Stadig flere bliver grebet i at forsøge at lave kursmanipulation på aktiemarkedet. Og i Økonomisk Ugebrev fortæller finansinspektør Kim Hjortshøj Bederholm fra Finanstilsynet, at det ofte er private mennesker, som fra deres hjemme-pc forsøger at påvirke aktiemarkedet, så der kan scores nogle hurtige gevinster.

- Jeg har indtryk af, at nogle af dem tror, de har gennemskuet systemet. En del gør det formentlig i god tro eller i hvert tilfælde med en overbevisning om, at det ikke er direkte ulovligt. Men faktum er, at det er ulovligt, siger han.

I 2009 forventes antallet af påbegyndte markedsmisbrugssager i Finanstilsynet at lande på omkring 80, og ud af disse sager vil omkring knap halvdelen dreje sig om egentlig kursmanipulation. Her har der været en markant vækst i tallene de senere år med næsten en tredobling siden 2006. Finansinspektøren fra Finanstilsynet forklarer, at det ofte er via strakshandelssystemer, at kursmanipulationen foregår.

- Mange er det, vi kalder straks-kurs-manipulation, hvor nogen lægger ordrer ud i markedet og handler modsat efterfølgende. Altså hvor folk siger de vil købe, men i virkeligheden vil de sælge. Det kan lade sig gøre, hvis man lægger ordrer ud via OMX, og så efterfølgende handler via et straks-handel-system, som sætter priserne på baggrund af det, der ses på børsen. Den slags fifleri ser vi stadig meget af, fortæller Kim Hjortshøj Bederholm.

Han slår dog fast, at investorer, som forsøger sig ad den vej løber en stor risiko.

- Jeg mener, at vi får fat i alle dem, der gør de her ting. Det er meget få, der kommer under radaren. Det er jo ikke kun os, der kigger på det her. OMX gør også, og værdipapirhandlerne har pligt til at underrette os, hvis de ser et mistænkeligt handelsmønster. Så jeg tror faktisk, at det er meget få, der slipper igennem, siger Kim Hjortshøj Bederholm.