tunge spillere og økonomiske interesser i milliardklassen har i mere end 20 år forhindret Torben Jensen i for alvor at få hul igennem med sin i selvopfundne rottespærrebrønd. Og kampen fortsætter.

Iværksætterpris skaber splid

06.02.12 - 16:30 |  BUSINESS.DK OPDATERET. Nordjyske fagforeninger undrer sig over pris til virksomhed, der primært ansætter rumænere.

Studerende styrker innovationen

03.02.12 - 16:57 |  BUSINESS.DK Et nyt toårigt projekt i Region Syddanmark vil sende studerende fra Syddansk Universitet ud i små og mellemstore virksomheder for at sætte gang i innovationen.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier