Når man ser på Copenhagen Benchmarks (CB) bevægelse i år, fristes man til at sætte Gasolins gamle hit med omkvædet »Så hvad gør vi, lille du?« på cd'en. Det har nemlig været toenhalv måned med meget forvirrende signaler.
Først sendte det ventede januarrally CB til vejrs, og da kurserne i sidste del af januar begyndte at falde, virkede det som en helt naturlig afslutning på en stigning, som ikke byggede på et solidt fundament. Men så kom overraskelsen. I stedet for at fortsætte ned til niveauet fra de seneste tre måneder af 2009 begyndte kurserne at stige igen.
Og nu kan vi konstatere, at CB siden midten af februar stort set har fulgt 50 dages glidende gennemsnit opad kulminerende med en ny årsrekord her i begyndelsen af marts.
Så tænker man tilbage på i fjor, hvor aktiemarkedet indledte året elendigt men fra 9. marts og året ud steg med 79,9 procent. Og dermed sluttede hele året med en stigning på nøjagtig 50 procent. Rider vi stadig på den bølge her midt i marts? Og fortsætter den resten af året ligesom i fjor? I så fald gælder det om at få sat alle pengene i spil i de mest konjunkturfølsomme aktier, man kan opdrive.
Eller ser vi tværtimod aktiemarkedet igang med for Gud ved hvilken gang at overdrive en stigning og dermed lægge op til endnu en aktieboble, som på et tidspunkt brister? I så fald skal man som minimum være særdeles meget på vagt og i værste fald allerede nu begynde at omlægge porteføljen, så den får en overvægt af de mere defensive aktier.
Eftersom aktiemarkedet ikke fungerer rationelt på kort sigt, har vi ikke det skudsikre svar. Men at dømme efter de kursreaktioner og -niveauer, som vi ser for øjeblikket, hælder vi mest til den sidste mulighed. Det er aktiemarkedets reaktioner på kvartals- og årsregnskabet fra henholdsvis BoConcept og NKT i sidste uge konkrete eksempler på .
Inddrager vi de internationale fundamentale forhold, forstærkes vores opfattelse af, at der ikke er udsigt til en gentagelse af det gode år 2009. Vi tror, boblen sprænger på et tidspunkt.
