Ingen luftfartselskaber med ruter i det nordlige Europa kan undgå, at den islandske askesky kaster en skygge over indtjeningsevnen i andet kvartal af 2010.
Men for British Airways betyder en markant forbedring af driften, at underskuddet i perioden, som er selskabets regnskabsårs første kvartal, ikke blev meget større, end det var i samme periode året forinden.
- Selvom både omsætning og omkostninger blev ramt af lukningen af det britiske luftrum efter det islandske vulkanudbrud og påvirkning fra strejker, forbedredes vores finansielle præstation i kvartaler på baggrund af en underliggende omsætningsvækst og yderligere omkostningsreduktioner, siger administrerende direktør Willie Walsh i regnskabet.
British Airways så omsætningen falde med 2,3 pct. i perioden i forhold til samme periode året forinden. Selskabet havde et underskud før skat på 164 mio. pund i sit første kvartal af 2010/11, mens det i samme periode året i 2009/10 havde et underskud før skat på 148 mio. pund.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )
