LUK

Din internetbrowser er forældet. Vi anbefaler, at du skifter til en ny

Meget er sket i verden siden IE6 kom til i 2001. Måske er det på tide at sende den på pension? Der findes flere gratis alternativer, som er bedre, hurtigere og frem for alt mere sikre end Explorer 6. Vi anbefaler derfor en af følgende:

 

Damgaard: Forchhammer var vores "rådne æble"

Den kendte finansmand Peter Forchhammers økonomiske kollaps har betydet milliontab for investorerne i blandt andet vindenergiselskabet Greentech Energy Systems samt velhaverbanken Capinordic.

It-milliardæren Erik Damgaard, der er storaktionær i mange af de samme selskaber som Forchammer, lægger nu afstand til den fallerede finansmand.

- Der er ingen tvivl om, at Peter Forchammer har været vores rådne æble. Han har gearet sig selv alt for hårdt, og han kunne ikke tåle et kursfald på sine Greentech-aktier og Capinordic-aktier. Det er pisseirriterende, at en mand, som har været med hele vejen sammen med os andre og tjent gode penge, belåner aktieposterne til op over skorstenen, siger Erik Damgaard til RB-Børsen.

Peter Forchhammers økonomiske kollaps har betydet, at en række banker har tvangssolgt hans aktier i blandt andet Greentech og Capinordic. Det har været en medvirkende årsag til et kursfald i Greentech på 46 pct. den seneste måned og på 50 pct. i Capinordic.

- Peter Forchhammer er ikke storaktionær i Greentech længere, men jeg tror ikke, at han er storaktionær i nogen virksomheder længere. Det er vist mest banken, der ejer hans ting. Problemet er lidt, at Peter Forchhammer har troet på nogle af de samme ideer som os andre, og så når han går ned med flaget, og banken tvangssælger han aktier, så sætter det en kædereaktion igang, siger Erik Damgaard, der torsdag købte for 1,2 mio. kr. aktier i Greentech.

- Det er min forventning, at tvangssalget er færdigt, da der de sidste par dage ikke har været den store omsætning i aktierne i Greentech, konstaterer han.

Erik Damgaard vurderer, at Peter Forchhammer sad på mellem 2 og 3 mio. aktier i Greentech.

- Det er under 5 pct., men det er alligevel en stor aktiepost. Den er blevet solgt, og så er der andre, der er fulgt med. Greentech og Capinordic er blevet hårdt ramt, og det er Peter Forchhammer, der har sat de to aktiekurser ud af funktion, mener Erik Damgaard.

Han ærgrer sig over de massive kursfald i flere af sine investeringer, men milliardæren understreger samtidig, at han ikke selv har noget realiseret kurstab.

Peter Forchhammer var storaktionær i en række børsnoterede selskaber herhjemme, altså Capinordic og Greentech, samt de alternative energidevelopere Eurotrust og Renewagy og ejendomsudviklingsselskabet Olicom. Dertil kommer en uspecificeret aktiebesiddelse i såvel Bioporto som i Guava.

- Jeg gider ikke som andre at foregøgle folk, at det går godt. Det går ad helvede til. Jeg tror desværre ikke, at markedet retter sig op, og jeg er bange for, at hele min formue er tabt. Når bankerne nu kommer og beder om at få deres penge, vil jeg forsøge en sidste gang at få dem til at give henstand, men problemet er, at de lurer på hinanden, og ingen vil risikere at være den, der trækker stikket sidst, sagde Peter Forchhammer for nylig til dagbladet Børsen.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Nyt på Brancheportalen

 

Tophistorie

Den europæiske innovationspolitik skal stress-testes

11:47 |  BUSINESS.DK Til oktober afholdes konferencen "INNOVA 2012" i København, hvor repræsentanter fra hele innovations-EU skal stress-teste innovationspolitikken og støtteordningerne - og skabe rammerne for fremtidens innovationstiltag.

Amerikansk succesiværksætter vil analysere din krop

I går 09:13 |  BUSINESS.DK Manden bag en af USA’s største onlinesucceser er nu ved at forberede sig på et nyt iværksættereventyr.

Lukket Vestas-fabrik bliver til offshorepark

13:51 |  BUSINESS.DK En gruppe af norske og danske virksomheder i Skagen vil bygge springbræt til norske offshore-kunder.

Europa hentede 300 venture-milliarder i 2011

I går 14:58 |  BUSINESS.DK Ny rapport fra den europæiske venture- og kapitalfondsbranche EVCA viser, at der er blevet rejst 300 milliarder kroner i Europa i 2011

Gymnasiepiger modtager venture-penge

I går 06:15 |  BUSINESS.DK I en blanding af hættetrøjer, jakkesæt og X-factor var tre business angels på besøg på Niels Brock. Én virksomhed modtager funding, en anden er inviteret til forhandling.

Klik dig til en taxi i hele verden

I går 09:00 |  BUSINESS.DK Click A Taxi vil være globale og går målrettet efter at gøre sig lækker for internationale kapitalister. Virksomheden føjer i disse dage Storbritannien til netværket og satser stort på fodbold-EM.

Kaospilot vil skabe orden i kaos på Akropolis

14.05.12 - 15:00 |  BUSINESS.DK Akropolis skal lægge sten og søjler til et ambitiøst projekt, der har til formål at løse flere af grækernes udfordringer. Bagmanden studerer til Kaospilot i Århus.

Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Andre tophistorier