Trods vanskelige forhold begynder Auriga at høste resultaterne af indsatsen for at forbedre og udvide produktporteføljen.
Det siger administrerende direktør Kurt Pedersen i Auriga i en kommentar til halvråsregnskabet, der dog var dårligere end i samme periode året før.
- Vi har opnået stærk vækst fra nye produkter og en betydelig forbedring af indtjeningen i 2. kvartal 2010. Dette er opnået på trods af vanskelige markedsforhold og derudover en fortsat lavere omsætning og indtjening for glyphosat. Vi begynder nu at høste resultaterne af indsatsen for at udvide og forbedre produktporteføljen, som er afgørende for opfyldelsen af de langsigtede mål i Business Plan "Fem-i-Femten", skriver han i regnskabet.
Auriga fastholder forventningerne til året.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )