Superservicecentre skal betjene storkunderne tæt på.
FLSmidth har nedlagt 18 stillinger i eftermarkeds- og servicedivisionen i Danmark for at have stillingerne i udlandet, hvor de er tættere på kunderne.
- Reduktionen er et led i en omstrukturering, hvor vi skal ud og være tættere på kunderne inden for serviceforretningen. Så vi flytter disse stillinger til udlandet, siger talsmand for FLSmidth Jesper B. Larsen til Ritzau Finans og fortsætter:
- Udflytningen af medarbejderne er en del af samme strategi, der blandt andet også tæller etableringen af superservicecentre tæt på vores største kunder rundt om i verden.
Læs også: Finanskrisen har sat turbo på outsourcing
Jesper Larsen understreger, at der på ingen måde er tale om en medarbejderreduktion som følge af lavere aktivitetsniveau eller mindsket vækst i FLSmidth.
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Læs også: Det meste af virksomheden kan outsources
